Berlingske Business

Hjælp på vej til forskningstunge virksomheder

Hjælp på vej til forskningstunge virksomheder - 1
I anledning af regeringens vækstudspil var der fornemt besøg i biotekvirksomheden Symphogen i Ballerup. Fra venstre forsknings- og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), administrerende direktør i Symphogen Kirsten Drejer, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og økonomidirektør i Symphogen Martin Olin. Foto: Jens Nørgaard Larsen Foto:

I anledning af regeringens vækstudspil om skattelempelser til forskning og udvikling gæstede to ministre torsdag biotekvirksomheden Symphogen i Ballerup.

Blandt pumper og centrifuger vugger en gulbrun substans mekanisk frem og tilbage i en af bioreaktorerne hosSymphogeni Ballerup. Her i laboratoriet arbejder den 15 år gamle biotekvirksomhed på at udvikle næste generations kræftbehandling, og i dag følger to ministre med i processen.

Vækstplan: Butikker skal kunne sige nej til kontanter

Iført hvide kitler og blå poser om skoene betragter økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og forsknings- og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) nysgerrigt apparaturet. De vises rundt af administrerende direktør Kirsten Drejer og økonomidirektør Martin Olin, som begge er klædt i samme antræk.

Anledningen til besøget er et af de økonomisk største elementer i regeringens vækstudspil. Nemlig at forskningstunge virksomheder som Symphogen allerede fra i år vil kunne gemme afskrivning fra udviklingsudgifter og dermed først få skattegevinsten, når de begynder at tjene penge på et produkt.

Skal fokusere på den lange bane

»Det handler om at støtte de forskningstunge virksomheder, som fokuserer på udvikling på den lange bane. Det er dem, som vi i Danmark er dygtige til, og som vi ved, vi skal leve af i fremtiden,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Om det så er inden for biotek, IT eller en tredje branche, kan der nemlig gå mange år, før en vidensbaseret virksomhed begynder at generere overskud. Med det nye tiltag er en af forhåbningerne at gøre danske virksomheder mere attraktive for investorer, hjemlige såvel som udenlandske. Også Symphogen er stadig flere år fra et endeligt markedsprodukt. Selv om virksomheden gennem tiden er vokset fra lokaler i DTU til det Henning Larsen-tegnede hovedkontor i Ballerup og tæller prominente investorer somNovoog amerikanskeEssex, tjener Symphogen altså endnu ingen penge. Tværtimod bruger de årligt omkring 400-500 mio. kr. på at nå dertil.

Men potentialet er stort, og på samme måde er både Kirsten Drejer og Martin Olin umiddelbart positive over for regeringens vækstudspil.

Giver større fleksibilitet

Tiltagets endelige betydning for Symphogen er svær at fastslå i dag, men udspillet giver ifølge de to direktører en større fleksibilitet og er et skridt i den rigtige retning. Om end Kirsten Drejer også gerne så muligheden for at kunne lave fulde straksafskrivninger frem for det nuværende loft på 25 mio. kr.

Samme efterspørgsel lyder fra brancheorganisationen Dansk Biotek, der gerne så loftet løftet eller helt ophævet for særligt at komme de mindste virksomheder til gavn. Tanken har da også været forbi skrivebordene i ministerierne, men er altså ikke blevet en del af det aktuelle udspil.

»Vi udskyder skattebetalinger for trekvart milliarder kroner frem til 2020. Placerer vi dem rigtigt, kommer der højt afkast i form af overskud i virksomhederne og dermed også skattepenge retur. Men frem til det sker, skal vi også kunne finansiere det og skabe råderum til forskydningerne,« siger Morten Østergaard. Loftet blev for år tilbage indført for blandt andet at undgå at Danmark skulle fungere som skattely for store selskaber. Siden blev det hævet fra fem mio. kr. til de nuværende 25 mio. kr. I lande som Canada, Kroatien og Singapore, har biotekvirksomhederne dog stadig fordelen af at kunne afskrive de fulde forskningsbeløb, og Kristen Drejer mener, at samme manøvre ville skabe et endnu bedre afsæt i Danmark. Ministrene er da heller ikke fuldstændig afvisende over for ideen.

»Nu er vi tre somre i træk kommet med vækstinitiativer, så vi skal hele tiden søge inspiration til nye,« siger Morten Østergaard, inden han tilføjer:

»Med det nuværende udspil laver vi en nålestiksmanøvre på de steder, hvor virksomhederne har store omkostninger. Det vil vi gå i møde og give dem mulighed for at afskrive der, hvor det giver mest muligt smæk for skillingen.«

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen