Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Global vinmogul med i kæmpeinvestering til danske Vivino

31BUSHeini-Zachariassen-142.jpg
Heini Zachariassen stiftede Vivino i 2009 og inden da virksomheden BullGuard, som udvikler antivirusprogrammer. Foto: Malene Anthony Nielsen

Den danske vinapp Vivino høster et trecifret millionbeløb fra blandt andre vinbossen Christophe Navarre. Det skal sætte turbo på ekspansionen hos den danske vækstvirksomhed.

Den danske vinapp Vivino med Heini Zachariassen i spidsen har høstet en betydelig millioninvestering, der skal sætte yderligere fart på virksomhedens ekspansion og voldsomme vækstmål.

Selskabet, der blev stiftet tilbage i 2010, får omkring 120 millioner kroner (20 millioner dollar) af en kreds investorer anført af vinmogulen Christophe Navarres investeringsfond SCP Neptune Capital.

Navarre er formand og tidligere topchef i Möet-Hennessy-koncernen, der har en lang række kendte vine, spiritusser og champagner i porteføljen.

Med i investeringsrunden er også Seed Capital, Balderton Capital, Creandum og Iconical - alle eksisterende investorer i virksomheden.

Det oplyser Seed Capital.

Jannick

Pengene skal blandt andet bruges til at nå selskabets målsætning om at sælge vin for mere end én milliard dollar inden 2020. Vivinos forretning er primært bygget op om en app, hvor brugere kan scanne vinetiketter, så andre kan se vurderinger af vinene. Derudover er der også åbnet for, at brugerne kan købe vin via appen.

I dag er flere end 538 millioner etiketter skannet ind, og der er 29 millioner brugere på platformen, der er stiftet af Theis Søndergaard og Heini Zachariassen.

»Jeg er superglad for, at vi har mulighed for at blive ved med at bygge Vivino, så vi kan nå vores mål om at blive verdens største markedsplads for vin. Vi ser massiv vækst i vores salg af vin, så vi er meget glade for udviklingen,« skriver Heini Zachariassen i en email til Berlingske Business om den nye millioninvestering.

Store ambitioner

Tilbage i juli sidste år fortalte Heini Zachariassen Berlingske Business om selskabets planer for at kunne snuppe en betydelig del af vinmarkedet på verdensplan, der når op på 2.000 milliarder kroner.

Bestræbelserne kræver, at en del af vinsalget rykker fra butikker og til nettet. Det er dog en bekostelig øvelse for Vivino.

I 2016 brændte selskabet millioner af i en sådan fart, at underskuddet voksede fra 22 til 28 millioner kroner, imens egenkapitalen forsvandt. Derfor vil den nye investering uden tvivl bekomme stifterne vel.

Investeringen vil give mulighed for, at Vivino kan komme ind på nye markeder, oplyser Seed Capital. Det betyder blandt andet, at man vil gå ind i det asiastiske marked begyndende med Hong Kong.

Billede

Til Børsen fortæller Heini Zachariassen, at selskabet forventer at sælge vin for en milliard kroner i 2018. Det har ifølge Lars Andersen, der står for Vivino-investeringen fra Seed Capital, ikke altid ligget i kortene. Han beskriver i et indlæg, hvordan han i første omgang ikke fandt selskabets produkt særligt overbevisende.

»Da vi først mødte holdet bag Vivino var produktet for at være ærlig ikke så imponerende. Men deres brugerbse var, og vi kunne godt lide Heini og Theis (stifterne red.). De havde fundet en niche, hvor kunderne desperat ønskede et produkt som deres,« skriver Lars Andersen og konstaterer, at stifterne har »formået at overtage vinverdenen«.

Med de nye millioner har Vivino samlet fået investeringer for 344 millioner kroner (57 millioner dollar).

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen