Berlingske Business

Dobbelt op til sjællandsk vækstvinder

1
Mountain Top Industries ApS, Lars og Marie-Louise Bjerg. Foto:

Årets vinder af Entrepreneur of the Year i den sjællandske konkurrenceregion er svær at hamle op med. Virksomheden løber med hele opmærksomheden - og det har den gjort før.

Frederiksund-virksomheden Mountain Top gør det igen. For andet år i træk er industrivirksomheden kåret til Entrepreneur of the Year i den sjællandske konkurrenceregion.

Mountain Top er alt andet lige en bemærkelsesværdig virksomhed. Den gør sig i ladudstyr til biltypen pickup-trucks, og det gør den så godt, at den er blevet markedsledende i Europa og lige nu satser hårdt på at indtage andre markeder - som f.eks. det store australske marked.

fjdaslfjasdfæ341244231fldkaj4143

Virksomhedens placering i Frederikssund er ingen hindring for at arbejde sammen med verdens helt store bilfabrikanter. Alt i alt så eksporterer Mountain Top over 99 procent af dens produktion, men den skiller sig også ud på andre måder, vurderer Anders Flymer-Dindler, executive director i EY og ansvarlig for region Sjælland i vækstdysten.

"Den regionale jury hæfter sig bl.a. ved, at Mountain Top Industries er et exceptionelt godt eksempel på entrepreneurskab. Vækst er selvfølgelig et krav – og vinderen har i særlig grad evnet at holde fast i væksten år efter år," siger han i en skriftlig kommentar og tilføjer:

"Men det er også de blødere parametre, som er nemmere at sætte ord på, når der er et godt eksempel. Det entreprenante og det innovative kendetegner vinderen. De vigtigste konkurrenceparametre er kvalitet, design, samarbejde og fleksibilitet. Der er stor eksport og en global succes."

Mountain Top har været en familieejet virksomhed i to generationer. I starten af november i år kunne direktør Marie-Louise Bjerg dog afsløre, at den har indgået aftale om salg til kapitalfonden Axcel.

31BUSPix1-Liftra-093648.jpg

Detaljerne om salget er ikke offentliggjort, men direktøren har tidligere forklaret, at virksomheden trods stabilt overskud havde brug for en kapitalstærk partner for at kunne indtage det allerstørste marked - nemlig det nordamerikanske.

Mountain Top kunne i sidste årsrapport præstere en bundlinje på 47 millioner kroner, og Frederikssund-virksomheden har lidt over 100 ansatte.

I det hele taget klarer den sjællandske region sig godt i årets Entrepreneur of the Year. I år lever 244 regionale virksomheder op til konkurrencens skrappe krav om bl.a. overskud og vækst, og det er en fremgang på 17 procent.

Det betegner EYs Anders Flymer-Dindler som positivt, og han noterer sig, at Mountain Top er et godt eksempel på regionens erhvervs-spydspidser.

"Det er glædeligt at se, at Sjælland fortsætter de positive takter, og at væksten er stor også uden for hovedstaden. Feltet på Sjælland er stærkt i år, og bag de kvalificerede virksomheder står gode forretningsideer og stærke produkter, der sikrer vækst – også uden for Danmarks grænser," siger han og tilføjer:

"Årets vinder i regionen er i særdeleshed et godt eksempel og et godt forbillede i Danmark med 100 procent dansk industriproduktion og 99,9 % eksport."

I morgen, torsdag, løber konkurrencens sidste regionale finale af stablen. Den finder sted i København.

30. november er der landsfinale. Berlingske er mediepartner på konkurrencen og dækker alle finaleevents.

17BUSEY-Gadeberg-DIS-102743.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen