Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Ejeren af dansk TV-net vil have fat i blå blink

04BUSMartin-Loebel-opslag-1.jpg
Svenskejede Teracom, som ejer hele det danske TV- og radionet, er i gang med at frasælge TV-selskabet Boxer og kaste sig ind på nye områder. Adm. dir. Martin Løbel viser rundt på TV-mastelokationen i Hove, hvor man nu også opretter datacenter.

Svenske Teracom, som ejer både det danske TV-sendenet og TV-leverandøren Boxer, tager konsekvensen af faldende TV-sening og vil derfor stå for både Danmarks og Grønlands helt vitale infrastruktur.

Danskerne ser stadig mindre almindeligt TV. Det presser ejeren af det danske TV-sendenet og – lidt endnu – af den fjerdestørste TV-leverandør, Boxer, til for alvor at rette fokus mod at byde ind på den helt vitale infrastruktur i Danmark og Nordatlanten.

»Vores udfordring er, at Netflix og andre nettjenester presser TV-seningen. Man kan diskutere, hvor lang tid endnu, vi har antenne-TV, men det har næsten helt sikkert en slutdato. TV-distributionen udgør måske 80 procent af omsætningen nu. Derfor er vi nødt til at indstille os på en ny fremtid og finde alternative indtægtskilder. Hovedopskriften er missionskritisk infrastruktur, altså infrastruktur, som skal virke og har et livsvigtigt formål,« siger Martin Løbel, som siden maj 2015 har stået i spidsen for Teracom i Danmark.

pix-YouTube

Teracom ejes af den svenske stat og købte i juli 2010 hele det danske radio/TV-sendenet, i praksis de op til 300 meter høje master, som hver dækker en radius på omkring 50 kilometer, for 1,25 milliarder kroner af DR og TV 2. Teracom ejer også – lidt endnu – Danmarks fjerdestørste TV-leverandør, Boxer TV, som den næststørste, det SE/Sydenergi-ejede Stofa er ved at overtage.

pix-TV

Kig på blå blink og Grønland

Martin Løbel har lige nu kig på en omfattende opgradering af både den civile og militære kommunikation langs Grønlands kyst samt det danske beredskabsnet (SINE), som »de blå blink« – politi, brandvæsen og øvrige beredskabsfolk – bruger, og som ligeledes står til en kraftig opgradering, når den nuværende kontrakt med det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation udløber i 2020.

Teracom henter TV-kanaler i udlandet og afleverer dem til TV-leverandører som YouSee, Stofa og Waoo, der så formidler dem videre til deres kunder. Samtidig sørger Teracom for at sende alle DRs FM- og DAB-radiokanaler og alle DR og Boxer-TVs kanaler ud til antennemodtagere i hele landet. Teleselskaberne­ lejer sig ind på Teracoms master og det kraftige fibernet, som forbinder dem.

pix-Gys

Teracom vandt desuden 15. december 2016 rollen som »gatekeeper« eller bestyrer af det nye, digitale kommercielle DAB+-radiosendenet, hvor nye og landsdækkende radiosta­tioner kommer til. Den geografiske dækning af det nye DAB+-radiosendenet udgør mere end 80 procent af Danmark og giver mulighed for op til 18 nye radiokanaler.

Dobbelt sikkerhed nødvendigt

Omstillingen mod at stå for kritisk infrastruktur har stået på i en rum tid.

Billede

Teracom vandt i 2015 kontrakten til at udbygge og drive Danmarks kystradio i de næste 15 år, og i 2016 kom en fireårig aftale med det danske forsvar i hus om et moderniseret og udbygget kommunikationsnet i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Her skal der sættes antenner og master samt landbaserede satellit­stationer op.

»Det meste af vores personale er nu sikkerhedsgodkendt, og virksomheden som helhed er netop blevet sikkerhedsgodkendt af Forsvarets Efterretningstjeneste. Vi har ekspertisen, og det er den vej, vi vil. I 2016 fik vi ordren til forsvaret, hvor vi har rejst en række master, især på Bornholm. Beredskab og missionskritisk (infrastruktur) har vores bevågenhed, og vi ser nu på politiets udbud af radio på Færøerne,« siger Martin Løbel.

pix-Teracom

Som et led i det nye fokus har Teracom bygget et nyt datacenter ved den store sendemast i Hove ved Smørum. Det kører parallelløb med Teracoms hovedsæde i Høje Taastrup mellem Roskilde og København, hvorfra det døgn­bemandede overvågningscenter befinder sig.

»Hvis det værst tænkelige sker, kan vi så køre videre dér? Ingen net er usårlige, heller ikke vores. Derfor har det værdi med flere uafhængige net, og derfor er radionettet fortsat en meget vigtig brik i beredskabsinformationen til danskerne. Vi så til nytår, hvordan YouSees net gik ned, og at det kan tage ret lang tid at genoprette. Al erfaring – senest fra Stockholm – viser, at hvis der er terroraktivitet, overbelastes mobilnettet. Og så slår mobilselskaberne data fra, så man ikke kan bruge det, for at forhindre overbelastningen. Derfor kan vi ikke lukrere på én infrastruktur i Danmark,« forklarer Martin Løbel og giver dermed et svirp til Beredskabsstyrelsen, som i kampagner opfordrer danskerne til altid at huske deres smartphone, så de kan holde sig opdateret under kriser.

pix-Boxer

Parker kassetænkningen i Grønland

Erfaringerne fra det danske kystradiosystem, som efter Teracoms overtagelse fra TDC nu er såkaldt IP-baseret og langt mere avanceret, så alt kører over en internetforbindelse og dermed gør det muligt at koble mange forskellige tjenester sammen, skal udnyttes i Grønland, hvor Teracom forventer at skulle konkurrere med udenlandske spillere om at sikre ordentlig kommunikation på og omkring den store ø.

Her bruger myndighederne i dag et analogt radiosystem, som betyder, at f.eks. politi og søværn ikke kan tale sammen.

pix-Teracom-mast

Martin Løbel byder ind med en dansk kystradiomodel, som udnytter de nuværende maste­positioner med opdateret udstyr, som er billigere at holde i luften end det nuværende, og som kan sikre kommunikation på tværs af myndigheder – og med øget overvågning af skibsfarten i området. Desuden kan det almindelige mobilnet kobles sammen med beredskabsnettet, så lokale beboere kan hjælpe i en nødsituation.

»Det nuværende net er gammelt og utidssvarende, og man kan ikke få reservedele. Man skal derfor samtænke kommunikationsløsningerne i Grønland, fordi der er så få brugere. Det er helt centralt, og så må man parkere kassetænkningen, hvor både det grønlandske selvstyre, forsvaret, politiet og danske departementer er involveret. Et nyt kystradiosystem kan blive rygraden i et kommunikations­system, som kan binde alle sammen, og som tillige kan betjenes fra et »hovedkontrolcenter« i Grønland med backup fra det nuværende kontrolcenter i Danmark. Fordi det er modulopbygget, kan man lave kystradioen først og f.eks. vente med at opgradere politiet,« understreger Martin Løbel.

Langt bedre styr på kysterne

Midlerne til kystradioen i Grønland findes i finansloven, fordi det er en international forpligtelse. En opgradering vil ifølge Teracom-chefen tage omkring to år at lave og koste omkring en kvart milliard kroner, fordi installationsomkostningerne er forholdsvis store. Masterne står tit langt væk fra beboelse, så der skal være et teknikhus og en lille landingsplads, så en helikopter en-to gange om året kan tanke dieselgeneratorerne op på de omkring 50 lokationer.

Et nyt system vil ifølge Martin Løbel medføre anvendelsen af to centrale sikkerhedstjenester – AIS (Automatic Identification System), som udsender skibes navn, position og rute, og DSC (Digital Selective Calling), som er en slags kort SMS-besked, der blaandt andet kan sende nødhjælpssignaler.

»Alle kommercielle, større skibe skal have AIS om bord. Hvis der var fuld dækning langs hele kysten, ville man få det store overblik over, hvad der sker i farvandene. Satellitfotos kan sammenlignes med den information, som man modtager fra skibene, så man kan se, hvilke skibe man allerede kender i området, og hvilke der er ukendte. Dermed behøver man ikke at sende fly ud for at checke de kendte,« forklarer Martin Løbel.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen