Berlingske Business

Iværksættere presser millioner ud af tre år gammelt spil

pix-spil
Dino Patti er medstifter af Playdead, der står bag det populære online computerspil Limbo. Et spil der stadig giver virksomheden millionoverskud og smigrer sig ind på nye markeder.  Foto:

Dansk spilvirksomhed formår stadig at trække millioner ud af det populære Limbo spil.

Det er over tre og et halvt år siden, at den sort-hvide verden dukkede frem på computerskærmene, og den danske spilvirksomhed Playdead præsenterede et anderledes computerspil. Limbo var en succes fra begyndelsen. Og også i dag kan virksomheden presse gode penge ud af satsningen, der bliver ved med at suge nye mennesker og platforme ind i universet.

I juni måned rundede antallet af solgte spil tre millioner. Og virksomhedens nye regnskab viser et ganske solidt overskud.

»I forhold til, at vi ikke har lavet et nyt spil, så synes jeg, at det er rimelig flot, at vi har formået stadig at tjene penge på det samme,« siger direktør Dino Patti.

Og væksten stopper ikke der. I starten af juli måned lancerede virksomheden en iPad og iPhone version, og de har allerede spillet sig mod succes. Og spilvirksomheden arbejder hele tiden med nye markeder blandt andet en version til Android. Dino Patti regner ikke med, at det er en udvikling, der dør.

»Der er hele tiden folk, der køber nye iPads og iPhones. Der er stadig væk folk, der skriver til os med nye ting. Så det kommer aldrig til at gå i stå. Det har aldrig kunnet betale sig for os at sige nej til nye markeder,« siger han og pointerer, at de kun er nået ud til en brøkdel af spillerne rundt omkring i verden, så der er mange flere at få fat i.

Fokus ligger stadig hovedsagelig i udviklingen af nye spil. 80-90 pct. af spilvirksomhedens ressourcer går til det, og resten har fokus på at nå ud på nye markeder.

Men ikke desto mindre har det været væsentlig at holde fast i at udbrede spillet. For det første fordi det økonomisk holder gang i maskineriet, men også fordi det, ifølge Dino Patti, er vigtigt at få skabt et godt grundlag i forhold til lanceringer af nye spil.

Jo bredere Limbo når ud, jo større potentiel succes vil der være for de næste udgaver.

Spilvirksomheden har udviklet på den næste Limbo-udgave siden det første røg ud på markedet. Og Dino Patti siger, at det er godt undervejs. Det spil, de kommer til at præsentere, bliver i farver og 3D.

»De folk vi har på produktionen accepterer ikke, at de laver noget, der er set før. Det er ikke godt nok. De prøver hele tiden at skabe nogle nye ting. Det bliver noget helt andet, men det bærer stadig vores ånd,« forklarer han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen