Berlingske Business

Højtflyvende ambitioner hos Satcom1

02BUSKarina-Larsen-Satcom1.jpg
Stifter og bestyrelsesmedlem Karina Bergstrøm Larsen ser en fremtid i endnu højere luftlag for Satcom1. Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Med stigning i omsætningen fortsætter den danske teknologivirksomhed Satcom1 mod stadigt højere økonomiske luftlag. Og ifølge stifter Karina Bergstrøm Larsen er det største spring endnu i vente.

De fleste slukker stadig elektronikken under flyveturen, men internettets fremfærd stopper ikke ved tynde luftlag. Især for forretningsfolk, statslige pinger og redningspersonel er der et stadig større behov for en god internetforbindelse fra luft til land. Og netop det leverer den danske virksomhed Satcom1.

Fra hovedsædet i Greve, snart Vallensbæk, samt en afdeling i Paris sørger Satcom1 for, at flyrejsende kan komme på internettet via satellitforbindelse over hele verden. På den måde kan passagerer fortsat ringe, sende SMS, surfe og sende mails, når de rejser kloden rundt, og særligt på det private marked er det attraktivt med et stabilt signal.

»Vores navn er nummer ét, og vi ønsker også, at kunderne tænker på os som nummer ét. At vi altid vil gøre alt for, at de har den bedste teknologi og kvalitet ombord. Vi opjusterer tallene hvert år, men missionen er den samme,« siger stifter og bestyrelsesmedlem Karina Bergstrøm Larsen.

Med kunder fra især Rusland og Mellemøsten og i stigende grad Fjernøsten og Latinamerika går det stærkt hos Satcom1, hvor regnskaberne gennem flere år har fået stadigt mere luft under vingerne.

I 2014 har den samlede koncern omsat for knap 106 mio. kroner mod 68 mio. kroner i 2013. I år står den danske gren af selskabet for godt 49 mio. kroner af omsætningen, mens bundlinjen er løftet til 17,3 mio. kroner fra sidste års 7,4 mio. kroner.

Samme tendens tegner sig flere år tilbage, og med tre nye satellitter under opsendelse fra den internationale internetvirksomhed Inmarsat, forventer Karina Bergstrøm Larsen kun, at himmelfarten vil fortsætte.

Når de nye satellitter er på plads i deres bane om ækvator, vil de nemlig kunne øge den nuværende båndbredde betydeligt og sikre en globalt stabil forbindelse med undtagelse af polerne. Udvikler aktører som Satcom1 den rette software til at kommunikere med satellitterne, betyder det en 15 gange hurtigere forbindelse over stort set hele verdens luftlag.

»Vi når faktisk et punkt, hvor internettet bliver hurtigere i luften end i nogle af de lande, flyene flyver henover. Det bliver en anden teknologisk æra. Vores industri bliver vendt på hovedet, og både innovations-, teknologi- og forbrugermæssigt bliver det rigtigt spændende de næste par år,« siger Karina Bergstrøm Larsen.

Sammen med internetrevolutionen følger en række nye udfordringer som at fakturere det stadigt mere mobile marked og at undgå flaskehalse mellem forskellige hastigheder på land og i luften. Derfor er alle afdelinger i Satcom1 ifølge Karina Bergstrøm Larsen i fuldt sving med at videreudvikle samtlige dele af virksomheden, og stifteren ser optimistisk på fremtiden.

»Det kan godt være, at regnskabet er godt nu, men jeg anser faktisk det her og sidste år for at være innovationsår. Når først vi går i marken med det nye, forventer vi nogle gigantiske hop i ’17 og ’18,« siger hun.

For at positionere sig rigtigt i forhold til konkurrenterne, der primært er amerikanske, satser Satcom1 dog fortsat stadig på markedet for privatfly, primært uden for det nordamerikanske kontinent.

tdc

Selv om virksomheden både har konsulent- og rådgivningsfunktion for en række kommercielle luftfartsselskaber og har overvejet en entré på markedet for rejsende uden eget jet, går der altså stadig tid, før det danske system kan opleves på turistrejsen.

»Vi vil gerne bære det over til det marked senere, men lige nu holder vi fokus. Vi har et meget lukrativt felt, som vi er glade for at servicere, og vi ved, at vi med den nye satellitteknologi skal lave innovation og udvikling,« siger Karina Bergstrøm Larsen og tilføjer:

»De fleste luftfartsselskaber har ikke ret mange penge at lave innovation for. Så der er også en fordel ved, at vi for eksempel kan udrydde børnesygdommene på et marked med bedre funding og først senere skalere det over til det andet felt.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen