Berlingske Business

DI: Det må ikke være tabu at tale om exit

aaa
Foto:

Står det til industriens organisation, så burde alle mindre virksomheder tænke muligheden for ejerskifte ind i forretningsplanen. Emnet må ikke være et tabu.

Det er ikke uden årsag, at industriens organisation, DI, anbefaler ejerledere at lægge en forretningsplan, der også berører muligheden for salg. Det har nemlig sine fordele.

Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra Jes Lerche Ratzer, der er chefkonsulent i DIs afdeling »MMV & Entrepreneurship«. Han mener, at det er vigtigt, at man ikke har berøringsangst over for emnet, selv om det kan være meget kildent i ejerledede virksomheder.

»Jeg oplever ikke, at det som sådan er et tabu at tale exit. Men det ændrer ikke ved, at det for mange ejere vil være en meget svær beslutning at tage. Det er jo ofte livsværket, man sætter et salgsskilt på, når man taler om exit,« siger Jes Lerche Ratzer.

Anbefalingen fra organisationen er dog klar.

»Vores anbefaling er, at man tænker exit ind i sin forretningsplan. Man kan på den måde gøre sig bevidst om, hvordan ejerstrukturen skal se ud på sigt i den virksomhed, man vil etablere eller overtage,« siger han og tilføjer:

»Vores undersøgelser viser dog, at en stor andel af virksomhederne ikke har taget stilling til fremtiden. Det burde de gøre. Ved at se på det, bliver man bedre i stand til at optimere de aktiver, man har.«

I den forbindelse skal man også være åben over for de muligheder, der kan ligge i ændringer i ejerforhold. Jes Lerche Ratzer peger i den forbindelse på, at eksempelvis et delvist salg nogle gange kan få en virksomhed til at fremstå mere professionel over for potentielle kunder.

Der bliver handlet virksomheder hver dag i Danmark, og en af denne uges interessante nyheder på den front handler om Serenergy A/S. Den nordjyske brændselscelle-producents stiftere har netop besluttet at sælge deres ejerandel til den eksterne storaktionær, Fischer Group. Men de to stiftere forlader ikke chefposterne af den årsag.

Det kunne måske lyde som opskriften på et fremtidigt skænderi, men Jes Lerche Ratzer mener ikke, at konstruktionen er hverken specielt sprængfarlig i sig selv.

»Det er ikke så usædvanligt. Det kan i mange tilfælde give god mening. Fordelen for køberen er jo, at man fastholder de gode kræfter i virksomheden og bevarer historikken. Og det kan være vigtigt. På den anden side kan det selvfølgelig give ulemper. Det er for eksempel med hensyn til, hvem det er, der sidder for bordenden, hvis stifteren stadig er i bestyrelsen eller i den daglige ledelse,« siger han.

Men DI-chefkonsulenten mener ikke, det er en større udfordring, end at den kan klares. Hans råd handler om at have klokkeklare linjer.

»Vores anbefaling er, at der skal være forventningsafstemning. Det handler om at have klare aftaler parterne imellem. I nogle tilfælde kan det endog være en fordel med en tidsfrist for, hvornår samarbejdet skal ophøre. Det skaber klarhed. Det anbefaler vi,« siger Jes Lerche Ratzer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen