Berlingske Business

Europæiske startups bliver sjældent store

12BUSSteno-Vaekst2.jpg
De europæiske iværksættere er meget idealistiske og entusiastiske. Mange af deres innovative ideer ligger inden for energi og miljø. Her »demonstrerer« de for bedre vilkår under den europæiske innovationskonference i Budapest. Foto: EIT

EU forsøger at skabe et økosystem for innovation, der kan give Europa vækst og nye spektakulære virksomheder som USAs Google og Amazon. De spektakulære exits mangler, og nu vil EU-Kommissionens formand bruge pengene på sine egne projekter.

I Danmark og i det øvrige Europa har vi mange startups. Men vi har alt for få »scale ups« – vækstvirksomheder, der vokser og bliver store.

Birgitte Andersen, succesfuld innovations- og entrepreneurship-aktør med dansk baggrund formulerede problemstillingen helt præcist, da hun i sidste uge skulle belyse, hvor Europa står på den globale iværksætterscene. Ordene faldt i Budapest, hvor EIT – European Institute of Innovation and Technology – gjorde status efter fem års virke.

12BUSSteno-Vaekst2#2.jpg

EIT er sat i verden for at skabe en europæisk version af det økosystem af forskning, viden, iværksætteri og venture-kapital, som har bragt USA virksomheder som Microsoft, Apple, Intel, og i nyere tid Amazon, Google og Facebook. Budgettet er på 2,7 mia. euro eller næsten 15 mia. danske kroner.

EIT er en fem år gammel institution, som søger at påvirke udviklingen ved at organisere særlige Knowledge and Innovation Centres, såkaldte KICs. De fokuserer på områder som energi, klima og informationsteknologi. De særlige KICs har lokalafdelinger rundt om i Europa – klima-KICet har f.eks. et aktivitetscenter i Danmark centreret omkring DTU i Nærum. Opgaven er at samle forskere, iværksættere, investorer og virksomheder om nye banebrydende projekter. Gerne projekter, der kan føre Europa i front med disruptive teknologi, som Nokia engang var det på mobilområdet. Flere KICs er nu under etablering – et for velfærdsteknologi og sundhed og et for råmaterialer. Yderligere er planlagt KICs for fødevarer og produktionsteknologi – de ventes igangsat i 2016.

Foreløbig er det blevet til 141 nye startups, 120 nye forretningsideer er sat i system, og 472 har taget EITs særlige entrepreneur-ship-uddannelser. Men der er stadig lang vej til et tværeuropæisk startup-miljø, der på nogen måde matcher USAs eller for den sags skyld Asiens.

man

Peter Olesen, dansk fødevareekspert og tidligere formand for De strategiske Forskningsråd i Danmark, er ny formand for EITs bestyrelse.

Han mener, at de KICs, som nu er etableret, og de, der er under dannelse, på lang sigt vil blive det økosystem, som Europas innovation skal bygge på. Men han erkender også, at EIT endnu ikke har de spektakulære exits af nye virksomheder, som kan demonstrere i praksis, at økosystemet giver resulter.

»Vi har reelt arbejdet i fire år. Det tager tid at skabe et økosystem, men vi er godt på vej. Vi kan se det, fordi stadig flere private virksomheder bidrager til vores aktiviteter. Og vi kan se et stort potentielle i de virksomheder, som de forskellige KICs hjælper til med at etablere,« siger Peter Olesen. EIT arbejder efter princippet om, at EIT stiller 25 pct. af et projekts midler til rådighed. De resterende 75 pct. skal komme fra andre aktører, private eller offentlige.

Når det trods EITs indsats ikke går hurtigere, end det gør, med at skabe europæiske vækstvirksomheder, har det ifølge Birgitte Andersen, CEO for BIG innovation Center i London, en bankejet innovationsorganisation, to årsager:

For det første er der i de finansielle cirkler i Europa for ringe forståelse for digitale forretningsmodeller. Blandt dem, der har penge – det gælder både banker og private investorer – er der en reservation over for at investere i immaterielle aktiver, som man ikke kan tage pant i på samme måde som i bygninger og maskiner. Den reservation forsøger BIG Innovation Center at overvinde ved at stille nye modeller op for sikkerhed.

Det andet problem er, at vi i Europa er meget optagede af at beskytte data mod at blive misbrugt, mens man i USA hele tiden taler om, hvordan man kan dele data bedre, så alle kan få glæde af dem. Og data er lig med penge i den moderne digitale økonomi.

18BUSVaekst-Cylindo.jpg

Udviklingen ærgrer Birgitte Andersen. For som hun siger:

»Det er ved at blive mere almindeligt, at veluddannede fra europæiske universiteter fokuserer på, hvordan de selv kan skabe deres egne job i start up- virksomheder i stedet for at rende offentlige institutioner på dørene i håb om et evigt trygt lønmodtager-liv«.

Det hjælper heller ikke på udviklingen, at EIT nu ser ud til at få sine budgetter beskåret med 13 procent. Skurken er den nye EU-kommissionsformand, Jean Claude Juncker. Han har lanceret en ny stor investeringsplan, der skal udvikle i Europa i samarbejde med privat kapital. Han satser især på infrastruktur. Men pengene er ikke nye – han skraber dem sammen fra alle de andre EU-projekter, som f.eks. EIT, der arbejder for samme Junckers, bare i mindre målestok.

På sigt ser det ud til, at de særlige KICs må klare sig selv økonomisk. Det kan de f. eks. gøre ved at udvikle konsulentydelser, som de kan tjene penge på. Eller ved at lede investorer på sporet af gode start ups, som f.eks amerikanske investorer er villige til at betale en »finders fee« for.

aa

At de særlige KICs har en vis effekt, kan danskeren Regnar Paaske bevidne. Hans virksomhed, Nordic Powers Converters, har fået bistand fra EITs klima-KIC. Sammen med ingeniør Mickey Madsen har han etableret virksomheden, der har udviklet en omformer til LED-lys, som er mindre og mere levedygtig end de omformere, som bruges i LED-lys i dag.

Udviklingen af de nye små effektive omformer har vakt stor opsigt – især hos innovative mellemstore belysningsproducenter. De ønsker dels mindre omformere, så kan forbedre belysningsprodukternes design, dels ser de en fordel i omformernes længere levetid.

15busPix-Startup.jpg

Nordic Power Converters har eksisteret i et par år og søger i øjeblikket kapital til at videreudvikle konceptet.

EITs klima-KiC har givet Nordic Powers Converters adgang til ny viden, nye kontakter, og der er også kommet nye penge til, så virksomheden kan leve videre, mens man bearbejder mere kommercielle investorer. I sidste uge blev Nordic Power Converters kåret som EITs bedste ventureprojekt.

Nordic Power Converters skaber produkter af høj værdi. Selskabets omformere ventes produceret i Kina eller Østeuropa. Herhjemme bliver der ansat forskere og sælgere, hvis virksomhedens udviklingsplan holder.

pix-111

En stor virksomhed med mange ansatte, som dem Europa savner, ser stifterne dog ikke for sig.

Men måske er det heller ikke job, innovation handler om. Som direktøren for et af de nye KICs, hollænderen Willem Jonker, formulerede det i Budapest, så handler det nemlig ikke i første omgang om at skabe arbejdspladser, men om at skabe værdi. Skaber man værdi, skal der nok komme job.

Et eksempel er et Siemens-projekt, der vil forsyne London med nye førerløse undergrundstog og S-tog. I første omgang vil projektet ramme de 25.000 lokoførere. Men det skaber 25.000 nye videnintensive højtlønnede job – dels på grund af projektet i sig selv, dels fordi infrastrukturen bliver bedre og billigere og kan transportere flere til den dynamiske britiske metropol. Hvad der skal ske med lokoførerne, melder historien foreløbig ikke noget om.

09BUSVaekst-Jakob-Kesje.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen