Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Fra kortspil og kasino til kreative kontorhoteller

10BUSChristian-Wad.jpg
Overskrift
Christian Wad ejer sammen med to andre de kreativt indrettede kontorhoteller SOHO og NOHO i Kødbyen på Vesterbro. Foto: Mathias Bojesen
 

Da Christian Wad skiftede jobbet som casinochef ud med tilværelsen som iværksætter, satsede han helt rigtigt. I dag er han medejer af kontorhotellerne SOHO og NOHO.

Måske var det erfaring som blackjackdealer og kasinochef, der gav Christian Wad troen på at åbne et kontorfællesskab midt i finanskrisen. I bankens optik var der i hvert fald tale om lidt af et sats. Men sammen med to partnere følte Christian Wad sig sikker på, at der fandtes et umættet behov for anderledes kontorfællesskaber, end traditionelle gråhvide computerparker og afskærmede siddepladser. En fornemmelse, som viste sig at holde stik.

Seks års vind i sejlene med kontorhotellet SOHO i Kødbyen vidner om, at det af og til betaler sig at gå all in. En gevinst, som manifesteres i en gazelle-vækstpris på skrivebordet og løbende udvidelse og udbygning af lokalerne omkring det. Mest markant i 2014 med lillebror-virksomheden NOHO, som med café, cocktailbar og kontorlokaler byder velkommen for både iværksættere og indbyggere i hovedstaden.

09BUSsoho1.jpg

Men selv om Christian Wad og partnerne med egne ord »nærmest pantsatte kone og børn« for at etablere SOHO, var satset ikke uovervejet. Nogle tumultariske år i ejendomsselskabet Mercura havde forinden givet Christian Wad og partneren Casper Bak et indblik i en ejendomsbranche, som var hårdt trængt af krisen, men hvor de altså også havde hørt en efterspørgsel.

Med en tredje partner, Claus Mikkelsen, byggede de deres egen vision, og sammen ejer de tre nu flere selskaber i forbindelse med – eller i forlængelse af – SOHO og NOHO. Senest et hotelbyggeri på Gili-øerne i Indonesien og inkubatoren Gone Fishing, hvor planen er at investere i nogle af de virksomheder, der finder vej til de kreative kontorlokaler i Kødbyen.

»Det er vigtigt for mig som iværksætter at være med til at bygge noget op og se det blomstre. Jeg holdt meget af at være i casinobranchen, men det var også en verden med mange triste skæbner, og for mig er det væsentligt mere givende at bidrage end at ruinere,« siger Christian Wad.

09BUSsoho5.jpg

Den ånd har Christian Wad taget med sig til de mange virksomheder, hvor han sidder i bestyrelsen i eller rådgiver.

I selskab med andre erhvervsdrivende i Kødbyen er han desuden en af tre formænd for områdets lejerforening og har siden 2011 kæmpet for at åbne dialogen mellem Kødbyen og Københavns Ejendomme, der administrerer det fredede område.

Som de seneste fremskridt fremhæver han ansættelsen af den nye kvartermanager, Niels Birk, og et nyt madmarked, som åbner til foråret og skal skabe mere liv i Kødbyen. Et projekt, hvis ære Christian Wad først og fremmest tilskriver iværksætterne bag og Københavns Ejendomme, men som han og de øvrige formænd efter eget udsagn også »har kæmpet for fra dag ét«.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen