Berlingske Business

Iværksætterlyst kan overtrumfe social arv

06BUSivaerksaetteri.jpg
En ny analyse kan påvise at det ikke nødvendigvis ligger i generne om man bliver iværksætter eller ej. Så undervisning og uddannelse vil uden tvivl have en positiv effekt. Arkivfoto: Annelene Petersen

Arv og miljø er ikke alt. Det viser undersøgelse, der sætter fokus på iværksætternes baggrund og værdier. Den danske lønmodtagerkultur identificeres dog som stopklods, når det kommer til risikovillighed.

Det halter i Danmark, når det gælder landets evne til at skabe nye iværksættere, der kan bygge succesvirksomheder op fra grunden. Stribevis af undersøgelser slår årligt fast, at Danmark er en nation, hvor iværksætterånden er til at tage og føle på.

Vi skaber ganske enkelt færre nye virksomheder sammenlignet med andre OECD-lande.

Men hvad er det egentligt der afgør om en nation skaber mange iværksættere? En helt ny undersøgelse foretaget af tænketanken DEA og Erhvervsstyrelsen forsøger at dissekere, hvad der skaber iværksætterkultur. Går den i arv, eller kan den tillæres? Og hvilken kultur – værdier og holdninger – karakteriserer den succesfulde iværksætter? Hvad er det, der former lysten til at blive selvstændig? Analysen dokumenterer, at den succesfulde iværksætter sammenlignet med den almindelige lønmodtager er kendetegnet ved en række særlige værdier: De er mere ambitiøse, mere konkurrencemindede og mere risikovillige.

pix-bill gates
pix-bill gates

Som et led af analysen har man interviewet både forældre og børn, for at dokumentere om forældrenes værdier har indvirkning på om man bliver iværksætter eller ej. Analysen slår fast, at iværksætterkulturen ikke ligger i generne, og at det dermed er andre faktorer, som spiller ind, og det er en af undersøgelsens overraskelser, siger Martin Junge, der er forskningschef ved DEA.

»Det kom bag på mig at forældre spiller så lille en rolle. Det er interessant ud fra et synspunkt om, at hvis forældrene havde en større indflydelse, så ville det være vanskeligt eller i hvert fald meget langsigtet at ændre. Nu peger undersøgelsen på, at vi som samfund godt kan ændre kulturen i retning af mere iværksætterorienteret,« forklarer Martin Junge.

Succesfulde iværksættere kan naturligvis være født ambitiøse og konkurrencemindede, men de kan også have fået de karakteristika gennem skolegang, rollemodeller eller besøg til Silicon Valley. Og det er altså faktorer, som man kan skrue på i bestræbelserne på, at få flere ambitiøse mennesker til at overveje at etablere egen virksomhed.

28BUSKlaus-Nyengaard.jpg

Analysen peger også på, at lønmodtagere vægter fast indkomst, jobsikkerhed, højt forbrug og anerkendelse højt. Netop de faktorer kan indtage rollen som bremseklods.

»Det er positivt, at lysten til iværksætteri og iværksætterkulturen kan påvirkes. Men vi må ikke glemme, at vi samtidig er oppe mod en arbejdsmarkedskultur og et velfærdssystem, som er karakteriseret netop ved de værdier, som kendetegner lønmodtagere – som eksempelvis fast indkomst. Dermed risikerer vi at hæmme den iværksætterlyst, som eksempelvis undervisning og oplysning gør en positiv forskel for,« siger Martin Junge fra DEA.

Undersøgelsen skyder altså en pil gennem myter om, at arv og miljø er en stor faktor, når det kommer til unges lyst til at kaste sig ud i iværksætterlivet. Dermed mener Erhvervsstyrelsens vicedirektør Anders Hoffmann også, at man kan konkludere, at det giver mening for det offentlige at forsøge at ændre holdninger og forsøge at fremme og opbygge en ny iværksætterkultur.

»At iværksætterkulturen ikke ligger i generne og at andre faktorer, som f.eks. uddannelse og rollemodeller spiller ind, er set med de politiske briller meget interessant. Det offentlige kan altså i høj grad være med til at løfte iværksætterkulturen og fremme netop de værdier, som er afgørende for evnen til at blive en succesfuld iværksætter,« siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Træerne vokser dog ikke ind i himmelen af den årsag. Chef for rådgivningsvirksomheden AMS Group Søren Hougaard, der har fulgt iværksættermiljøet i Danmark i årevis, mener det grundlæggende er positivt, at kulturen kan påvirkes, men også at der er udfordringer. Hans indtryk er, at det lige så meget handler om dansk kultur – og ændringen af den.

»Det er ikke en del af den danske fortælling at blive iværksætter. Den vil ofte i stedet handle om at få et fast job og komme i gang med at spare op til pensionen,« siger han og tilføjer:

»Der er en masse ting der er kulturbestemt. I nogle dele af verden er det jo de marginaliserede grupper, der udviser den største foretagsomhed, mens eliten mere hænger ud i velbetalte job. Andre steder er det elitens børn, der er virksomme. Sådan er det eksempelvis i USA. Her i Danmark er min formodning, at det ikke altid er elitens børn, der bliver iværksættere. Der ligner vi nok mere Sydeuropa. Det er ofte folk med en anden socialgruppe end de højeste.«

16BUSMorten-Strunge.jpg

Derfor mener Søren Hougaard da også, der er al mulig grund til at forsøge at fremme skabertrangen blandt unge, der har mod på at kaste sig ud i et nyt virke. Det ændrer dog ikke ved, at der i hans optik ikke er noget helt klart billede af, hvad der rent faktisk virker – og hvad der ikke gør – når det kommer til iværksætterfremmende tiltag. Og det mener han da også det samlede billede af støtteordninger vidner om.

»Det er svært at vide, om en tilskudsvej virker. Iværksætterstøtten i Danmark løber op i samlet to milliarder kroner. Den fordeler sig på 15-20 statslige ordninger og en række regionale og kommunale ordninger. Der kommer nye ting til og der bliver pillet andre af. Der er et element af at man prøver nye ting, hvoraf nogle ting bider sig fast,« siger Søren Hougaard og peger på, at tendensen er international og hænger sammen med den økonomiske afmatning, som store dele af Europa stadig er ramt af:

»Det vidner om at risikoappetitten ikke er høj nu. De områder har brug for statslig benzin for at holde sig oppe – og det er ikke kun i Danmark, at det gælder.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen