Berlingske Business

Finanssektorens underleverandører klemt af krisen

pix-weggw
Liselotte Munk har arbejdet i TIA Technology siden kriseåret 2008. Fra 2011 har hun været administrerende direktør. »Der er sket en ændring nu. Ikke at pengene sidder løst, men der er en vilje til investeringer. Men man er i dag meget business-case-drevet og ikke teknologidrevet.« Foto: TIA Technology

Når bankerne bløder, er de ikke de eneste, der lider. Læren af finanskrisen er klokkeklar, og en analyse viser da også, at finansverdenens underleverandørers vækst har været ramt under krisen.

Konsekvenserne virkede nærmest uoverskuelige, da den finansielle sammensmeltning i 2008 blev en realitet. Banker på begge sider af Atlanterhavet måtte kæmpe for livet – og kun de stærkeste overlevede.

Finanskrisen fik vidtrækkende konsekvenser. Ikke bare for samfundsøkonomien, erhvervslivet og bankerne selv. En ny brancheanalyse fra Berlingske viser, at i Danmark spredte skælvet sig også nedad til den skov af virksomheder, der er underleverandører til de danske banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber.

Underleverandørerne hører hovedsageligt til inden for IT-sektoren, og de oplevede, at finanskoncernerne blev forsigtige, og det ramte underleverandørerne – der selv måtte reagere og trimme deres forretninger.

Som Lau Jeppesen, nordisk salgsdirektør i SimCorp, ser det, rejste krisen mange spørgsmål blandt hans kunder i finanssektoren.

»Der foregik dengang mange strategiske diskussioner og overvejelser i markedet om, hvorledes man skulle håndtere den givne situation. Skulle man stoppe enhver form for investering? Droppe medarbejderuddannelse? Fyre folk?« lyder det fra Lau Jeppesen i en kommentar i analysen.

21BUSLiselotte Munk_02.jpg

Også i TIA Technology, der leverer software til forsikringsbrachen, oplevede administrerende direktør Liselotte Munk en ændring i kundernes adfærd.

»Det ville være løgn at sige andet. I 2009 og 2010 oplevede vi pludselig, at vi kun voksede meget langsomt. Vi beholdt de kunder, vi havde, men det gik langsomt med tilgangen,« siger hun og tilføjer:

»Markedet for investeringer ændrede sig. Man skal tænke på, at blandt andet ændringer af kritiske kernesystemer er forbundet med ret store, risikofyldte projekter. En ændring i risikovilligheden i kombination med pres på budgetterne var noget, der påvirkede de tre år.«Berlingske-analysen peger dog på, at overordnet set var konsekvenserne for underleverandørerne begrænsede. Ser man på de overordnede tal for de 19 selskaber, der er en del af analysen, hamrede det samlede årlige resultat ned med omtrent 40 procent i årene 2010 til 2012. Men renser man tallene for en række nedskrivninger, som virksomheden Skandinavisk Data Center var tvunget til at foretage, endte den samlede branche faktisk med en beskeden vækst på tre-fire pct. i de år.

Afkastningsgraden kom dog under stigende pres. Den faldt i ovenstående periode fra ti til fire pct.


wall

 

Forklaringen på, at hele branchen ikke gik i sort, skal givetvis findes i, at finansverdenens kvaler hverken fik banker, forsikringsselskaber eller pensionsselskaber til at gå helt i stå, når det kommer til IT-investeringer.

Spørger man Sydbanks aktieanalysechef, Bjørn Schwarz, der følger bankkoncernerne tæt, siger han, at det er svært at se noget dyk i IT-investeringerne ud fra de regnskaber, han har læst. I hans øjne har bankverdenen tværtimod de seneste år været præget af høj konkurrence, når det kommer til de IT-systemer, som kunderne møder i form af netbank, applikationer, privatøkonomiske budgetberegnere osv. Men det er ikke lig med, at bankerne ikke har skruet på de knapper, de har.

Kampen om kunderne

»Digitaliseringen har jo vundet indpas de senere år. Men når det er sagt, kan man jo ikke afvise, at den generelle proces med at være mere effektiv på omkostningssiden i bankerne, har påvirket billedet – og man kan jo ikke udelukke, at der er skåret planlagte IT-projekter fra,« siger Bjørn Schwarz og tilføjer:

»Derudover kan man kan jo også have valgt at optimere – for eksempel ved at få produkter til en lavere pris. Det kan godt være, at det hele er blevet opfattet hos underleverandørerne som om, at der ikke var penge nok.«

Bjørn Schwarz noterer sig også, at antallet af banker, filialer og medarbejder også er faldet de seneste år. Samtidig kan banker godt have valgt at beholde udstyr lidt længere, end de ellers ville have gjort. Begge dele kan have sænket det samlede behov. Men han pointerer, at konkurrencen på den digitale front altså har været »benhård« de seneste år, og det er hans indtryk, at kampen om kunderne har holdt bankerne til ilden på den front.

Adspurgt siger to af branchens store spillere da også samstemmende, at de ikke mener, at de har filet på IT-investeringerne i kriseårene. Både forsikringsselskabet Codan og Nordea vurderer over for Berlingske, at IT-investeringerne har været jævne i perioden.

Om der atter vil komme gang i kasseapparatet hos bankernes underleverandører, afhænger som så meget andet af konjunkturerne. De makroøkonomiske strømpile begynder dog svagt at pege i den rigtige retning. Finanssektorens underleverandører har indtil videre klaret sig gennem krisen – men der er alligevel tørst efter vækst.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen