Berlingske Business
16:31Grøn fredag på Wall Street

EU slipper kvælertaget på familieejede virksomheder

20BUSAP-Moeller-Maersk-Gene.jpg
Der kunne godt være kommet sure miner på A.P. Møllers generalforsamling. EU lagde i et direktivforslag op til mere magt til de små aktionærer, og det ville have været et hårdt slag for de familieejede danske virksomheder. Men den tungeste del af forslaget er nu blevet ændret til glæde for Dansk Industri. Foto:

Et nyt EU-direktiv bliver lempet, så småaktionærer på en række punkter ikke kan tage magten over de danske familie- og fondsejede virksomheder.

A.P. Møller - Mærsk og alle andre danske familie- og fondsejede virksomheder kan ånde lettet op. Et forslag til et EU-direktiv, der skal give mere magt til de små aktionærer, er blevet ændret, så det ikke længere tager kvælertag på de familier og fonde, som i høj grad præger ejerskabet af dansk erhvervsliv.

I det stærkt omdiskuterede direktivforslag lagde EU op til at styrke rettighederne for de små aktionærer på en række centrale strategiske beslutninger i virksomhederne. Det drejer sig blandt andet om interne handler i virksomhederne mellem de forskellige datterselskaber. Den slags spørgsmål ville EU have skulle besluttes på selskabernes generalforsamlinger. Men derved risikerer de familier og fonde, som er hovedaktionærer, at blive sat uden for indflydelse på beslutningerne.

Den del er nu taget ud af EUs direktiv, der er et forslag til ændring af de nuværende regler for mindretalsaktionærernes rettigheder. En fuld sejr er der dog ikke tale om for dansk erhvervsliv, da direktivet stadig indeholder solide knaster (se debatindlægget på modstående side).

Direktør i Dansk Industri (DI) Tine Roed glæder sig over, at det største problem ved direktivet er fjernet. Sammen med medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, skriver hun i et debatindlæg i Berlingske Business om de problemer, der er med ideerne fra EU. Samtidig glæder de sig over ændringerne.

COP115 Messerschmidt vraget til formandspost Folkemødet 2014

»Det er gået fornuftigt. De regler, som man oprindeligt introducerede, er blevet lempet så meget, at virksomhederne kan leve med dem. EUs oprindelige forslag ville gøre det umuligt at drive virksomhed specielt i Danmark, hvor vi har mange familieejede virksomheder,« siger Tine Roed.

Systemer ramler sammen

Da direktivet kom frem i vinter, var de helt tunge drenge i dansk erhvervsliv med folk fra A.P. Møller og Novo Nordisk i spidsen fremme med krabasken. En af landets føren­de eksperter i ledelse, professor ved CBS Steen Thomsen, kaldte direktivforslaget for en indgriben i den private ejendomsret.

Det var Michel Barnier, tidligere EU-kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, der i april sidste år foreslog en revision af de nuværende regler for at stoppe selskabernes jagt på kortsigtede profitter. Under finanskrisen har der været alt for mange eksempler på, at kortsigtethed skader europæiske selskaber og økonomien, mener man fra EUs side.

Men direktivforslaget endte med at gå alt for langt på en række punkter, mener Tine Roed og fremhæver, at problemerne skyldes, at de tunge embedsmænd i EU-systemet har svært ved at finde ud af, at den danske model for ejerskab af virksomheder er meget anderledes end den engelske. Og derfor ramler tingene sammen, når udgangspunkt for nye direktiver på det her område er Storbritannien.

Herhjemme har man ofte en hovedaktionær og både en direktion og en bestyrelse. I det engelske har man normalt mange små aktionærer og kun et ledelseslag.

Kompromiset i EU går på, at de enkelte lande selv kan tilpasse reglerne i det nye direktiv efter, hvad der er bedst for dem.

»Det er dybt bekymrende, at vi gang på gang ser tiltag fra EUs side, som er så indgribende. Med kun et ledelseslag i England er meget mere overladt til generalforsamlingen. Det er et vedvarende problem, og vi arbejder hårdt på at fortælle EU, hvor godt vores system er,« siger Tine Roed.

Men selv om det værste fra direktivet er væk, er DI og Morten Messerschmidt stadig ikke helt tilfredse. EU lægger fortsat op til, at der skal være loft over, hvor meget den vari­able løndel må udgøre for direktørerne samt et loft over, hvor meget eventuelle aktieoptioner må udgøre af den samlede lønpakke.

Slaget fortsætter

Herudover vil EU have, at selskaberne skal fortælle til generalforsamlingen, hvad hver enkelt direktør får i løn. Tine Roed mener, at begge dele vil give nogle administrative byrder for virksomhederne, som er helt unødvendige.

»Der er et forslag om afrapportering af, hvor meget tjener en direktør i forhold til meninge medarbejdere. Det bibringer ikke virksomhederne noget positivt og giver bare flere administrive byrder. Det er vigtigt, at virksomheden kan agere efter, hvad der er bedst for dem,« siger Tine Roed, der fremhæver, at herhjemme er aktionærerne med til at godkende direktionens samlede aflønning. Det sker på generalforsamlingen, når årsrapporten bliver diskuteret og godkendt.

Slaget om direktivforslaget fortsætter hen over efteråret.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen