Berlingske Business

For få virksomheder på A-holdet

a team
A-holdet er de større virksomheder – Danmarks Novo’er, Velux’er, Carlsberg’ere – som har mange veluddannede ansatte til at analysere og adressere de problemer, som offshoring og globalisering medfører. B-holdet er de små og mellemstore virksomheder, som er presset på omkostninger – typisk underleverandører, der outsourcer for at klare dagen og vejen. Her er kompetenceniveauet lavere, uddannelsesniveauet ligeså. Foto:

Ny stor undersøgelse giver dyb indsigt i, hvorfor det ikke går bedre for danske virksomheder, end det rent faktisk gør. Det handler om rammebetingelser, men også om kompetencegab. B-holdet er for stort.

Vi ved alle sammen, at danske virksomheder i de sidste 20 år er blevet globale. Med det resultat, at vi har mistet 170.000 industri- arbejdspladser i Danmark. Vi ved også, at udflytningen skyldes ønsket om at spare omkostninger og være tættere på de markeder, der efterspørger danske virksomheders produkter og løsninger.

Men hvordan er det rent faktisk gået? Er virksomhederne tilfredse med de resultater, de har opnået ved at flytte ud? Og hvilke erfaringer har de gjort?

Det er nu for første gang undersøgt grundigt. Sponsoreret af Kraks Fond har en række forskere ved Syddansk Universitet med professor Jan Arlbjørn i spidsen blotlagt det globaliseringsmønster, danske virksomheder har dannet. De har spurgt knap 1.000 virksomheder. Nu har vi altså et empirisk grundlag for at vurdere globaliseringens effekt på danske virksomheder.

Resultaterne er overraskende, for undersøgelsen viser knivskarpe skel mellem store virksomheder og små og mellemstore. Og mellem outsourcing og offshoring. Det er nemlig ikke det samme.

Outsourcing betyder, at virksomheden lægger en produktion ud til en anden leverandør – han kan i princippet bo på Lolland eller i Kina. Formålet er at spare penge og koncentrere kræfterne om kerneydelsen.

Offshoring betyder derimod, at en virksomhed lægger en del af sin produktion ud til et andet land, dels for at være tæt på det marked, landet repræsenterer, dels for at drage fordele af den omkostningstruktur, der er i det pågældende land.

Og der er stor forskel på de erfaringer, virksomhederne har gjort, alt afhængig af om de har outsourcet eller offshoret.

Per Smith

Ousourcing-virksomheder føler generelt, at de har opnået de omkostningsbesparelser, som er forbundet med at finde en billigere samarbejdspartner eller leverandør. Men de har også betydelige problemer med kvaliteten af de leverancer, de modtager.

De forklarer desuden, at de har outsourcet, fordi de danske rammebetingelser i form af bureaukrati, høje skatter og høje lønninger har presset dem til det. De har altså ikke outsourcet som led i en strategi. Derfor overvejer flere af disse virksomheder også at flytte produktion tilbage.

De virksomheder, der har offshoret – d.v.s. flyttet produktion ud for at være tættere på markedet og samtidig opnå omkostningsfordele – er derimod mere tilfredse med det, de har gjort. De fortryder ikke og har ikke planer om at flytte produktion tilbage til Danmark.

Den første gruppe af virksomheder er primært små og mellemstore. De har outsourcet, fordi de var presset på omkostninger. Den anden gruppe, der har offshoret, er derimod de store ressourcestærke virksomheder, der har ledelseskraft og penge til at operere globalt.

Ud af undersøgelsen kan vi læse, at dansk erhvervsliv i høj grad har et A- og et B-hold.

A-holdet er de større virksomheder – Danmarks Novo’er, Velux’er, Carlsberg’ere – som har mange veluddannede ansatte til at analysere og adressere de problemer, som offshoring og globalisering medfører.

B-holdet er de små og mellemstore virksomheder, som er presset på omkostninger – typisk underleverandører, der outsourcer for at klare dagen og vejen. Her er kompetenceniveauet lavere, uddannelsesniveauet ligeså.

josefsen

Danmarks problem er, at vi har for få A-holds-virksomheder og for mange på B-holdet.

B-holdet klager over rammebetingelserne. Det kan man også at finde direktører på A-holdsvirksomheder, der gør. Højt skattetryk og offentligt bureaukrati generer alle. Men det er lettere for store virksomheder at frigøre sig fra dårlige rammebetingelser – de globaliserer og opererer der, hvor det tjener dem bedst. B-holdet er mere presset. De oursourcer for at klare dagen og vejen.

De gode spørgsmål er: Hvordan får vi flere virksomheder på A-holdet?

Vi portrætterer nogle af kandidaterne til A-holdet i denne udgave af Berlingske Business Magasin – regionsvindere i konkurrencen »Entrepreneur of the Year« som MacArtney i Esbjerg, der leverer undervandssøgeudstyr til offshore-industrien, eller Vestergaard i Roskilde, der har skabt sig en niche inden for afisningsmaskiner.

12BUSSmartgrid1.jpg

Men hvad med resten? De små og mellemstore har brug for et kompetenceløft. Er det det, som væksthuse og andre offentlige støtteforanstaltninger reelt tilbyder dem, eller kunne pengene bruges bedre?

Blomsten af Danmarks veluddannede ungdom søger ind i det offentlige. Kunne vi bare få dem overbevist om, at fremtiden ligger i den private sektor. Men virksomhederne på B-holdet skal også være parat til at tage imod dem. Her ligger et problem, som erhvervspolitikken kun i begrænset omfang kan løse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen