Berlingske Business

Danske spilproducenter fristet af udlandet

spilbranchen
Spilbranchens akilleshæl er dog stadig manglen på investeringskroner. Foto:

Den danske computerspilbranche bliver langsomt modnet, men det er ikke ensbetydende med, at væksteventyret er en realitet. Kapital og gode vilkår i udlandet lokker de unge spiludviklere.

På trods af at den danske computerspilbranche stadig er beskeden af størrelse, begynder den at vise sunde tegn. Men kapitalmangel er stadig et problem, og det er med til at få spiludviklerne til at overveje, om det ikke er bedre at satse uden for Danmarks grænser.

Sådan lyder vurderingen fra Producentforeningens direktør Klaus Hansen.

»Der er mange, der er fristet. Når man som spiludvikler og forretningsmand ser, at der er nogle rammebetingelser ude i verden, der er bedre end herhjemme, så er det klart, at man overvejer andre muligheder,« siger Klaus Hansen og tilføjer:

»Af de spiludviklere, som jeg kender, så er der ikke nogen, der ikke har haft den overvejelse.«

pocket playlab

Og det mener han er synd. Specielt fordi der lige nu er tydelige tegn på, at den danske computerspilbranche er ved at blive modnet og få en struktur, der understøtter vækst og talentudvikling. Han peger på, at strukturen i branchen i Danmark i dag simpelthen er ændret, og at det giver muligheder.

»Fra at have én stor og mange små aktører, er vi nu gået til også at have et mellemlag, så man efterhånden kan tegne branchen som en pyramide. Og det er en sund udvikling. Det kan give et flow fra det ene lag til det andet. Det betyder både noget for rekruttering og vækst. Og når man har den mellemstore virksomhed, har man også potentialet for at få den store virksomhed,« siger han.

Branchens akilleshæl er dog stadig manglen på investeringskroner, og det er vigtigt, når man taler vækst. Han mener ikke, at det private marked for kapital kan klare sagen, og i den forbindelse peger han på, at regeringen i hans optik – trods anbefalinger om det modsatte – ikke rigtig har rykket sit fokus over på mulighederne i spilbranchen endnu.

thomas2

I det offentliges forlængede arm, når det kommer til kapitalrejsning til virksomheder, Vækstfonden, er man dog lidt uforstående over for kritikken. Vækstfonden vil gerne støtte computerspilproducenter, men sagen er, at spilproducenterne ligger i direkte konkurrence med alle mulige andre brancher. Og her kan de risikere at komme til kort, når ansøgningsbunken gennemgås.

»Vi vil gerne være overrepræsenteret i alle brancher, men det kan selvsagt ikke lade sig gøre. Vi hjælper virksomheder i alle brancher, og vi må ikke favorisere en specifik branche. Vores job er at kigge på hver enkelt virksomhed og forretningsplan og så handle på det. Har virksomheden et godt kommercielt potentiale, er branchen ikke væsentlig. Sådan er konkurrencen om kapitalen – også hos os,« siger Vækstfondens kommunikationschef Peter Bruun.

Det ændrer dog ikke ved, at Producentforeningen mener, at det ikke rigtig er gået op for både danskerne og regeringen, hvor stort potentiale der er i en branche, der i sig selv er global og på den måde kan blive særdeles værdifuld for Danmark som nation.

»Det burde være et enormt fokuspunkt. Jeg har hørt begrebet »digitale grise« blive brugt. Vi har mulighed for at bygge en industri op, der lige som landbruget for 30 år siden havde en stor betydning for Danmark,« siger Klaus Hansen og peger i den forbindelse på Finland, der har en brancheomsætning på over to milliarder euro, og som i hans optik er et eksempel, der bør kunne inspirere:

»Den finske model har vist sit potentiale. Det kan vi lære noget af.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen