Berlingske Business

»Det er dybt beklageligt«

TIL ARKIV NOKIA I SYDHAVNEN
Copenhagen Innovation Harbor Foto:

Gennem folketingssalen lyder der suk over, at flere virksomheder står til at flytte fra det store innovative kompleks på Sydhavnen.

Forhandlinger om at beholde over 40 virksomheder i Copenhagen Innovation Harbor i Sydhavnen kan gå fløjten. Aalborg Universitet, der er udlejer, har stillet med et huslejeforslag på 50 procent over, hvad de mange virksomheder ellers kan finde andetsteds.

Det ærgrer flere ordførere, fordi det ellers var et af de projekter, hvor erhvervsliv og en uddannelsesinstitution kunne samarbejde.Innovationsordfører Trine Bramsen (S) kalder det beklageligt, at gode projekter kan gå i stå, fordi forhandlingerne er trukket så langt ud, som de er.»Vi vil netop gerne have disse fællesskaber. Rammevilkårene skal så også være i orden. I vores innovationsstrategi er det et vigtigt punkt, at der også bliver bygget bro mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner,« siger hun. Trine Bramsen vil ikke afvise, at der kommer yderligere tiltag for at mindske afstanden mellem institutioner og virksomhederne. »Der skal gøres op med bureaukratiet«.

Stort ansvar

Forhenværende minister og nuværende erhvervsordfører for de Konservative Brian Mikkelsen kalder situationen »dybt beklagelig«. Han kan godt forestille sige, at der bliver lavet et belønningssystem for universiteterne, så de i højere grad »spiller sammen« med erhvervslivet.

»Fremme af nye virksomheder, som har et stort potentiale, er netop det, der skal til, hvis vi vil udvikle det her samfund. Her har universiteter for så vidt også kommuner og stat et stort ansvar for ikke at være en forhindring. Det skal så også kunne betale sig for universiteter at gå ind i disse samarbejder,« siger han.Universiteterne får ikke automatisk et øget tilskud for at arbejde sammen med erhvervslivet. Det er ifølge erhvervsordfører Andreas Steenberg (R) helt naturligt.»Det må ikke være subsidier til erhvervslivet, og universiteterne skal ikke betale for iværksætteri. Det er ærgerligt, hvis ikke det lykkes. Men jeg mener ikke, at man kan klandre universitetet,« siger han og tilføjer, at han oplever Aalborg Universitet, som meget dygtigt til at skabe samarbejder med danske virksomheder.Alle ordførere understreger, at universiteter ikke må give en ulovlig støtte til virksomhederne f.eks. i form af nedsat husleje.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen