Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Digital revolution begynder og ender hos kunden

Robot human hand connection
Onsdag offentliggjorde PwC en analyse, som viser, at den digitale revolution er i fuld gang, og at virksomheder på globalt plan årligt vil investere 1,2 billioner euro i ny teknologi – som øget digitalisering, automatisering, flere robotter, bedre udnyttelse af data – for at få dybere indsigt i kundernes adfærd.

Analyse. Den digitale revolution er ikke længere en begreb, vi taler om i abstrakte vendinger, men helt konkrete beslutninger, der handler om overlevelse. Er du ikke med, vil din virksomhed sygne hen.

Forleden tonede Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad, frem på forsiden af Berlingske med en opsang til regeringen. Han efterlyste mere fart på reformtoget – for uden reformer ville væksten gå i stå.

Hovedbudskabet var arbejdsmarkeds­reformer, længere arbejdstid, lavere topskat, øget pres på de ledige.

Alt sammen relevant, men også en anelse støvet, for det, der virkelig batter – hvis vi tror på en helt ny analyse fra revisions- og konsulenthuset PwC – ville være at gennemføre en uddannelsesreform med fuldt fokus på digitale kompetencer og digitalt lederskab.

Tech

Onsdag offentliggjorde PwC en analyse, som viser, at den digitale revolution er i fuld gang, og at virksomheder på globalt plan årligt vil investere 1,2 billioner euro i ny teknologi – som øget digitalisering, automatisering, flere robotter, bedre udnyttelse af data – for at få dybere indsigt i kundernes adfærd.

Den overraskende konklusion i rapporten er, at tilbagebetalingstiden på de enorme investeringer er to år.

Og de virksomheder, som er længst fremme i den digitale revolution, forventer endnu større økonomiske fordele end dem, der først er stået på toget nu.

Hagemann

Hovedbudskabet er, at digitaliseringen sker med så stor hast, at du ikke har tid til at vente. Hvis du ikke rykker nu, kommer der andre virksomheder, som er mere relevante for kunderne.

Når A.P. Møller - Mærsk sætter tidligere SAP-direktør Jim Hagemann Snabe ind i bestyrelsen og åbent begynder at tale om nye forretningsområder, er det ikke alene en konkret plan, der er i spil, men også frygten for ukendte konkurrenter, som finder et hul på markedet, koncernen ikke havde set eller tænkt på.

Jim Hagemann Snabe har en ledende rolle i World Economic Forum, som blandt andet arrangerer de prestigefyldte top­møder i Davos.

Gennem sit tidligere virke i den tyske IT-gigant SAP var han en del af kansler Angela Merkels politiske arbejde med at føre den digitale transformation helt til tops på den politiske agenda.

12BUSThe-blades-of-Brazils-.jpg

Udfordringerne for virksomhederne er, at de i langt højere grad skal forholde sig forventningen om en ukendt konkurrent end komme med modsvar på, hvad der sker hos den nærmeste konkurrent, som de i forvejen kender ud og ind.

En virksomhed som A.P. Møller - Mærsk er en højteknologisk koncern. Her anvender man teknologi med stor præcision i hvert eneste led af koncernens produkter. Konglomeratet udvikler nye moderne skibe, nye avancerede metoder til at finde olie og gas, og virksomheden modtager ekstreme mængder data i produktionen og i forholdet til kundernes adfærd.

Men den afgørende konkurrencefordel opstår, når koncernen er tilstrækkelig relevant over for kunden. Hvis en virksomhed ikke er dygtig nok til at efterleve kundens behov, kan der hurtigt opstå en ny virksomhed, som forstår at udnytte offentligt kendt data med tilbud, der tager afsæt i kundernes behov.

Vi kender modellen fra hoteller, flyselskaber og biludlejere, som for længst blevet overhalet af den digitale udvikling. Hvem ringer i dag til SAS for at tjekke priser? Vi klikker i stedet ind på nettet og finder Momondo eller Skyscanner. Og hvornår har du sidst tjekket priserne hos et bestemt hotel? Det sker nu hos Hotels.com, Airbnb eller lignende.

01BUSbonilsson-173231.jpg

Det er digitale tjenester, som har gjort det nemt og bekvemt at finde frem til de billigste rejser eller overnatningsmuligheder.

Kernen er, at vi som kunder accepterer selvbetjeningsløsninger, fordi vi samlet set får en følelse af at få en bedre service.

Som virksomhed står du altså med et kerne­produkt, men kunderne føler ikke, at du er relevant. De har derimod en relation til den anonyme digitale tjeneste, som ordner det hele for dig. For virksomheder med kerneprodukterne ender du som under­leverandør, som kun vinder opgaverne ved at konkurrere om pris, pris og atter pris.

Ifølge PwCs rapport handler den digitale revolution i særlig grad om ejerskabet til kunden. Det handler om relevans og skræddersyede løsninger, som tilfredsstiller den enkelte kunde, og som giver kunden en oplevelse af, at det går hurtigt, at det er billigst muligt, og samtidig er uden bureaukratiske forhandlinger.

Når virksomheder i dag har sat fuld skrue på digitale platformsløsninger, skyldes det, at de oplever, at indtjeningen falder, og at værdien skabes hos de nye avancerede digitale mellemmænd. Irritationen bliver ikke mindre af, at de virksomheder, som udvikler selve hovedproduktet, ofte ved mest om kunderne, men samtidig har sværest ved at overskue, hvordan de kan udnytte værdien af data.

Patent

Det er en fundamental udfordring for virksomheder.

Mangel på digitale kompetencer er da også massivt efterspurgt i PwC-analysen. Det er den absolut største udfordring. Det gælder oven i købet også for virksomheder, som i forvejen opfatter sig selv som langt fremme i den digitale transformation. Efter mangel på kompetencer og viden kommer manglen på digitalt lederskab.

Når DIs direktør går i rette med regeringen om mangel på reformer, kan det i sig selv være fornuftigt, men spørgsmålet er, om DI er præcis i sin prioritering af organisationens politiske lobbyarbejde. Noget tyder på, at væksten snarere er afhængig af et skarpt uddannelsessystem, som avler stærke digitale hjerner, og ikke så meget om en førtidspensionist bliver skubbet et par timer tilbage på arbejdsmarkedet.

Ser vi på virksomhedernes behov, synes det oplagt, at DI burde fokusere på en mere omfattende uddannelsesreform, som i øvrigt flugter med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Povlsens (V) tanker.

17BUSDitlev-Bredahl-193700.jpg

Op til Davos-topmødet lancerede han regeringens planer for en ny vækstpakke, der på tværs af ministerierne, skal omfavne den fjerde industrielle revolution. Dengang sagde han:

»Det kan være, at vi må sige, at der ikke er plads til, at så mange læser humaniora, men at der til gengæld er flere, som får en teknisk uddannelse. Sådan gør mange af de lande, vi konkurrerer med. De har ikke et tag-selv- bord.«

Han mente, at uddannelsessystemet er skævt dimensioneret, for selv om vi uddanner superdygtige ingeniører, har vi alt for få, der kan matche erhvervslivets behov.

Rådhus

PwCs globale rapport om digital transformation er ikke i tvivl.

Toget kører nu, og kun dem, der har kompetencerne og forstår at udnytte den viden, de har, vil være konkurrencedygtige i fremtiden.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen