Berlingske Business
17:42

Erhvervslivet roser regeringens vækstplan

lars
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Roskilde Katedralskole i forbindelse med helhedsplanen. Tirsdag den 30. august 2016.. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2016) Foto:

Det er positivt, at der kommer flere i arbejde, og at det bliver nemmere for små og mellemstore virksomheder at få finansiering til vækst, siger flere topchefer og erhvervsorganisationer, efter at regeringen tirsdag fremlagde et udspil, der samlet skal øge væksten med 35 mia. kroner frem mod 2025.

Der er næsten kun positive ting at sige om den vækstplan, som regeringen tirsdag fremlagde i forbindelse med sin Helhedsplan, og som i den kommende periode skal forhandles med de øvrige partier i Folketinget. Sådan lyder det fra flere topchefer og erhvervsorganisationer i dansk erhvervsliv.

Målet med vækstplanen er at forbedre produktiviteten og skabe vækst i dansk erhvervsliv, og det bidrager de fremlagte initiativer i høj grad til, siger blandt andre Peder Holk Nielsen, der er topchef i den bioteknologiske virksomhed Novozymes.

Selv om Novozymes hører til blandt de største virksomheder i Danmark, hæfter Peder Holk Nielsen sig særligt ved tiltag, der hjælper de små og mellemstore virksomheder.

»Det er vigtigt at satse på de små og mellemstore virksomheder. Det lyder måske lidt mærkeligt, når man sidder i Novozymes, men hvis man vil skabe mere jobvækst i Danmark og specielt i udkantsdanmark, så handler det meget om at få de små og mellemstore virksomheder til at vokse og at gøre det nemmere for dem at vokse. Det er nogle gode tiltag, der er lagt frem på det område,« siger Peder Holk Nielsen.

Det gælder blandt andet en forsøgsordning, hvor nye iværksætterselskaber i de første tre leveår skal kunne opnå skattefrihed for overskud på op til syv mio. kroner over de tre år.

Der er også ros til forslaget om, at personlige investorer kan fradrage halvdelen af en investering på op til 650.000 kroner i små, unoterede selskaber. Det vil nemlig gøre det nemmere for de mange små virksomheder at få finansieret deres vækst, siger Allan Agerholm, topchef i BC Hospitality Group, som ud over Bella Center Copenhagen også omfatter blandt andet en række hoteller i København. Derudover er han bl.a. formand i turismeorganisationen VisitDenmark.

»Mange af vores virksomheder er små og mellemstore virksomheder, hvor det at skaffe en halv million kan være kropumuligt. Det er positivt, at man kan få en privat investor ind, som så kan trække det fra og dermed reducere sin reelle risiko,« siger han.

lars

Mere ligestilling for finansiering

Han glæder sig også over forslaget om fradrag ved investering af egenkapital (såkaldt ACE-fradrag). Virksomheder kan enten finansiere deres investeringer med egenkapital såsom udstedelse af aktiekapital eller opsparing i virksomheden, eller med fremmedkapital såsom lån i penge- og realkreditinstitutter. Sidstnævnte giver mulighed for at trække renteudgifter fra i skat, hvorimod der ikke er fradrag for omkostningerne ved egenkapitalfinansiering. Det laver forslaget om på.

»For de store virksomheder er ACE-modellen rigtig attraktiv. Vi er en lidt større virksomhed og sidder ofte og kigger på, om det bedst kan betale sig at bruge vores egne penge, eller om det er bedre at gå ud og låne dem eller tage en leasingaftale,« siger han.

jørn

Allan Agerholm påpeger i øvrigt, at turismevirksomhederne får gavn af regeringens forslag om at sænke skatten for lavtlønnede.

»For turismen er det vigtigt med lavere skat på de lave indtægter. Vi er ret overbeviste om, at det kan være med til at sikre et arbejdsudbud i fremtiden, som vi har brug for. Vi står allerede og mangler folk rundt omkring, og det må være sådan, at hvis der er et mærkbart incitament til at arbejde, så er der også flere, der vælger at arbejde. Det vil formentlig også lette lønpresset lidt og dermed sikre vores konkurrenceevne. Det har vi også brug for,« siger han.

Også erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og servicegiganten ISS ser muligheder i skattenedsættelsen for de lavtlønnede.

Flere roser end torne

»Det mest relevante for vores forretning er, at man øger incitamentet til at komme i arbejde ved at give lempelser i skatten især for de relativt lavtlønnede. Sammen med de konkrete initiativer for langtidsledige vil det øge arbejdsudbuddet, og det er vigtigt for os,« siger Flemming Bendt, landechef for Danmark i ISS.

Hos erhvervsorganisationen DI hæfter adm. direktør Karsten Dybvad sig i øvrigt ved, at både forslaget om at hæve beskæftigelsesfradraget og at sænke topskatten vil gøre det lettere for virksomhederne at få de medarbejdere, de har brug for.

»Virksomhederne har brug for flere dygtige medarbejdere, så vi kan skabe ny vækst i Danmark. Med en lavere skat på arbejde kan vi få endnu flere danskere til at yde en ekstra indsats – til gavn for os alle,« siger Karsten Dybvad.

claus hjort

Dansk Erhverv erklærer sig meget positive over for indholdet af vækstplanen, men efterlyser bud på, hvordan det offentligt-private samspil bliver løftet.

»Der vil være store gevinster ved at sende flere offentlige opgaver i udbud. Vi vurderer, at det kan give op til otte mia. kroner mere om året,« siger adm. direktør Jens Klarskov.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen