Berlingske Business

»De unge kender ikke erhvervslivet«

09BUSsteffen-kabbelgaard.jpg
Steffen Kabbelgaard Grønning er 28 år og iværksætter. Han følte sig mødt med dømmende øjne fra professorernes side, da han sideløbende med sin uddannelse etablerede egen virksomhed. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

De Radikales iværksætterudspil vækker glæde hos både iværksættere og undervisere. Computerspiludvikleren Steffen Kabbel-gaard Grønning savnede opbakning til iværksætterdrømmene under studietiden.

»Gid det var mig, der fik glæde af dem,« siger den 28-årige iværksætter Steffen Kabbel-gaard Grønning, om de fire konkrete forslag, som de Radikale har fremsat i et forsøg på at tænke iværksætteri og innovation ind i undervisningen – lige fra grundskolen til de videregående uddannelser.

Sideløbende med sin studietid på Aalborg Universitet, hvor han læste medialogi, udviklede han sammen med 15 studiekammerater sit eget computerspil. Alligevel savnede han nogle motiverende undervisere med reel erfaring fra erhvervslivet at sparre med, så de lettere kunne have stablet deres spilvirksomhed på benene.

»Der var nogle hardcore professorer, der aldrig havde været ude i erhvervslivet, som syntes, at det var vanvittigt, når vi prioriterede vores virksomhed fremfor undervisningen. Vi fik de dømmende øjne og følte os nærmest kriminelle,« siger Steffen Kabbelgaard Grønning.

Han mener, at hvis forslagene fra De Radikale bliver til virkelighed, vil fremtidens unge meget tidligere få øjnene op for livet som iværksætter. Og det er ifølge ham yderst nødvendigt.

11BUSivaerksaetterkultur.jpg

»Mange universitetsstuderende tager en lang uddannelse og tror, at deres fremtid er sikret. De tror, der ligger guld på den anden side, når de er færdige. Men de kender ikke til erhvervslivet og dets behov. Det skal de konfronteres med. Lær dem for eksempel at oprette et CVR-nummer, så de kan se, at det ikke er så besværligt,« siger han.

Selv om forslagene falder i god jord hos Steffen Kabbelgaard Grønning, mener han, at man sagtens kunne have gået skridtet videre og have stillet kombineret kontor- og lejlighedslokaler til rådighed for de studerende med iværksætterdrømme. På den måde kunne de lettere etablere virksomheder, mens de passer studierne.

Jan Kvist Martinsen, der er centerleder for Business Factory ved Aalborg Universitets underafdeling i Herning, hvor man hjælper studerende med at udvikle ideer til virksomheder, glæder sig også over de konkrete forslag i De Radikales udspil.

»Iværksætteriet skal ind alle steder, og Danmark har brug for, at der kommer flere iværksættertimer ind i undervisningen. Lige nu er der rigtig mange studier, som næsten udelukkende har forlæsningstimer, og hvor de studerende kun i begrænset omfang får konkrete virksomhedsproblemer at arbejde med i undervisningen,« siger Jan Kvist Martinsen.

Han mener, at man i det danske undervisningssystem har forsømt iværksætteriet. Det skal tidligere ind og ligefrem implementeres i undervisningen, så det ifølge ham ikke blot bliver et tilvalgsfag sidst i uddannelsen, der lige giver de afgørende ECTS-point.

Beta Dwarf

Selv om han hilser de fire forsalg fra de Radikale velkommen, stiller han spørgsmålstegn ved, om de unge overhovedet er klædt godt nok på til iværksætteruddannelsen.

»De unge ser typisk markedet fra forbrugerens synspunkt. De har ikke været ude og mærke markedet og kommer sjældent med særligt ambitiøse ideer til nye virksomheder, men de skal jo begynde et sted, og så kan sådanne initiativer være et fint udgangspunkt,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen