Berlingske Business

»Jeg har spildt meget tid på at være forvirret«

02BUSJesper-Roelund.jpg
Efter et års arbejde med projektet er Jesper Rølund snart klar til at sælge sin pallestablingsløsning, men arbejdet har budt på megen forvirring, og han mener, at det er tilfældigheder og vedholdenhed, der har ført ham til det sted, hvor han er i dag. ?Foto: Claus Bech

Jesper Rølund fik sidste år en idé til en ny pallestablingsløsning og gik straks i gang med at søge hjælp i det offentlige erhvervsudviklingssystem. Men hans vej igennem de mange muligheder har spildt meget af hans tid.

Jesper Rølund er ikke helt grøn, når det kommer til at have egen virksomhed. Under sin uddannelse var han selvstændig, og de seneste seks år har han haft sin egen arkitektvirksomhed. Men da han sidste år sprang ud som iværksætter med en idé til et nyt produkt, var det alligevel ubetrådt land for ham.

fwe

Pludselig stod han i en uvant situation med spørgsmål som »hvordan søger jeg patent«, »hvilke rettigheder har jeg«, og »kan jeg mon få produktudviklingsstøtte«. Derfor gik Jesper Rølund til Væksthuset i hovedstaden, men på flere punkter måtte de ikke hjælpe ham, fordi det ville være konkurrenceforvridende.

»I stedet gik jeg i gang med at ringe rundt og læse på hjemmesider og tog blandt andet kontakt til Markedsmodningsfonden. Efter lang tid frem og tilbage fandt jeg ud af, at de støtter lige præcis det, jeg laver – bortset fra at de ikke støtter en virksomhed, der er så lille og uudviklet som min,« siger han.

En kunde i Jesper Rølunds arkitektvirksomhed havde bedt ham om at finde en løsning på, at meget plads i lastbilers lastrum og virksomheders lager går til spilde, fordi man ikke kan stable paller med gods. Det fik Jesper Rølund til at opfinde »Spaceinvader«, der gør det muligt at sætte paller oven på hinanden. Men han havde brug for at få testet løsningen.

pix-jesperrøhlund

Markedsmodningsfonden sendte ham videre til Accelerace, der hjælper iværksættere med at blive investeringsmodne. Men her skulle han havde skrevet sine første fakturaer, og det havde han ikke endnu. Grøn Omstillingsfond, EU-programmet Horizon 2020, et innovationsnetværk, Statens værksteder for Kunst, Connect Denmark og Innovationsfonden er senere blevet tilføjet til opkaldslisten.

I sidstnævnte har han fået bevilget penge til at teste sin pallestablingsløsning på Teknologisk Institut, mens han selv har finansieret patentansøgninger og produktudvikling. Hos Teknologisk Institut har han nu fået tilbudt hjælp til at søge fondsmidler, hvis han tester sine produkter dér.

Nu er det mere end et år siden, Jesper Rølund gik i gang med sit iværksætterprojekt, og han er snart klar til at sælge sin pallestablingsløsning. Men når han ser tilbage på sin vej gennem erhvervsudviklingssystemet, ser han en meget ustruktureret vej.

»Jeg har spildt meget tid på at være forvirret, og jeg har manglet et grundlag at træffe de rigtige beslutninger ud fra. Hvis man henvender sig ét sted, skal man være struktureret som dem og kende deres terminologi, men det kan være helt anderledes næste sted,« siger Jesper Rølund og tilføjer:

»Jeg føler, det er tilfældigheder og vedholdenhed, der har afgjort, hvor jeg er i dag. Der er helt vildt mange muligheder, og det er kun godt, men det er svært at finde ud af, hvor man skal gå hen, når man er nyetableret.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen