Berlingske Business

Gode tider for designklassikere

Knud Erik Hansen
Administrerende direktør hos møbelproducenten Carl Hansen & Søn, Knud Erik Hansen.

Den største producent af Wegner-møbler i verden leverer for tredje år i træk et rekordregnskab og pryder det med opkøb i en branche, der ellers har haft det vanskeligt.

Der er reel begejstring i stemmen hos Knud Erik Hansen, når han forklarer, hvordan man kan se, hvilken periode møblet er fra, om en Wegner-stol er håndlavet eller skabt ved hjælp af en maskine? Det handler om vinkler i rygstøtten, tykkelsen i flettet og om der er knaster i træet, lyder forklaringen.

Det er netop fortællingen om de danske møbelklassikere, der har skabt en ved-varende eksportsucces siden 1950erne, og ifølge administrerende direktør Knud Erik Hansen hovedårsagen til, at møbelproducenten Carl Hansen & Søn for tredje år i træk leverer et rekordregnskab.

Årets resultat stiger fra syv millioner kroner til lige over otte millioner kroner, og omsætningen stiger ifølge Carl Hansen & Søn med 23 procent.

Knud Erik Hansen er tredje generation efter grundlæggeren Carl Hansen og har siden 2002 styret den traditionelle møbelproducent gennem en større internationaliseringsproces, som har ført til, at virksomhedens møbler i dag forhandles over hele verden.

Virksomheden opererer med salgsdatterselskaber i Canada, Japan og Kina samt showrooms i USA, Tokyo og København. Herudover har Carl Hansen & Søn egne salgsrepræsentationer i England, Norge, Sverige, Tyskland og Hong Kong, mens resten af verden dækkes af separate agenturer.

70 procent af omsætningen hentes i dag på eksportmarkederne, hvor særligt det amerikanske marked, der er det andetstørste marked efter Danmark, rykker i disse år.

Fortællingen om tradition og håndværk

»Der er en optimisme i USA lige nu. De har fundet gas og olie, og der er en helt gennemgående oplevelse af, at landet skal i gang igen. Den optimisme smitter af på resten af verden. Og for vores vedkommende er Japan virkelig begyndt at rykke. Det er som om, der i årene gennem krisen har været et uopfyldt ønske om at købe nye møbler. Det har været som en trykkoger, og nu kommer salget så, fortæller Knud Erik Hansen, der samtidig peger på, at Carl Hansen & Søn er 27 procent foran i salget sammenlignet med samme periode sidste år.

Selv om salget i stigende grad befinder sig uden for landets grænser, forbliver produktionen, hvor den er, i Aarup på Fyn. Vækstforventningerne betyder, at Carl Hansen & Søn udvider med 25-30 arbejdspladser i 2013 på fabrikken i Fyn, der ifølge Knud Erik Hansen står over for en udvidelse.

Han står fast på, at produktionen fortsat skal foregå i Danmark. Det er fortællingen om traditionerne og håndværket, der skal fremtidssikre virksomheden fremadrettet, vurderer han.

»Fremtidens produkter skal sælges gennem historien. Vi giver kunderne et helt andet tilhørsforhold til deres møbler, end man er vant til, forklarer Knud Erik Hansen og fortæller, at virksomheden gladeligt inviterer kunder til at overvære produktionen af et møbel i Danmark.

Satsningen på at fastholde produktion i Danmark står i kontrast til strategien hos møbelproducenten Fritz Hansens, der i foråret annoncerede, at produktionen flytter til Polen.

Der er ikke et entydigt svar på, hvor stor en rolle det spiller, hvor møbler produceres, lyder det fra professor Per H. Hansen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi og Center for Virksomhedshistorie, men han vurderer dog, at der for en virksomhed som Carl Hansen & Søn samt dennes datterselskaber er en gevinst forbundet med at producere på dansk jord.

Et godt udgangspunkt for markedsføring

»Det afhænger helt af, hvor meget man vil bruge fortællingen i sin branding og strategi. Mit indtryk er, at Carl Hansen & Søn i høj grad benytter sig af det i sin markedsføring, og så er det helt afgørende, at virksomheden med rette kan påberåbe sig en vis autenticitet.

Det betyder, at de har et godt udgangspunkt for at brande møblerne i udlandet, men bestemt også i Danmark,« vurderer Per H. Hansen. Historiefortællingen gennemsyrer også Carl Hansen & Søns opkøbsstrategi. I denne uge er snedkervirksomheden Niels Roth Andersen blevet et datterselskab i koncernen Carl Hansen & Søn.

Niels Roth Andersen er kendt som et velrenommeret snedkeri, der rummer en række klassiske møbler fra 1950-1960erne af danske arkitekter. Carl Hansen & Søn sikrer sig dermed eneret til eksempelvis Metropolitan-stolen tegnet af Ejnar Larsen og Aksel Bender Madsen i 1949.

Det handler om at opbygge en palette af møbler, der repræsentere den danske designkultur og lægger sig i en naturlig forlængelse af købet af snedkeriet Rud. Rasmussen og P. J. Furniture de seneste to år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen