Berlingske Business
08:39Netflix fordobler overskud i tredje kvartal

»Jeg ser ingen problemer i, at færre går sultne i seng«

Kristian Jensen deltager i debat på Aarhus Universitet
Når udenrigsminister Kristian Jensen (V) senere på året efter planen præsenterer en ny udenrigspolitisk strategi, er Investeringsfonden for Udviklingslandene, IFU, tiltænkt en ny og anderledes central rolle. Foto:

Når udenrigsminister Kristian Jensen (V) senere på året fremlægger en ny udenrigspolitisk strategi, kommer den statslige investeringsfond IFU til at spille en central rolle sammen med erhvervslivet. Men investeringer i supereffektivt drevne danske virksomheder og krav om højt afkast er ikke nødvendigvis en god idé, mener kritiker.

Når udenrigsminister Kristian Jensen (V) senere på året efter planen præsenterer en ny udenrigspolitisk strategi, er Investeringsfonden for Udviklingslandene, IFU, tiltænkt en ny og anderledes central rolle.

Den statslige fond har eksisteret siden 1967 og har til opgave at investere i udviklingslandene sammen med danske virksomheder. Fonden har for længst tjent sine første investeringer hjem og har i dag en god økonomi, men Kristian Jensen har planer om at tilføre fonden endnu flere statslige midler.

»IFU skal have en styrket rolle i den kommende udviklingspolitiske strategi,« siger Kristian Jensen.

13BUSBUSINESS-161307.jpg

»Vi skal bruge IFU strategisk i udviklingslandene, som er begyndt at få økonomisk vækst, hvorimod vi skal bruge de store muskler i udviklingsbistanden på de mere skrøbelig lande, der er udfordret af andre ting,« siger Kristian Jensen.

Præcist hvor pengene skal komme fra, er han først ved at finde ud af, men at tage penge fra udviklingsbistanden er en mulighed.

»En af måderne er jo at direkte at overføre og omprioritere udviklingsbistanden, så en større del går gennem IFU. En anden mulighed er at se på, hvordan IFU i højere grad selv kan skabe investeringskapacitet, der kan geares op,« siger Kristian Jensen.

En af de idéer, Kristian Jensen og hans embedsfolk arbejder med, er at etablere nye såkaldte tematiske fonde. IFU har i dag tre tematiske fonde, herunder en klimafond og en landbrugsfond, som staten har skudt henholdsvis 200 og 80 mio. kr. i. Pensionsselskaber, som blandt andre PKA har skudt yderligere penge i fondene. Dertil skal lægge de penge, som de private virksomheder, der får støtte fra fondene selv investerer. Til sammen ventes Klimafonden at invester omkring otte mia. kr. i sin levetid, mens Landbrugsfonden ventes at nå op på seks mia. Kr.

»Vi kan se de tematiske fonde har haft stor succes til at rejse yderligere kapital, og jeg synes, det ville være oplagt at kigge på, om det ville være muligt at lave noget inden for vandsektoren, eller sundhedssektoren, hvor Danmark har nogle kompetencer i verdensklasse,« siger Kristian Jensen.

22INDAfrika-Maersk-havne-PO.jpg

Kristian Jensens planer falder i god jord i det meste af dansk erhvervsliv.

I Berlingske søndag står Mærsk topchef Nils Smedegaard Andersen frem med et ønske om netop at få styrket IFU for på den måde at skabe udvikling og vækst. Han bakkes op af Grundfos’ koncernchef Mads Nipper og adm. direktør for ATP, Carsten Stendevad.

Som det fremgår af Berlingskes Søndagsmagasin ser man i disse år et paradigmeskifte i dansk erhvervsliv, som går i retning af, at danske virksomheder engagerer sig langt mere aktivt i forpligtene udviklingssamarbejder med organisationer i lande, hvor virksomheder er aktive og har investeret.

IFUs nye rolle er en del af den udvikling.

»Det er en ny agenda, en ny retning, vi går i. Det er en retning, som har vist sig at være rigtig rigtig effektiv. Nu skal vi videre den vej, derfor laver vi et gearskifte nu, som andre lande kommer til at misunde os fremover,« siger Kristian Jensen, der ikke mener, at man kan sige, at han vil bruge bistandsmidler til erhvervsstøtte.

livsstil

»Hensigten er at bruge erhvervslivet til at skabe udviklingsbistand. Når jeg snakker med landene, så siger de, vi er rigtig glade for at modtage udviklingshjælp, men vi vil faktisk langt hellere have erhvervsinvesteringer,« siger Kristian Jensen.

Ifølge Verdensbanken skal der skabes 600 mio. nye arbejdspladser i Afrika og Asien frem til 2020, alene hvis det nuværende beskæftigelsesniveau, skal fastholdes, men befolkningen vokser..

»Bliver de job ikke skabt, så tror jeg vi kommer til at se migrationsstrømme som aldrig før op mod Europa. Og derfor har vi alle en interesse i at skabe jobmuligheder. Derfor er det ikke at lave erhvervsstøtte til danske virksomheder, det er at bruge danske virksomheder til at lave udviklingsbistand,« siger Kristian Jensen.

13BUSnigeria-134528.jpg

Forfatter og konsulent Knud Vilby, der har årtiers erfaring med dansk udviklingspolitik, advarer imidlertid om udelukkende at lade erhvervslivet og hensynet til afkast definere de danske investeringer i udviklingslandene.

»Problemet er, hvem der skal sætte rammerne for bistanden. Når virksomhederne indgår et strategisk partnerskab eller investerer i et projekt, er det den enkelte virksomhed, der definerer det, inden for lovens rammer. Men det giver nogle problemer,« siger Knud Vilby.

Som eksempel nævner han IFUs nye landbrugsfond, som ventes at kunne investere omkring seks milliarder kr. i blandt andet landbrug i Afrika i sin levetid.

Men når institutionelle investorer som pensionsselskaber kommer med, kommer kravet om afkast til at stå centralt.

»Når virksomhederne og pensionsselskaberne sætter rammerne bliver fokus på at etablere effektive landbrugsvirksomheder med stor produktion i forhold til antal medarbejdere. Det er landbrug, som vi kender dem i Europa. Men risikoen er, at det øger afvandringen fra land til by i områder, hvor det netop er problemet. Hvis man vil have udvikling i landbrugsområderne i Afrika, hjælper det ikke at skabe en udvikling, der får endnu flere til at flytte til arbejdsløshed i byerne. Så skal man i stedet investerer i projekter, der skaber flere arbejdspladser og er mere arbejdsintensive. Her må den danske stat gå ind og stille krav om, i hvilken retning fondene skal investere deres penge,« siger Knud Vilby.

Billede

Men det har Kristian Jensen ingen planer om.

»Problemet i mange af de her lande er, at de mangler fødevarer og importerer i stedet for at eksportere dem. Jeg tror, at teknologi og udvikling går hånd i hånd, man får løftet fødevarekvaliteten og mængden af fødevarer. Det kan være med til at afskaffe sult i verden. Det synes jeg, at vi skal være stolte over og glade for, og det er noget vi skal kæmpe for, rent faktisk kan lade sig gøre,« siger Kristian Jensen.

Så du ser ingen problemer i investeringer i topmoderne, effektive landbrug.

»Nej, jeg ser ingen problemer i, at færre mennesker går sultne i seng.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen