Berlingske Business

Globaliseringspris til fynske Micro Matic

Micro M
Virksomhedens internationale virke har torsdag aften resulteret i, at Micro Matic får Globalization-prisen i virksomhedskonkurrenen EY Entrepreneur of the Year. Foto:

Priserne fortsætter torsdag aften med at regne ned over danske vækstvirksomheder. Bl.a. Odense-virksomheden Micro Matics globale fodaftryk kaster klapsalver af sig.

Fyn er hjemsted for en dansk erhvervssucces, som de fleste ølentusiaster burde kende. I Odense ligger nemlig virksomheden Micro Matic, som er en af verdens førende aktører inden for fadølsanlæg.

Virksomhedens internationale virke har torsdag aften resulteret i, at Micro Matic får Globalization-prisen i virksomhedskonkurrenen EY Entrepreneur of the Year.

dansk ing.

Micro Matic er særdeles stor inden for sit felt. Inden for nogle produkttyper kan Odense-virksomheden bryste sig af at sidde på 80 procent af det globale marked. Især dens position på det amerikanske marked er stærk, og det er da også den slags præstationer, der udgjorde udslaget, fremgår det af juryens begrundelse for valget af Micro Matic til globaliserings-prisen.

»Årets vinder er lykkedes globalt. Virksomheden har en lang og indholdsrig historie og har gennemgået en spændende udvikling. Her har vi at gøre med et fantastisk eksempel på stærkt entrepreneurskab,« lyder det i begrundelsen.

Micro Matic er en virksomhed, der har gennemgået mange faser, og som har temmelig mange år på bagen. Den blev oprindeligt etableret i 1953. Den har været børsnoteret, men er senere blevet afnoteret igen. Ejerskabet ligger i dag hovedsageligt hos de to fynske erhvervsmænd Carl Christian Nielsen og Svend-Aage Nielsen.

EY

Selv om de har trukket sig fra virksomhedens daglige ledelse, så er prisen lige så meget deres som Micro Matics, fremgår det af juryens begrundelse.

Finalen i Entrepreneur of the Year-konkurrencen finder sted ved et stort arrangement i Bella Center torsdag aften. Her regner en stribe priser ned over noget af det ypperste, dansk erhvervsliv kan præstere.

Kort efter globaliseringsprisen blev uddelt, blev en anden bemærkelsesværdig virksomhed hædret. Det var Handicapformidlingen ApS, som modtog den såkaldte Growth-pris. Handicapformidlingen er en virksomhed, som sørger for at forbinde handicaphjælpere og handicappede med hinanden og som samtidig løser de praktiske udfordringer, der kan være ved ansættelsesforhold.

Billede

Tidligere på aftenen blev det derudover afsløret, at Dansk Ingeniørservice fik årets innovationspris. Startup-prisen gik til European Protein A/S, Life science-prisen gik til medicinalselskabet Acesion Pharma ApS, mens cleantech-prisen gik til Danweee Recycling A/S.

Tidligere på ugen blev det tillige afsløret at årets ærespris gik til Danfoss. Vinderen af hovedprisen som årets danske Entrepreneur of the Year bliver offentliggjort omkring klokken 22 i Bella Center i København, hvor finalen torsdag aften løber af stablen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen