Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Dating-kongen køber Cofoco ud af take away-selskab efter hård ejerstrid

Morten Wagner
Morten Wagner, direktør i Freeway og har været med til at starte bl.a. Dating.dk, arto.dk og DKBN m.fl. Foto:

Freeway-koncernen køber restaurantkæden Cofoco ud af det fællesejede takeawayselskab Roomservice for millionbeløb. Det sker efter stærk uenighed om strategien.

Det bliver Freeway, der ejes af Wagner-familien i Viborg, der fremover skal drive det københavnske takeawayselskab Roomservice. Freeway køber nemlig sin partner, den københavnske restaurantkæde Cofoco, ud af virksomheden.

Det sker efter længere tids interne stridigheder om strategi og fremtidigt investeringsbehov mellem de to ejere, som tidligere beskrevet i Berlingske Business.

aaa

Freeway er kendt for bl.a. at stå bag dating.dk,hvilket har givet Morten Wagner tilnavnet datingkongen. Cofoco er en af de hurtigst voksende restaurantkæder i København og står bag restauranter som Höst, Vespa og Llama.

Parterne ønsker ikke at oplyse prisen, men Berlingske erfarer, at Freeway betaler Cofoco et mindre tocifret millionbeløb for at overtage deres halvdel af Roomservice og sætte sig på selskabet med fuldt ejerskab. Et godt bud er, at handlen værdisætter Roomservice til 20-30 mio. kr.

06BUSCOFOCO-150250.jpg

»Det har været lang tid undervejs. Når man står med et 50/50 ejet firma, man ikke er enig om strategien i, så er det svært at komme videre. Så vi har arbejdet på at finde en løsning og så er det endt sådan her. Det er vi meget tilfredse med, for så kan vi fokusere på vores kerneforretning, som er restauranterne,« siger Christian Lytje, der er medejer af Cofoco.

Også i Freeway er de glade for at millionhandlen.

»Vi er meget tilfredse med nu at være eneejer af Room Service ApS, og vi er ser et stort potentiale i virksomheden,« udtaler koncerndirektør i Freeway, Mia Wagner, i en pressemeddelelse.

Handlen sker, efter at der tidligere i år meldte sig en interesseret køber udefra på banen, som ville købe hele Roomservice. Men det var Freeway og Cofoco heller ikke enige om.

Torben Klitbo v

»Vi har modtaget et bud, som vi fandt interessant, men det gjorde Freeway til vores store overraskelse ikke,« sagde Cofocos direktør Jonas Maltha til Berlingske i september.

Til det svarede Mia Wagner, adm. direktør i Freeway:

»Min holdning er, at der ikke har været en reel købsinteresse, og jeg ser ikke nogen ændringer fremadrettet,« sagde Mia Wagner dengang.

21BUSPix-Torben-Klitbo-1621.jpg

Men nu kommer der så ændringer.

Roomservice agerer i det samme marked som den nok mere kendte takeaway-platform Just-Eat. Begge steder kan forbrugeren bestille mad fra forskellige restauranter og få det leveret til døren. Men hvor Just-Eat groft sagt samler lokale burgerbarer og pizzeriaer, er Roomservice koncentreret om dyrere gourmetrestauranter, heriblandt kendte københavnske restauranter som Kiin Kiin, LeLe, Aamans samt en række af Cofocos egne restauranter.

Som tidligere beskrevet i Berlingske var Cofoco interesseret i at fokusere på sin egen kerneforretning, nemlig restauranterne, og ville gerne sælge Roomservice, men det ville Freeway ikke. Løsningen er blevet, at Freeway køber Cofoco ud.

Den interne strid i Roomservice, som nu løses ved en intern handel, sker på et tidspunkt, hvor hele det danske marked for takeawaymad er i opbrud. For små to måneder siden blev den bare et år gamle takeaway-virksomhed Gotipster.dk solgt for et ukendt millionbeløb til Frokostfirmaet. Samtidig er udenlandske konkurrenter som eksempelvis finske Wolt tidligere i år gået ind i Danmark, og flere andre skulle stå på spring for at gå ind i Danmark.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen