Berlingske Business

Her tager man crowdfunding alvorligt

Den alternative finansierings­metode udvikler sig stadig. I et af verdens absolutte startup-hotspots, Israel, står »Ourcrowd« klar til at systematisere crowdfunding endnu mere.

Det er ikke kun i Danmark, at crowdfunding begynder at blive en finansieringsmetode, der vækker opsigt. Langtfra.

I en lang række af de byer og lande, der bliver anset for at være frontløbere i den moderne iværksætter-verden, er man langt med at udforske mulighederne i crowd­funding. I Israel, der efter den californiske Silicon Valley af mange bliver anset som verdens mest brændvarme startup-hotspot, er man langt med udviklingen.

03BUSAudiocase.jpg

Berlingske besøgte fornyligt landet med til­navnet »Startup Nation« og mødte blandt andet Danna Hochstein Mann, investeringschef for crowdfunding­platformen Ourcrowd. Hendes virksomhed er et eksempel på, at finansieringsmetoden til stadighed vokser og ændrer sig.

Ourcrowd blev etableret i 2012 og hører hjemme i Jerusalem, hvilket i sig selv er lidt usædvanligt, idet startupmiljøet i Israel er centreret omkring storbyen Tel Aviv. Ourcrowd er også sædvanlig på andre måder. Den kan næsten beskrives som en hybrid mellem et crowdfunding­-miljø og en investeringsbank. For Ourcrowd er modsat den normale trend mål­rettet større aktører inden for investerings­miljøet.

En investering i et af de projekter, som Ourcrowd fører frem, skal normalt være på mindst 10.000 dollar. Den kan også være betydeligt større. Og ofte vælger investorerne at lægge midler i flere projekter som led i en portefølje­investering. Ourcrowd står for en nøje granskning af projekterne og anbefalinger over for investorerne, og det har en helt klar fordel: Det trækker en ny type investor ind i startup-miljøet.

»Vi får to verdener til at mødes. Ofte er større investorer ikke interesserede i den størrelse, som startup-virksomheder er. De er for små, og det kræver for meget arbejde i forhold til det potentielle afkast. Det problem løser vi for dem ved at stå midt i mellem,« siger hun og tilføjer:

»Det giver dem på den ene side større investorer mulighed for at komme ind i selskaber, der har potentiale for at blive noget stort – og på den anden side sender det flere penge ind i startupmiljøet, hvor der er brug for dem.«

03BUSAudiocase.jpg

Det er teknisk set en videreudvikling af det koncept, man kalder »equity crowdfunding«, hvor investorer får ejerandel i de projekter, de støtter. Men nu med en mellemmand, der validerer projekterne.

Konceptet har vakt opsigt. Seneste årsrapport fra Ourcrowd viser, at det nu har rejst over 100 millioner dollar (ca. 680 mio. kr.) fra over 7.000 investorer i 94 lande. Og de midler bliver sprøjtet direkte ind i et iværksætterlag, der står på spring til at afprøve, udvikle og skalere teknologi­baserede projekter, der er kandidater til at blive nogle af de næste markedsmæssige blockbustere.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen