Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Her er de danske superiværksætteres råd til regeringen

Jesper Buch
Jesper Buch vil gerne deltage i regeringens ivbærksætterpanel. Foto:

Det skal være lettere at starte sin egen virksomhed i Danmark, fremgår det af regeringsgrundlaget fra Venstre, Liberal Alliance og De Konservative. Tre af landets førende iværksættere giver her deres bud på, hvordan det i praksis kan lade sig gøre.

Det skal være nemmere at være iværksætter i Danmark. Sådan lyder ét af budskaberne i det nye regeringsgrundlag fra Venstre, Liberal Alliance og De Konservative. Den nye trekløverregering vil desuden arbejde for, at flere virksomheder vokser sig større, end det er tilfældet i dag.

BM

Et af de konkrete tiltag for at nå disse mål er, at der vil blive nedsat et iværksætterpanel bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, eksperter og iværksættere. Skaberen af Just-Eat, Jesper Buch, vil gerne være en del af panelet, der skal rådgive regeringen på iværksætterfronten, men også andre har klare holdninger til, hvor et sådant panel bør starte.

»Der skal dannes en bro mellem de små virksomheder og de arbejdsløse. Det er det vigtigste. Der er en masse virksomheder, der godt kunne tænke sig at ansætte, men som ikke har midlerne til det, fordi det er så stinkende dyrt,« siger Martin Thorborg, der var med til at stifte Jubii i 90erne og siden har stiftet en stribe forretninger.

Billede

Han peger på ansættelsesforholdene som kardinalpunktet, hvis det dansk iværksætterklima skal blive endnu bedre, og det bakker Lisa Dalgaard, der netop er blevet kåret som Årets Kvindelige Iværksætter, ham op i.

»Det skal være lettere for nystartede virksomheder at ansætte deres første medarbejder. I små teams skal man være sikker på, at man vælger den helt rette, og der er én måneds praktik ikke nok til at træffe den afgørelse,« siger kvinden, der står bag firmaet GoodiePack, som blev sat i verden for knap 13 måneder siden.

Succeskriteriet_AndreaRudolph

Hun så desuden gerne, at iværksætterpanelet gav anledning til at skabe en regional kontaktperson mellem staten og iværksætterne. På den måde kan både staten og iværksætterne bedre holde styr på, hvad de kan forvente af hinanden i den nærmest fremtid, mener hun.

Købmandsfag i folkeskolen


For Martin Thorborg måtte kontakten dog gerne starte endnu tidligere. Hvis det står til iværksætteren, der har tjent millioner på at opbygge og sælge virksomheder, skulle alle børn i løbet af deres folkeskoletid have et praktisk fag, han omtaler som »købmandsfag«. På den måde ville de blive tvunget til at stifte bekendtskab med iværksætteri, og det ville samtidig give dem praktisk erfaring med skattesystemet, renteregning, markedsføring og mange andre ting.

xx

Én, der givetvis havde fået en god karakter i et sådan fag, er Jesper Buch, der i midten af 00erne opbyggede fast food-imperiet Just-Eat. I den mere praktiske ende peger han på, at lokale innovationshuse, der gør det muligt at spotte dygtige iværksættere i provinsen, men i forhold regeringens ambition om, at flere virksomheder skal vokse sig større, ser han ikke politikerne bidrage med meget:

»Der kan regeringen ikke gøre noget. Skalering handler om grundlægger-holdet. Det, regeringen skal gøre, hvis du spørger mig, er at fokusere på idé- og seed-fasen, for alt det efterfølgende skal virksomheden selv stå for.«

aaa

Bedre adgang til risikovillig kapital


For at øge væksten i Danmark, vil regeringen også give små virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital. Om det skal ske gennem flere fondskroner, skattefordele for investorer eller noget helt tredje, fremgår ikke af regeringsgrundlaget. Men Jesper Buch, der selv har investeret i en række startups, mener ikke nødvendigvis, at det er ubetinget godt, hvis man øger incitamentet til at skyde penge i startups. Det skal nemlig ske af de rette grunde:

»Hvis folk kan få deres penge tilbage, når de fejlinvesterer, så risikerer man, at der bliver skudt med spredehagl, og at folk er lidt mere ligeglade. Hvis først et team har bevist sig selv og sin idé, er penge det mindste problem,« siger Jesper Buch, der gerne vil være en del af det nye iværksætterpanel:

Serieiværksætteren Jesper Buch

»Hvis ikke jeg bliver en del af det, så bliver jeg slemt skuffet. Men jeg vil kun være med, hvis jeg refererer direkte til beslutningstagerne. Jeg orker ikke slesk tale og billig portvin«.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen