Berlingske Business

Danske Queue-it får amerikanske venner

Sodermann
»Vi er naturligvis glade for samarbejdet med Tessitura, og vi ser frem til en strøm af nye kunder på især det amerikanske marked,« siger Niels Henrik Sodemann.

Strategisk samarbejde med netværk i USA har potentiale til at sende kunder i favnen på danske Queue-it, der sørger for køkultur på nettet.

Den københavnske softwarevirksomhed Queue-it kan have åbnet en dør til et stort antal potentielle kunder i Nordamerika.

I hvert fald har den indgået en aftale med et amerikansk netværk kaldet Tessitura Network, som den danske virksomhed har store forhåbninger til.

Queue-it gør sig i køkultur på nettet. Man møder den unge virksomheds software på både offentlige og private hjemmesider, hvor der er risiko for perioder med spidsbelastninger. For eksempel i forbindelse med billetsalg, skattevæsenets offentliggørelse af årsopgørelser med mere.

Her sørger Queue-it for, at en hjemmeside kan håndtere interessen, at alle kommer til efter tur, og at de besøgende er informeret om ventetid og lignende.

19BUSGuldaeg.jpg

Tessitura Network er, som navnet antyder, en sammenslutning af organisationer inden for kunst og kultur. Dem er der omtrent 500 af, og de har blandt andet det til fælles, at de benytter sig af samme teknologiplatform. Den bliver nu flettet sammen med Queue-its software.

En strøm af nye kunder

Ifølge Queue-its administrerende direktør, Niels Henrik Sodemann, indebærer samarbejdet direkte adgang til nye kunder på det amerikanske marked. Og det udgør allerede i dag Queue-its største eksportmarked.

»Vi er naturligvis glade for samarbejdet med Tessitura, og vi ser frem til en strøm af nye kunder på især det amerikanske marked,« siger Niels Henrik Sodemann i en skriftlig kommentar og tilføjer:

»Snart har en milliard slutbrugere været igennem vores køsystem, men samarbejdet med Tessitura giver os en unik mulighed for at tilbyde vores løsning direkte til Tessituras netværk og dermed være med til at gøre en reel forskel for kunst- og kulturorganisationer samt deres mange brugere verden over.«

Som direktøren påpeger, er samarbejdet en måde at udvide den potentielle kundebase for Queue-it. Den danske virksomhed har dog allerede en stor en af slagsen.

Virksomheden er en klassisk teknologi-startup, der blev sat i verden i 2010 af de tre stiftere; Niels Henrik Sodemann, Camilla Ley Valentin og Martin Pronk.

Systemet findes på 25 sprog

Siden har den stille og rolig vokset sig stor. Den har i dag lidt over 20 ansatte og præsterede i 2014 en bruttofortjeneste på lidt over fire millioner kroner og et beskedent, men positivt, bundlinjeresultat.

NETFLIX-RESULTS

Queue-its teknologi bliver til stadighed udviklet, men grundteknologien er på plads, og virksomheden er i dag en global aktør. Faktisk har Queue-it kunder på samtlige kontinenter og findes på 25 sprog.

I årsregnskabet for 2014 gør virksomhedens ledelse det klart, at den har store forventninger til fremtiden, og at den da også forventer et positivt resultat i indeværende år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen