Berlingske Business

Israels innovationsmiljø er brandvarmt

ISRAEL-ARCHITECTURE-TEL AVIV
Tel Aviv centrum Foto:

Israel er ikke kommet sovende til sin nuværende status som »The Startup Nation«. Målrettet arbejde har gjort den unge og hårdt prøvede nation til et foregangsland, når det kommer til iværksætteri.

En slentretur langs Israels største bys strandpromenade ved Middelhavet skaber ikke associationer om en urolig verdensdel, der er udfordret af væbnede konflikter og religiøs uro. Tværtimod.

På knasende grønt og kunstvandet græs sidder en generation af unge i palmeskyggerne, mens de smiler, ler og diskuterer højlydt. Fingrene danser hen over smartphone-skærmene, eldrevne cykler står lænet op ad træerne og hviler ud i forårsvarmen.

Halvdelen af Tel Avivs indbyggere er under 35 år. Men millionbyen er mere end afslapning og havudsigt. Meget mere. Tel Aviv er blevet indbegrebet af den etiket, som nationen med blot otte millioner har fået sat på sig – nemlig Startup Nation. Det er her, at nationens håbefulde, unge, entreprenante mennesker i disse år søsætter en skov af innovative selskaber. Og det gør de med god grund, som stifteren af biotek-software-virksomheden Genome Compiler, Omri Amirav-Drory, forklarer det:

»Til forskel for bare nogle år siden kan du i dag etablere eksempelvis en biotekvirksomhed med bare en idé, en computer og et kreditkort. Udviklingen går enormt hurtigt, og den bølge vil investorerne også gerne med på. Det store iværksættermiljø i Tel Aviv gør, at pengene også er her,« siger Omri Amirav-Drory, hvis virksomhed har fire år på bagen, har rejst 4,7 millioner dollar, beskæftiger 12 personer, og som gør sig i software, der kan simulere genetisk manipulation.

Genome Compiler er bare ét eksempel på, hvad der kan lade sig gøre i Israel i dag. Der er mange flere.

Forskere og erhvervsliv hånd i hånd

Det er ingen tilfældighed, at Tel Aviv i dag huser både de skarpe iværksætterhoveder og de investorer, der leder med lys og lygte efter investeringer. I hvert fald ikke, når man spørger chefen for det statslige organ under Økonomiministeriet, der håndterer innovations- og iværksætterfremme, Avi Hasson.

ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT

»Udlændinge undrer sig måske, men sagen er, at de israelske regeringer har haft fokus på innovation i lang tid. Faktisk i 45 år. Dengang var Israel ikke nogen startup- nation. Men der blev taget en beslutning om at skabe en økonomi, der i høj grad skulle være baseret på innovation. Årsagen var klar nok. For der er ingen råstoffer i Israels undergrund, og klimaet er ikke til omfattende landbrug. Der var ikke andre alternativer,« siger Avi Hasson.

Det offentlige organ har støttet innovation gennem en lang række programmer, der på forskellig vis kan fremme innovative virksomheder. Det fra skabelsen af statsligt finansierede venturefonde over erhvervsmæssigt fokus på de videregående uddannelsesinsitutioner til de regulære statsstøttede acceleratorprogrammer, der i dag eksisterer over 40 af. Alt i alt en lang række erhvervsfremmende initiativer, som umiddelbart kunne virke som en stor udskrivning for en offentlig myndighed, hvor det er uklart, hvad afkastet reelt er både samfundsmæssigt og økonomisk. Men til forskel fra andre nationer så har der ifølge økonomiministeriets ansvarlige været en slags holistisk tilgang til afkastet.

rr

»Selv om et projekt er fejlslagent, har det skabt øget viden, erfaringer, kontakter og på den måde et samfundsmæssigt afkast. På den måde kan man sige, at det er blevet en social investering, selv om det måske ikke direkte skaber finansiel værdi,« siger Avi Hasson.

Det er en model, som de israelske regeringer har arbejdet efter i årtier. Og ifølge chefen for indsatsen, er det én, som i dag viser sin værdi. Det er ikke bare på resultatsiden, men også ved, at det offentlige bruger færre og færre midler på arbejdet.

Forskning genererer virksomheder

Nogle af de fonde hører hjemme på Israels største universitet, Hebrew University i Jerusalem. Her er organisationen Yissum forankret, og den har sat erhvervsrettet forskning i system.

Samarbejdet mellem forskningsmiljøet på universitetet og erhvervslivet foregår efter fastlagte skemaer, hvor der er standardmodeller for, hvordan både forskere, erhvervsliv og universitetet selv kan fordele ejerskab og afkast.

30BUSLangenaes-bageri-aabne.jpg

Det har i sig selv været med til at skabe pengetanke, der kan gå ind i lovende forskningsprojekter og sørge for, at de ikke kommer til at ligge glemte hen, selv om det erhvervsmæssige potentiale måske ikke ligger ligefor. Og det system er endda blot afslutningen på en satsning, der begynder langt tidligere, forklarer Dana Gavish Fridman, marketingchef i Yissum.

»Det er i dag en overskudsgivende forretning, der gør, at vi nu selv kan gå ind og investere i og skabe virksomheder ud fra forskningsprojekter. Det har taget tid at komme hertil, for vores organisations vedkommende tæt ved 50 år, men det er lykkedes at komme i en situation, hvor vi i dag kan sørge for, at en meget stor procentdel af forskningen kommer samfundet til gode direkte,« siger hun.

Det er den slags støtteordninger, der i dag har gjort, at en nation med masser af nationale og internationale sikkerhedspolitiske udfordringer er blevet til det nok mest hypede »startup-økosystem« uden for det californiske Silicon Valley.

Og den udvikling ser ud til at afhjælpe et af de få problemer, der har præget det israelske iværksættermiljø – nemlig en tradition for hurtige exits.

Det ser blandt andre stifteren af Genome Complier, Omri Amirav-Drory, er ved at ændre sig.

»Der er opstået en større lyst blandt virksomhedsstifterne til ikke bare at gå efter det hurtige exit og den hurtige profit. Folk er begyndt at skalere virksomheder mere her i Israel. Det er også det, vi satser på i Genome Complier. Udviklingen er ikke slut. Vi kan være på vej mod endnu en ny fase,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen