Berlingske Business

Innovationsmiljøer kæmper med at tiltrække investorer

pix-penge
Foto:

Den danske stat hælder stadigt flere offentlige midler i unge virksomheder i håb om at tiltrække investorer, der kan skabe nye vækstsucceser. Men jo flere offentlige kroner staten sender af sted til de danske innovationsmiljøer, des færre kroner leverer de private investorer.

I Danmark skal der skabes en bund af unge, lovende virksomheder, der forhåbentlig på sigt kan vokse og blive store, stærke vækstlokomotiver for både det danske erhvervsliv og hele samfundet. Det er dog en tung opgave, som i stigende grad kræver en hjælpende hånd fra de offentlige pengekasser.

Udfordringen er, at små, udviklingstunge virksomheder sjældent kan komme ret langt uden kapital, og i det segment står de private investorer langtfra i kø.

Derfor har skiftende regeringer de seneste mange år hældt enorme beløb ud i markedet. Blandt andet har de danske innovationsmiljøer siden 2010 fået betydeligt større økonomiske muskler til at investere i de helt unge virksomheder, og de har dermed kunnet fungere som løftestang for private investorer. Men det har ikke haft den ønskede effekt.

I 2012 blev der investeret dobbelt så mange millioner kroner i innovationsmiljøernes porteføljevirksomheder i forhold til i 2008. Men andelen af private investeringer er i dag meget mindre end før 2010.

I 2008 lagde såkaldte business angels – aktive investorer der bidrager med kapital, viden, erfaring og netværk – og venturefonde 6,4 kroner hver gang det offentlige investerede en krone. I 2012 var det tal på 4,57 kr., viser det seneste performanceregnskab for innovationsmiljøerne.

Det er heller ikke nemt for innovationsmiljøerne, at få kapitalstærke aktører til bordet, når innovationsmiljøerne skal af virksomhederne. Sidste år lavede Innovationsmiljøerne 35 exits, hvor af kun fire af dem gav overskud - de resterende var underskudsgivende. Altså var venturefonde og kapitalfonde kun interesserede i at købe fire virksomheder ud af hænderne på innovationsmiljøerne sidste år. 

Forklaringen fra innovationsmiljøerne er, at markedet ganske enkelt er blevet vanskleligere og det er købers marked. Udviklingen har gjort, at de i dag skal holde en økonomisk hånd under virksomhederne i længere tid, før de private investorer tør tage chancer.

»De private investorer er kravlet op i markedet og stiller langt højere krav, før de investerer. Belært af tiden før krisen, hvor afkastene var for små, er de i dag mere forsigtige. Jubeloptimismen fra begyndelsen af 00erne er overstået. Kløften mellem de første investeringer i unge virksomheder, og frem til ventureselskaberne træder til, er blevet dybere og større,« forklarer Lars Stigel, der er formand for FOIN – Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark samt direktør for innovationsmiljøet Østjysk Innovation.

Siden 2010 er rammen for, hvor meget Innovationsmiljøerne har at investere for, blevet udvidet fra ca. 130 mio. kr. om året til omkring 200 mio. kr. Samtidig er det beløb, der kan investeres i en enkelt virksomhed, øget fra 1,5 mio. kr. til tre mio. kr.

En fejlagtig opfattelse

Ifølge adjungeret professor på Copenhagen Business School (CBS) i innovation og iværksætteri, Søren Hougaard, burde en større offentlig økonomisk indsprøjtning gøre en iværksættervirksomhed mere attraktiv for private investorer. Der burde ganske enkelt være mere robusthed, kvalitet og større chance for overlevelse for den enkelte virksomhed, hvis den får offentlig støtte. Han køber ikke innovationsmiljøernes forklaring om, at markedet har bevæget sig for langt væk fra iværksætterne.

»Det er en fejlagtig opfattelse, at kløften er blevet dybere og bredere. Venturefonde rækker også ned i markedet, hvis projekterne er gode nok. Især inden for IT, da en IT-startup typisk kan komme ret langt på de midler, der kommer fra innovationsmiljøerne,« forklarer han.

Søren Hougaard er også selv direktør, iværksætter og aktiv investor inden for venturebranchen, og har i mange år fulgt og været en del af det danske iværksættermiljø. Han mener, at innovationsmiljøerne grundlæggende er udfordret strukturelt.

For det første mener han ikke, at der stilles målbare krav til miljøerne. Han efterspørger blandt andet krav til, hvor stor en andel af privat kapital der skal tages med i de første investeringer. Samtidig er det nødvendigt med et klart succeskriterium for innovationsmiljøerne.

Eksempelvis lavede innovationsmiljøerne 35 exits sidste år, men kun fire af dem gav overskud. De resterende 31 var med tab.

»Det er reelt innovationsmiljøerne selv, der evaluerer sig selv. Her peger de typisk på, hvor mange arbejdspladser de skaber. Til gengæld er de meget lidt klare i deres udmelding om evnen til tilbagebetaling,« siger Søren Hougaard, der efterspørger et uvildigt eftersyn af innovationsmiljøerne.

For få business angels

Søren Hougaard mener desuden, at innovationsmiljøerne med fordel kunne gøre mere ud af at hente business angels ind tidligere i forløbet.

»De er for optaget af at passe sig selv. De er ikke optaget af at få private midler og kompetencer ind med det samme. De indtager selv rollen som konsulenter og har en hær af investeringschefer, der går ind i forretningen, i stedet for at invitere business angels ind med erfaring og kompetencer fra den relevante industri. Der er et fortrinligt match mellem business angels og helt nye virksomheder,« siger Søren Hougaard.

I 2012 leverede buisness angels 7,9 pct. af de samlede private investeringer i innovationsmiljøernes porteføljevirksomheder. Lars Stigel, direktør for Østjysk Innovation, er enig i, at andelen af business angels skal op.

»Potentialet for business angels burde være meget større, end det vi ser i dag. Det arbejder vi på. Det er et langt sejt træk at få kontakt til nye business angels og finde det rigtige match. Heldigvis vipper aktiemarkedet næsen opad igen, og det kan betyde noget for investeringsvilligheden blandt business angels,« siger Lars Stigel.

Han er ligeledes enig i, at tilbagebetalingen skal blive større i fremtiden. Sidste år betalte innovationsmiljøerne 40 mio. kr. tilbage i et år, hvor der blev investeret 156 mio. kr. Han har sat sig et mål om, at tilbagebetalingen skal op på omkring det halve af det investerede beløb.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen