Berlingske Business
17:41God weekend

Fart på kreativ erhvervssatsning i det midtjyske

aa
Foto:

Forud for 2017, hvor Aarhus skal markere sig som »Europæisk Kulturhovedstad«, er der blevet skruet op for kedlerne i det midtjyske. Klyngesamarbejde skal booste regionens kreative iværksætteri.

Fremtidens job og skattegrundlag skal komme fra mange sider. I vores verden, hvor traditionel produktion i stor stil er rykket til enten andre europæiske regioner eller Asien, er der brug for nytænkning på flere måder.

I Region Midtjylland har man valgt at samle udfordringen op ved at sætte fokus på en bred fortolkning af de kreative erhverv. Forud for Aarhus’ status som »Europæisk Kulturhovedstad« i 2017, men ikke kun af den årsag, har regionen for nogle år siden søsat et projekt, som under navnet »More.Creative« skal sørge for at samle regionens krøllede ideer op og gøre dem til business.

I spidsen for projektet og organisationen står Christian Schwarz Lausten, der også er direktør for konsulentbureauet Seismonaut. Han gør det klart, at det ikke er nogen tilfældighed, at der bliver satset på kreative erhverv i netop det midtjyske.

yy

Kreative erhverv

»Det handler om, at man tager fat i det, man allerede har og bygger ovenpå. Midtjylland har en stærk tradition inden for kreative erhverv. Det er f.eks. inden for mode, møbeldesign, men også inden for de nye digitale discipliner. Og der ligger alt andet lige et stort potentiale her,« siger han og tilføjer:

»Det kan man så holde op imod den tendens, der blandt andet har vist sig under kriseårene, hvor det især er de kreative erhverv, der har kunnet skabe job, mens andre brancher er gået tilbage. Der er vækstmuligheder i den kreative sektor.«

Organisationen »More.Creative« blev søsat i 2013, og siden har den arbejdet på at skabe en erhvervskultur og et støtteapparat, der skal sørge for, at kreative virksomheder bliver supportet hele vejen gennem kæden – fra idé til ambitiøs driftsvirksomhed.

Det sker blandt andet ved at få en opstartsvirksomhed ind i det rette selskab. Alt efter om en ny virksomhed er orienteret mod nytænkning inden for eksempelvis arkitektur, filmproduktion eller gastronomi, sørger organisationen for at støtte de små opkomlinge. Det på den ene side via mindre støttebeløb – og på den anden ved at placere dem i klynger, hvor de kan få tilknyttet rådgivere.

Rådgivningen er enten i form af kontakt med andre, erfarne virksomhedsledere eller som en kontaktperson, der kan lede dem den rette vej gennem de øvrige muligheder, der eksisterer. Det eksempelvis i form af offentlige og private vækstorienterede fonde. Og det har alt i alt stor værdi for virksomhederne, forklarer Christian Schwarz Lausten.

»Det er lidt det samme, som vi ser andre steder, hvor et moderne iværksættermiljø opstår. Som for eksempel i København, hvor netværk som »Cphftw« arrangerer events, der skal munde ud i erfaringsudveksling. Her er vi med og er med til at sætte det i system og støtte,« siger han.

Svært at måle effekten

Projektet har været i gang et par år nu. Christian Schwarz Lausten erkender, at det er svært at måle resultater af sådan en slags satsning fra det offentlige. Mange faktorer påvirker erhvervsudvikling, og det er svært at sige, hvad situationen ville være for involverede virksomheder, hvis ikke støtteordningen ville have eksisteret.

At det giver mening at satse på kreative erhverv som en af fremtidens økonomiske motorer, er der i Christian Schwarz Laustens optik ikke tvivl om. Han henviser blandt andet til en nylig rapport fra revisions- og konsulenthuset EY, der fastslår, at de kreative fag i Europa er vokset de seneste år – trods økonomisk uvejr. I dag beskæftiger de flere end syv millioner mennesker i EU og omsætter for mere end 4.000 milliarder kroner årligt.

pix-111

Kreative brancher får ofte nej i banken

Spørger man Dansk Erhverv, så er det faktisk tiltrængt med fokus på det kreative. For på trods af at den vokser på EU-plan, så er de kreative virksomheders rammevilkår ikke på niveau med andre branchers, forklarer Niels Milling, underdirektør i Dansk Erhverv.

»De kreative erhverv får ofte et nej i banken, når de søger om kapital. Erhvervssystemet tager afsæt i industrisamfundet, men de kreative virksomheder tænker, producerer og afsætter deres ydelser på andre vilkår. Det skal der skabes en større forståelse for og indsigt i, hvis vi skal udnytte vækstpotentialet,« lyder det fra Niels Milling.

Den foreløbige bevilling til More.Creative udløber sidst på året, og herefter skal regionens politikere beslutte sig for, om der skal pumpes flere penge i retningen af de kreative erhverv i regionen op til og efter trækplasteret, som er kulturhovedstads­året 2017.

Hvad end det ender med, så er Christian Schwarz Lausten alt andet lige optimist, når det kommer til udviklingen af de kreative erhverv. Hans pointe er, at der nemlig allerede er meget at bygge på. Og ikke bare i regionens økonomiske motor, Aarhus. Han mener, man skal tænke på det store billede.

»Vi skal hjælpe de kreative brancher med at vokse endnu mere. Og det er naturligt at inkludere vækstlaget, for her er der de ideer, som senere kan være med til at påvirke de mere etablerede virksomheder og det offentlige. De efterspørger også ny teknologi og design. At blive bedre i de kreative brancher vil være til fordel for alle,« siger Christian Schwarz Lausten.

13BUSVaekstToke-Kruse.jpg

kontor

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen