Berlingske Business
17:42

Fuld fart på eksporten hos vindervirksomhed fra Frederikssund

vinder sjælland
Vinder af EY Entrepreneur Of The Year 2016 i region Sjælland – Mountain Top Industries. På billedet ses fra venstre:  Fra  Mountain Top Industries Alise Høier, Økonomichef, Flemming Hansen, Kvalitetschef,  Anne Marcussen, Udviklingschef, Orly Christensen, Supply Manager, Marie-Louise Bjerg, Administrerende Direktør, Martin Strassner, Teknisk Direktør, Jon Friedrich, Produktionschef, Mads Pinstrup fra Jyske Bank og jurymedlem Christian Kurt Nielsen.

100 pct. dansk produktion, 99,9 pct. eksport. Udadvendt Frederikssund-virksomhed med fokus på bilbranchen bliver kåret som Entrepreneur of the Year i region Sjælland.

Det kan sagtens lade sig gøre at være en del af den internationale bilbranche, selv om man er forankret i lille Danmark. Det er virksomheden Mountain Top Industries ApS et strålende eksempel på.


Virksomhedens præstationer er så opsigtsvækkende, at den tirsdag aften er blevet kåret til vinder i vækstdysten EY Entrepreneur of the Year for region Sjælland. Kåringen fandt sted på Ledreborg Slot ved Lejre.


Frederikssund-virksomheden Mountain Top Industries gør sig i ladudstyr til biltypen pickup-trucks. Biltypen er ikke så udbredt i Danmark, men det er den i høj grad i andre dele af verden, og det har drevet en kraftig vækst. Virksomheden er ledet af parret Lars og Marie-Louise Bjerg. Førstnævnte er søn af den oprindelige stifter.

eyo nordsjælland


Det, der især har fanget juryens opmærksomhed, er, at Mountain Top Industries storsælger i udlandet, forklarer Anders Flymer-Dindler, executive director i EY og regionsansvarlig i EY Entrepreneur of the Year for Sjælland.


»I sit valg har juryen lagt særlig vægt på entrepreneur Lars Bjergs evne til at se og føre en god idé ud i livet og holde fast i den. Det kræver en meget fokuseret indsats at holde udvikling og nytænkning i fuld gang,« siger han i en skriftlig kommentar og tilføjer:


»Mountain Top Industries er et godt forbillede i Danmark med 100 pct. dansk industriproduktion og 99,9 pct. eksport – og kendt som kvalitetsorienteret underleverandør til bilbranchen.«

vinder


Anders Flymer-Dindler fremhæver også, at Mountain Top Industries' eksempel er ét, der viser vejen for andre vækstivrige virksomheder, og som tager sit medarbejderansvar alvorligt.


»Årets vinder i regionen har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og være et godt forbillede i lokalsamfundet samt på vigtige konkurrenceparametre som kvalitet, design, samarbejde og fleksibilitet,« siger Anders Flymer-Dindler.


I det hele taget er konkurrenceregionen Sjælland, der dækker stort set hele øen uden for den københavnske motorring 3, stærkt repræsenteret i  årets Entrepreneur of the Year-dyst. 214 virksomheder klarer i år klarer de skrappe krav til konkurrencen, hvilket er 30 pct. flere end sidste år. Det vidner om, at der er ved at komme godt gang i visse dele af dansk erhvervsliv – på trods af at den samfundsmæssige vækst stadig ikke er kommet i topgear.

eoy


Det håber Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for den nationale EY Entrepreneur Of The Year, kan ændre sig, og i den forbindelse mener han, det er centralt, at dansk erhvervsliv har fyrtårne at styre efter. Inspirationseffekten skal man ikke undervurdere, fremhæver han.


»Fælles for virksomhederne i konkurrencen er, at de driver succesfulde virksomheder og skaber job og udvikling. Med EY Entrepreneur of the Year vil vi hylde de virksomheder og inspirere andre til at tænke i samme retning og måske gå samme vej,« siger Søren Smedegaard Hvid og tilføjer:


»Det er essensen i konkurrencen. Vi ser virksomhedsejerne som rollemodeller, og mens hver vækstvirksomhed har sin egen historie og specielle karakteristika, så er der også fællestræk, som går igen – ikke mindst en stærk vision, vilje og vedholdenhed.«

25BUSLars-Svendsen-105427.jpg


Onsdag kåres vinderen på Fyn og herefter er alle de regionale finaler afsluttet. De vindende virksomheder mødes til den nationale finale i Bella Center ved København 24. november. Vinderen herfra kan glæde sig til verdensfinalen, der løber af stablen i Monte Carlo til sommer.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen