Berlingske Business

Fremtidens iværksættere fremelskes i folkeskolen

Folkeskole
Overskrift
5. klasse på Rungsted skole bliver undervist af deres lærer Susanne. Foto:
 
 

Kreativitet, innovation og iværksætteri er blevet en del af folkeskolens undervisning. Elevernes entreprenante mod og kundskaber skal udvikles fra ABC til ph.d. – til fordel for dem selv, samfundet og fremtidens økonomiske vækst.

Fremtidens nyskabelser kommer fra nutidens børn og unge, og vejen skal banes fra folkeskolen. Hvor kombinationer af bogstaver og tal lærer eleverne sprog og matematik, skal kreativitet, innovation og iværksætteri uddanne dem i entreprenørskab.

Ifølge Undervisningsministeriets retningslinjer skal det gøres attraktivt for eleverne at involvere sig i udfordringer og at tænke i nye løsninger. Både på arbejdet, i fritiden og i familielivet. Og med folkeskolens nylige reform er entreprenørskab blevet et obligatorisk element i undervisningen.

20BUSrain2.jpg

Evnen til at få ideer og handle på dem skal følge landets poder fra de første klassetrin til det sidste uddannelsesbevis og klæde dem på til en selvstændig fremtid – for nogle ved at give dem lyst til at etablere nye virksomheder og skabe deres eget job.

En ny måde at lære på

På Center for Undervisningsmidler, som er en del af Danmarks største samling af professionshøjskoler, VIA University College i Region Midtjylland, roser Rune Overvad Skibelund Schou tilgangen.

Han er pædagogisk konsulent i innovation og entreprenørskab og fortæller, at entreprenørskab i undervisningen ikke kun skal forstås som forretningsmæssigt iværksætteri, men som en overordnet tilgang til læring.

»Det er en ny og anden måde at lære på. Forskning viser, at metoden motiverer mere, fordi den er mere autentisk. Og den giver eleverne større selvtillid til at handle på deres ideer og forandre noget, de undrer sig over,« siger Rune Overvad Skibelund Schou.

Hvor eleverne i traditionel undervisning modtager en masse viden, som de senere kan bruge, vender den entreprenante tilgang tingene på hovedet, forklarer han. Her tager man udgangspunkt i elevernes kontekst og opsøger ny viden derfra.

pix-111

For eksempel undrer et par fodboldglade elever sig måske over, hvordan fodboldspilleren Cristiano Ronaldo sparker frispark. Ved at undersøge boldens bue lærer de om matematiske parabler og husker det sandsynligvis bedre end ellers. Og laver de efterfølgende en film til andre børn om emnet, skaber de tilmed ny værdi, hvilket også er en grundtanke i entreprenørskab.

Eksemplet er blot et af mange mulige. Entreprenørskab er ikke et selvstændigt fag i folkeskolen, men fungerer på tværs af timerne. Kodeordene i lærernes undervisnings­materiale er, at eleverne skal tænke kreativt, involvere sig i omverdenen, handle på ideen og opbygge troen på, at de kan.

En målsætning for hvert klassetrin

Ud fra de samme fire dimensioner udgiver Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise snart en målsætning for, hvad elever og studerende præcist skal kunne i forhold til entreprenørskab på samtlige uddannelsestrin – fra grundskole til universitetet.

Fonden blev etableret i 2010 af fire ministerier og har et erklæret mål om at fremme unges kompetencer inden for selvstændighed, innovation og iværksætteri.

Her forklarer teamleder for fondens grundskolegruppe Anders Rasmussen, at det har flere fordele, når eleverne tidligt eksponeres for entreprenørskab.

man

»Eleverne får personlige kompetencer, der hjælper dem med at navigere i en stadig mere omskiftelig og globaliseret verden. Samtidig er der en social del, fordi de lærer, at de kan være med til at løse nogle af samfundets problemer, og så er der ikke mindst et økonomisk rationale,« siger han og tilføjer:

»I dag er det jo iværksættere og folk, der kan tænke innovativt, som skaber vækst. Og forskning viser, at de elever, der tidligt stifter bekendtskab med entreprenørskab, i højere grad opsøger det igen senere.«

Tidligere har tilgangen til iværksætteri været, at det var noget, der skulle læres efter uddannelsessystemet. Men da entreprenante kompetencer opbygges over tid, mener Anders Rasmussen, at det giver god mening at begynde i grundskolen. Også selv om effekten i dag kan være svær at måle.

Klædt på til nyskabelse

Samme toner lyder fra Torben Bager, professor i entreprenørskab ved Syddansk Universitet. Så længe undervisningen på de tidlige klassetrin handler om innovation fremfor instrumentel planlægning eller et for snævert fokus på »at lege købmand«, mener han ikke, at man kan begynde for tidligt.

»Det store håb er jo, at kompetencerne vokser, når man træner eleverne på forskellige måder og uddannelsestrin. Så eleverne, den dag, de er færdiguddannet, er klædt på til at etablere noget alene eller sammen med andre. Eller at de bliver nyskabende med­arbejdere og ledere,« siger han.

Også Rune Overvad Skibelund Schou bakker op og forklarer, at fokus for entreprenørskab i folkeskolen hidtil ofte har været på de sidste klassetrin omkring 7.-10. klasse.

kontor

»Det er også rigtigt godt, men man ser, at eleverne på det tidspunkt har lært at gå i skole. Det vil sige, at de forventer at skulle give et svar, som er rigtigt eller forkert. Hvor­imod den her undervisningsform faktisk stiller flere spørgsmål,« siger han og tilføjer:

»Derfor er det godt at begynde så tidligt som muligt med at motivere eleverne til at undre sig. På 1.-4. klassetrin bliver kimen lagt til den måde, eleverne lærer på resten af livet. Knækker de koderne for læsning og regning gennem kreative projekter, kan metoden hænge ved.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen