Berlingske Business

Iværksætter, slip din virksomhed

07BUSvaekst.jpg
Virksomheden Freetrailer runder snart en million trailere, der har været udlejet i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Men med drømme om at indtage Tyskland har stifteren Allan Sønderskov Darré (th.) ansat Dan Takiar Petersen (tv.) som ny direktør, der kan drive virksomheden videre, mens han selv håber at få mere tid til at udtænke kreative projekter for virksomheden. Foto: Jeppe Vejlø

Den administrative byrde kvalte kreativiteten hos Allan Sønderskov Darré, da hans virksomhed blev ved med at vokse. Men så hev han en direktør ind og gav slip på sin virksomhed. Det er den helt rigtige løsning, vurderer ekspert i entreprenørskab.

Allan Sønderskov Darré springer op fra direktørstolen. Han strækker sig som en udspændt fjeder, og mens det venstre ben balancen frit ud i luften, smækker han pegefingeren op på et landkort over Norden, der hænger på hans lyse kontor i det nordvestlige København.

»Se,« siger han og prikker gentagende gange under en rød prik, som han selv har sat.

»Haparanda i Finland. Vi strækker os helt fra Malmø til Haparanda i Finland.« Allan vender sig om og smiler.

Han taler om sin virksomhed Freetrailer, som han startede i 2004. Dengang opstod ideen til virksomheden ved en middag. Under festligt lag, som han siger. En af gæsterne brokkede sig over priserne på lejede trailere. Det var for dyrt. Det burde være gratis at leje en trailer, husker Allan, de snakkede om hele aftenen.

Timerne blev lange, men tanken om gratisprincippet havde tændt ham, så i september 2004 trillede de første trailere ud på de danske landeveje med et IKEA-logo smækket på siden. Han opdagede et uudforsket marked blandt landets varehuse og byggemarkeder, der kunne se en positiv effekt ved at udleje trailere til sine kunder. Det fik deres eget salg til at stige.

Lige siden er virksomheden Freetrailer vokset, den har indtaget de nordiske lande, og inden længe runder de en million udlejede trailere. Vækstkurven, den kører opad.Men så skete det, som ofte sker for nyopstartede virksomheder. Det administrative arbejde og de praktiske opgaver som at installere en opvaskemaskine tog over. Det kvalte kreativiteten, fortæller, Allan Sønderskov Darré, der savnede tid til at klippe roserne i firmaets baggård. Bare gå i sine egne tanker og udtænke nye forretningsplaner. Være kreativ og komme tilbage til der hvor det hele startede. Idéfasen.

Vaekstkort_business

Så da virksomheden tidligere i år begyndte at flytte sit fokus på trailermarkedet syd for grænsen, valgte Allan at ansætte en direktør i virksomheden. Han magtede ikke længere at drive den alene.

»Derfor,« siger Allan og nikker over mod mødestolen på kontoret, »ansatte jeg Dan«. Dan, eller Dan Takiar Petersen som han hedder, griner.

Planen med Dan er simpel. Han har tidligere bevæget sig som sælger på de nordtyske og hollandske kanter og har derfor et indgående kendskab til markedet og kulturen. Så da han satte sig i den anden direktørstol i sidste uge, var hans opgave lige til. Indtag Tyskland.

»Jeg kunne godt have gjort det selv, men Dan er bare bedre end mig,« siger Allan og fortsætter: »Jeg skal jo også passe på, at jeg ikke kører den nuværende stab helt ned. Som iværksætter er man ofte alene. Men nu får jeg en at sparre med, som samtidig overtager noget af det administrative arbejde.«

Dan bryder ind. For når Allan bliver spurgt, svarer han helst med en længere historie og seks ideer.

»Men det er altså ikke sådan, at Allan nu bare sidder og kigger fremad, mens jeg kigger bagud. For så udvikler virksomheden sig aldrig. Jeg skal fange alle hans ideer og udvikle dem. Allan skal stadigvæk være kraftcenteret af kreative ideer,« siger Dan.

Men bag beslutningen om at give dele af ansvaret videre i hjertebarnet, som Allan havde opbygget, lå der flere tunge overvejelser. Og ifølge ham hersker der en tendens, hvor iværksættere helst ikke ansætter nogen, der er dygtigere end dem selv. Sådan er det ikke her.

»Det tog lang tid for mig at tage beslutningen. Det er meget almindeligt, at iværksættere ikke tør give slip. Men de skal give slip, så får virksomheden lettere ved at vokse og skabe arbejdspladser,« siger Allan.

Iværksætterne mister gløden

Og det er nemlig ikke altid, virksomheden har bedst af, at stifteren bliver siddende i direktørstolen, fortæller Toke Reichstein, der er professor i entreprenørskab ved Copenhagen Business School. Det kan i nogle tilfælde endda blokere for virksomhedens vækstmuligheder, hvis iværksætteren ikke træder i baggrunden og lader en direktør overtage styringen.

Ifølge ham er iværksætterne typisk bedst i små, dynamiske virksomheder, men mister let gløden, når opstartsvirksomheden udvikler sig til en rutinepræget organisation.

»Så er det bedre, når virksomheden vokser og skal forsøge at bide sig fast i markedet, at give den videre til en professionel direktør med erfaring på området. Ellers risikerer iværksætterne at løbe mod en vækstmur,« siger Toke Reichstein.

Han vurderer, at den bedste overtagelse af iværksættervirksomheden sikres, hvis den bliver overtaget i en glidende overgang. En overgang, hvor stifteren og direktøren overlapper hinanden i en slags lærlingeproces.

Her skal den nye direktør nærmest sidde på skødet og opleve hverdagsbeslutningerne i virksomheden. Hvis det ikke sker, kan den nye direktør risikere at bruge unødvendig energi på alverdens beslutninger uden at skabe egentlig udvikling i en ellers voksende virksomhed.

Ny direktør frigiver energi

Tilbage hos Freetrailer sidder den nye direktør ikke ligefrem på skødet af stifteren, men han lytter nøje efter, mens Allan fortæller om sine visioner for virksomheden. Hvordan de skal ud og erobre verden med trailere. Først satser de på det nordtyske marked og vil lade udlejningskonceptet sive videre øst over mod Polen. For her kører man bare mere med trailer.Men pludselig stopper Allan midt i endnu en historie.

31BUStunnel.jpg

»Når nu Dan kommer ind, så frigiver det noget energi for mig til at komme tilbage til at være entreprenant. Jeg kan lide at skabe og bygge op, men jeg skal have nogen til at eksekvere forretningen for mig,« siger han og fortsætter:

»Målsætningen var egentlig at sælge virksomheden efter fem år, men nu triller den på det niende år, og jeg vil hellere finde partnere, der kan hjælpe med at indtage nye markeder. Men planen er stadig at sælge, så det kan være, at Dan ender med at overtage den.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen