Berlingske Business

Filosofien bag vindervirksomheden GlobalConnects vækst

26BUSPix-Christian-Holm-bre.jpg
Direktøren for datavirksomheden GlobalConnect, Christian Holm Christensen, vil hellere tage nogle forkerte skridt for virksomheden end risikere ikke at bevæge sig, forklarer han. Foto: Emil Hougaard

GlobalConnect vandt sidste år det sjællandske heat af EY Entrepreneur of the Year-dysten. Væksten fortsætter, og det er ikke noget tilfælde, afslører IT-virksomhedens direktør.

Det går godt i Christian Holm Christensens optik. Endda mere end godt. Han står i spidsen for IT-virksomheden Globalconnect, som fortsætter op ad den heftige vækstkurve, der har præget de seneste år i Taastrup-virksomheden.

Virksomheden udbyder IT-, internet- og serverlagringsløsninger til blandt andre teleselskaber, og adspurgt peger direktøren på flere årsager til, at GlobalConnect i det seneste regnskabsår har lagt cirka 25 nye par hænder til medarbejderstaben, så den er oppe på omtrent 200, og at omsætningen bliver ved med at vise gode takter.

Det handler både om konjunkturer, teknologisk udvikling og ikke mindst en virksomhedskultur i GlobalConnect, der favner udvikling.

søren smedegaard

Et mantra at være innovativ

»Vi er en vækstvirksomhed, og for os handler det i høj grad om at opretholde momentum, om fortsat at udvikle os og forsøge at være på forkant med udviklingen. Vi arbejder i en branche, hvor udviklingen lige nu går meget stærkt, så vi må hele tiden se på, hvordan vi skaber værdi for kunder både nu og i fremtiden,« siger Christian Holm Christensen og tilføjer:

»Det er nærmest et mantra for os at være innovative. Det med udgangspunkt i tanken om, at den ene nye ting kan understøtte den næste. Så vi tvinger os selv til at se udvikling som en mulighed og ikke en trussel. Det har virket for os – selv om det selvsagt også betyder, at vi nogle gange ofrer noget og risikerer at ramme forkert.«

GlobalConnect-direktøren forklarer, at det kan være svært for eksempel at træffe beslutninger om ophør af understøttelse af en teknologisk løsning eller en prisændring. Og nogle gange kan man træffe en beslutning, der på den korte bane virker som et fejlskud.

Okay med forkerte skridt

Det ændrer dog ikke ved, at både virksomheden, han selv og dens ejer, der er stifter Niels Zibrandtsen, hellere vil træde nogle forkerte skridt end slet ikke at bevæge sig. Og det mener Christian Holm Christensen, der overtog direktørposten for omtrent et år siden, har været en forudsætning for virksomhedens vækst.

Og det er næppe tomme ord. GlobalConnect A/S blev sidste år kåret til årets vækstvirksomhed i region Sjælland i EY Entrepreneur of the Year-konkurrencen. Det på baggrund af dens flerårige vækstrater.

Den udvikling fortsætter, forklarer Christian Holm Christensen, selv om 2014-regnskabet afslørede, at den ikke helt kunne følge op på tidligere års heftige udvikling, når det kom til omsætning.

21BUSGlobal-Connect.jpg

Årsagen til, at virksomheden fortsat forventer vækst, handler dog i høj grad også om omkringliggende faktorer, der bestemmer, hvilket type hav, Taastrup-virksomheden sejler i.

»Vi begynder også at mærke en konjunkturændring. På trods af at vi nok ikke er så konjunkturfølsomme som andre, har vi da også en slags optimeringsperiode. Det har mange andre også, og det skærper konkurrencen. Men der er også noget at kæmpe om for tiden,« siger Christian Holm Christensen og tilføjer:

»Der sker meget store ting på vores felt for tiden. Der er en række teknologier, der nu er modnet, og som for alvor er ved at slå igennem. Tag for eksempel TV-streaming. Netflix udviklede sit koncept i begyndelsen af årtusindet, men det er først nu, det virkeligt er slået igennem. Og nu er det ved at vende vores verden helt på hovedet. Den slags udvikling skal man ikke kæmpe imod. Den skal man gribe og omfavne.«

24BUSsoeren-smedegaard-hvis.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen