Berlingske Business

Deleøkonomi: Lunken luft eller stort potentiale?

UBER-GERMANY/INJUNCTION
Virksomheder som AirBnB, Uber og danske GoMore vokser i rekordfart. Eksperter beretter om eksponentiel vækst, og opfordrer de etablerede virksomheder til at komme med på bølgen. Berlingske Research guider her mellem potentiale og realitet blandt luftige begreber. Foto:

Virksomheder som AirBnB, Uber og danske GoMore vokser i rekordfart. Eksperter beretter om eksponentiel vækst, og opfordrer de etablerede virksomheder til at komme med på bølgen. Berlingske Research guider her mellem potentiale og realitet blandt luftige begreber.

"Deleøkonomien har potentialet til en total transformation af industrier og brancher", bliver Storbritanniens Finansminister George Osborne flittigt citeret for.

Konsulenter og virksomhedsledere taler om eksponentiel vækst, og værdien af hidtil ukendte selskaber som Lending Club (47 mia. kr.), Uber (vurderet til 270-330 mia. kr.) og AirBnB (vurderet til 70-130 mia. kr.)  ramler mod loftet.

Selv revisionsfirmaerne er kommet med på bølgen, og PwC forudser - under kategorien "megatrends" - at fem af deleøkonomiens hovedstrømninger har et samlet, globalt potentiale på 2.200 mia. kr. frem mod 2025. Helt i top er "peer-to-peer-lending" som f.eks. Lending Club og "crowdfunding", der spås årlige vækstrater på 63 pct.

Når man snakker om den halvnye trend deleøkonomi, kan det hele altså godt minde en smule om tidligere dot.com-lignende bolbler, og let oppustelige forventninger. Derfor har Berlingske Research set nærmere på fænomenet i Danmark i et forsøg på at skelne mellem potentiale og realiteter. Emnerne er biludlejning, boligudlejning  og sågar også jordbærproduktion.

Hvordan gør man så det?

Udgangspunktet er det simple, at vi betragter deleøkonomi som private personers, eller i visse tilfælde virksomheders, mulighed for at dele deres værdier. Når man snakker "mulighed for at dele", så er der samtidig en indbygget skelnen mellem muligheden for at dele, og villigheden til at gøre det; måske har jeg muligheden for at dele min nye, dyre bil, men vil jeg nu også gøre det?

Derudover ligger der i begrebet deleøkonomi netop det, at der er tale om en økonomi. Derfor har vi taget udgangspunkt i de muligheder, hvor det at dele har en økonomisk konsekvens: Det vil sige for udlejer, lejer eller den virksomhed der påvirkes på grund af tabt omsætning.

Biludlejerne skal kigge sig over skulderen

Indenfor deleøkonomien er der tre hovedstrømninger, der inkluderer biler: Udbud af lift, hvor ejeren af en bil tilbyder et eller flere sæder i sin bil mod en begrænset betaling (i Danmark især igennem GoMore, men også f.eks. Pendlernet) og udlejning af private biler (GoMore, men også f.eks. MinBilDinBil). Her udelader vi den tredje strømning, taxa-lignende kørsel som Uber og Lyft, da fænomenet endnu ikke er videre udbredt i Danmark.

Vi starter med, at små syv pct. af danskerne, ifølge en Webpol for JP/Politikens Hus (som de i deleøkonomiens navn har været så venlige at dele med Berlingske Research) tilkendegiver, at de  kunne være interesserede i at udleje deres bil. Sat i forhold til antallet af biler der er syv år eller nyere (for at undgå de fleste rygende kølerhjelme) giver det et enormt antal potentielle private udlejningsbiler: ca. 79.000 ift. 29.975 registrerede udlejningsbiler i alt. Potentialet er altså bestemt til stede, men hvor ofte udlejer folk så rent faktisk deres biler?

GoMore oplyser, at deres udlejere i snit  udlejer deres bil 54 dage om året, eller kun godt en syvendedel af hvad en almindelig  udlejningsbil kan opnå årligt. Samtidig er de private biludlejere noget billigere med en gennemsnitspris på ca. 300 kr. pr. dag - udover en væsentlig konkurrencefordel, giver det samlet set en potentiel privat udlejningsøkonomi, der svarer stort set til det samlede biludlejningsmarked i Danmark:

Ovenstående muskelforhold afspejler sig også i analysen fra PwC, hvor de forventer en global, årlig vækst for deling af biler (overordnet set, dvs. også samkørsel) på hele 23 pct., mens konventionel biludlejning ventes at stige blot to pct. om året. Derfor er det også nærliggende, at tage et blik på samkørselsfænomenet:

Stor overkapacitet og mange delebiler

På en given dag i juni udbød delebils-selskabet GoMore 1.949 lift, typisk over længere afstande som for eksempel København til Aarhus. Umiddelbart et ret stort antal, men hvis man ser på danskernes villighed til at udbyde netop samkørsel, er potentialet mange, gange større:

27,3 af danskerne tilkendegiver i en Webpol, at de kunne være interesserede i at tage andre med i bilen, og sat i forhold til antallet af biler der er syv år eller nyere,  giver det ca. 317.000 potentielle liftudbydere. På hvilke afstande, og hvor ofte, de så vil gøre det er en anden sag, men det høje tal skyldes nok en af deleøkonomiens væsentligste årsager, nemlig overkapacitet. Vores biler er nemlig, når der ses bort fra chaufføren, stort set tomme når de kører på vejene:

Ifølge Matias Møl Dalsgaard, medstifter af og direktør hos GoMore, står bilerne samtidig stille i 23 ud af døgnets 24 timer, og selvom Berlingske Research ikke fundet belæg for udsagnets gyldighed i Danmark, bekræfter bl.a. amerikanske undersøgelser, at den typiske amerikanske bil er ude at køre mellem 30 og 80 minutter om dagen.

Mange værelser, men få er ledige

Regnestykket ser til gengæld ganske anderledes ud, hvis man ser på potentialet for AirBnB og andre virksomheder, der muliggør udlejning af private hjem. Her er de konventionelle konkurrenter hotellerne, og selvom det private potentiale på papiret er enormt, er det ikke det samme som at det forløses - kun hvis danskerne rejser væk fra deres boliger noget mere end de gør i forvejen:

Den store hæmsko her er altså, at boligejere mestendels har det med at bo i deres boliger (mens deres biler holder parkeret udenfor). Nyhedsmediet Quartz rapporterede da også i januar, at selvom at AirBnB med en million udbudte værelser i december 2014 på papiret var større end f.eks. Europas største hotelkæde IHG, der har 698.000 værelser, så er sammenligningen ikke en direkte en af slagsen, da de private værelser ikke er tilgængelige året rundt.

Ikke desto mindre ser AirBnB dog ud til at have en direkte, målbar effekt på hotelmarkedet: En gruppe forskere fra Boston University anslog for nylig i et studie, at AirBnB,  i AirBnB-glade Austin i Texas, har haft en negativ effekt på de mest udsatte (typisk de billige og ikke erhvervsorienterede) hotellers omsætning  på anslået 8-10 pct., Samtidig beregner de, at for hver stigning på 10 pct. i AirBnB-udbuddet påvirkes hotelomsætningen negativt med 0,37 pct.

Utrolig mange jordbær i baghaven

Da danskernes ejendomme repræsenterer deres største værdier, har vi afslutningsvis set nærmere på fænomenet havedeling. Det er især kendt fra den engelske madaktivist Hugh Fearnley-Whittingstalls Landshare.net-tiltag, der siden 2009 har sat besiddere af ubenyttet land i forbindelse med folk med grønne fingre, der gerne vil dyrke det. Siden 2011 har tiltaget fået ca. 75.000 medlemmer, og er altså forholdsvis udbredt i England.

I Danmark har et lignende tiltag, Del Jorden, fået 3.300 medlemmer, og derfor har vi regnet på hvilket muligt potentiale, der egentlig ligger gemt i de danske baghavers muld:

Vi når altså frem til, at hvis 10 pct. af danskerne tilbyder ca. 15 pct. af deres haveareal, så vil den årlige høst i tons stort set til svare til den professionelle jordbærproduktion (6.650 tons i 2012) i Danmark.

Beregningen er baseret på, at ca. syv procent af danskerne i en Webpol-måling for JP/Politikens Hus tilkendgiver, at de kunne være interesserede i at leje deres bolig ud, mens ca. 14 pct. kunne forestille sig at hjælpe til med havearbejde; på den baggrund antager vi, at ca. 10 pct. af danskerne ville være villige til at lægge haveareal til.

Fra villighed til realitet

Afslutningsvis er det værd at knytte en kommentar til en af de teoretiske modeller, som mange af deleøkonomieksperterne benytter til at forklare fænomenet - nemlig den såkaldte diffusionsteori, eller teorien om hvordan nye ideer eller tiltag spredes.

Her er antagelsen, at nye produkter spredes fra først de tidlige og mere innovative brugere, for til sidst at blive optaget af såkaldte efterslæbere når det nærmer sig en markedsandel på 100 procent - herefter vil man så i mange tilfælde se en negativ udvikling, som for eksempel salget af DVD'er.

Revisions- og konsulentvirksomheden PwC beskriver for eksempel, at deleøkonomifænomener som crowdfunding og bildeling kun er i faserne "niche" og "gennembrud", og forventer dermed markante vækstrater på henholdsvis  63 og 23 procent årligt fra 2013-2025. Vi har, med andre, stadig den største vækst foran os.

Problemet er, at ikke alle ideer og produkter udvikler sig som forventet: Listen tæller alt fra Blu-Ray, som blev overhalet af streaming længe før teknologien blev udbredt, til Betamax, Coca Colas "New Coke" og "Phone Fingers", en opfindelse til fedtefingerforskrækkede smartphonebrugere, som bare aldrig kom ud af starthullerne.

Om deleøkonomien i sin helhed, eller dele af den, vil udvikle sig som ventet, vil kun tiden vise.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen