Berlingske Business
12:07USA's nye toldsatser kan øge spændingerne med Kina

Forretningsmodellen smuldrer under lange ejerskifter

greens boghandel
Greens Boghandel. Foto:

17.000 ejerledede virksomheder skal ejerskiftes inden for de næste ti år, viser ny forskning. Vellykkede ejerskifter er vigtige for væksten i Danmark, men processen er langvarig. Imens kan forretningsmodellen blive truet af digitaliseringen.

Ejerskiftet i ejerledede virksomheder er for alvor kommet på erhvervslivets dagsorden.

Ny forskning udført af professor Morten Bennedsen fra den franske business-skole INSEAD og Casper Meisner Nielsen fra Hong Kong Universitet har nu dokumenteret, at ejerledelse, hvor en virksomhed ejes og ledes af samme person, er den dominerende virksomhedsform i Danmark, og at 17.000 af disse virksomheder skal ejerskiftes inden for de næste ti år.

Danfoss

At ejerskiftet i disse virksomheder kan føre til vækst, er afgørende for den danske økonomi, da de ejerledede virksomheder tilsammen repræsenterer lidt over halvdelen af værdierne i dansk erhvervsliv.

Men hvordan skal det gøres, kan de berørte virksomheders forretningsmodeller overleve i en digital verden, og hvis ja, er der købere nok?

Det er nogle af de gode spørgsmål, som rejses i forbindelse med den ejerskifteproces, der forestår nu og i de kommende år.

Emnerne var genstand for indgående drøftelse forleden på et stort seminar på CBS indkaldt af det nye CBS-center for ejerledelse, som er sponsoreret af Industriens Fond med en bevilling på 22 mio. kroner. Disse penge skal gå til forskning og udarbejdelse af benchmarking-værktøjer, der kan være med til at lette ejerskifterne i de mange ejerledede virksomheder.

06BUSJesper-Olsen.jpg

Eksistensberettigelsen skal bestemmes

Professor Morten Bennedsen forsøger at adressere nogle af de svære spørgsmål i en ny bog »The Family Business Map«, som han har skrevet sammen med professor i økonomi Joseph Fan også fra Hong Kong.

Ejerledelse og ejerskifter i familievirksomheder er nemlig ikke blot kommet på dagsordenen i Danmark. Men i høj grad også i Asien, hvor de fleste virksomheder er ejerledede og skabt i familieregi af en generation af iværksættere, som i dag er mellem 70 og 80 år. De har tjent mange penge på at opbygge Asiens økonomi i årene fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Men nu står generationsskiftet for alvor for døren, og der er ikke den store tradition for at planlægge det.

Bennedsen og hans kollega fastslår, at ejerledere er dygtige ledere, for ellers havde de ikke opnået de resultater, som de kan fremvise. Selvfølgelig er der undtagelser, men som hovedregel har mange ejerledere evnet at udvikle endog store virksomheder – ofte i nicher. Det er sket i kraft af høj faglighed, evnen til at netværke og viljen til at overvinde vanskeligheder.

aaa

Succesfulde ejerskifte af ejerledede virksomheder begynder ifølge Bennedsen med, at virksomheden identificerer sine styrker og svagheder og finder svaret på, hvorfor den eksisterer.

Selv eksistensgrundlaget og stifterens værdier er vigtige at få styr på. Det samme er virksomhedens historie. Hvad kan bruges, hvad skal vurderes og lægges til side. Hvad peger fremad?

Ud fra dette kan man planlægge en rute, der fører frem mod et ejerskifte. Når ruten er valgt, er det vigtigt at »kultivere« virksomheden frem mod målet, så den er parat til nye ejere.

Fire veje

Ejerskiftet kan enten have retning mod et generationsskifte i familien, eller en professionalisering af virksomheden, hvor en ejerleder eller en familie tager en professionel ledelse ind, men beholder magten via bestyrelsen. Det kan også tage form af et udvidet ejerskab, hvor man tager fremmed kapital og nye kompetencer ind. Eller det kan ende i et egentlig salg.

Uanset, hvilken vej man vælger, skal virksomheden forberedes til at kunne gennemgå processen.

Er det en familieoverdragelse, skal næste generation uddannes i forretningsdrift i tide.

Vælger man professionaliseringsvejen, skal familiemedlemmerne uddannes i bestyrelsesarbejde.

Vælger man salgsvejen, skal virksomheden salgsmodnes og ikke kerneaktiviteter, der har haft ejerlederens eller hans families særlige bevågenhed, skilles fra.

27BUSColoplast-innovationsf.jpg

Cash flow afgørende for salg

Rådgivere som revisorer, advokater, bankfolk, ledelseseksperter og virksomhedsmæglere spiller en afgørende rolle ved ejerskifter og ved forberedelsen af den proces, der leder henimod ejerskifter.

Men hvad skal der til, for at et ejerskifte lykkes, og hvad skal rådgivningen fokusere på?

Det optager selvsagt de berørte rådgivere ganske meget.

Direktør i Business Banking Denmark, Niels Bang-Hansen, Danske Bank, fremhæver, at det er helt afgørende efter finanskrisen, at den virksomhed, der skal ejerskiftes, kan præstere et rimeligt stort frit cash flow. Det frie cash flow udtrykker den strøm af kontante penge, der genereres fra et selskabs primære drift, og som skal anvendes til betalinger til aktionærer og kreditorer. Det går ikke i samme grad som førhen at trække på kassekreditten. Det hører tiden før finanskrisen til. Bankerne har i det nye strenge regulative regime ikke samme mulighed som tidligere for at finansiere driften over lange perioder.

Cash flowet kan bl.a. øges gennem stram styring i forhold til kreditorer og debitorer og ved ikke at bruge penge på aktiviteter, der ikke straks skaber indtægter. Cash flowet siger dog ikke noget om, hvorvidt du har overskud på dit salg. Det sidste er selvsagt også meget vigtigt, når man skal ejerskifte en virksomhed.

pharma

Forretningsmodeller smuldrer

Partner og leder af strategisk forretningsudvikling hos revisionshuset PwC, Niels Henrik Wegener, peger på en anden væsentlig overvejelse i forbindelse med ejerskifte: Kan ejerledernes forretningsmodel overleve i en digitaliseret verden – kan modellen overhovedet ejerskiftes?

Og har ledelsen de digitale kompetencer, som skal til for at sikre virksomhedens fremtid?

Det klassiske eksempel på en virksomhed, som digitaliseringen tager livet af, er boghandleren, der må lukke, fordi det meste bogsalg i dag foregår på nettet. Men det samme sker i mange andre brancher.

Digitaliseringen af økonomien ændrer nemlig forretningsmodellerne fuldstændig.

Et ejerskifte, der er under forberedelse i op til ti år, giver ingen mening, hvis man ikke først begynder med at se på, om virksomhedens forretningsmodel overhovedet er holdbar i en tid, hvor alting ændrer sig i et dramatisk tempo. Og det er den ifølge Niels Henrik Wegener ikke i forbavsende mange tilfælde.

I den situation gør man næste generation en bjørnetjeneste ved at ejerskifte en virksomhed. De skal investere alt for meget i at tilpasse modellen til en digitaliseret verden.

steno

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen