Berlingske Business
17:42

Danske iværksættere taber kamp om kapital

19BUS1SEKTION-191223.jpg
Søren Nielsen har sammen med to partnere skabt den moderne sparegris Ernit. I begyndelsen af november rejste de tre partnere over 82.000 dollar på crowdsource-platformen Kickstarter, og med deltagelsen i Techstars er virksomheden allerede sikret en investering i omegnen af en million kroner for seks procent af virksomheden. Foto: Bowie Mok

Det skorter ikke på kreativitet og kompetencer hos danske iværksættere, men manglende risikovillig kapital sætter Danmark tilbage i forhold til resten af Skandinavien, konkluderer World Economic Forum.

Danske iværksættere har markant sværere ved at finde finansiering til deres gode ideer end resten af Skandinavien. Så brutal er konklusionen i World Economic Forums årlige IT-rapport, hvor over 14.000 topledere fra mere end 140 lande medvirker.

I rapporten indtager Danmark pladsen som nummer 72, når det gælder iværksætteres adgang til risikovillig kapital, mens Finland, Norge og Sverige ligger højere i undersøgelsen som henholdsvis nummer seks, ti og 15.

Problemet er ikke, at den enkelte iværksætter mangler evner, men når den gode idé skal videreføres til en virksomhed, støder mange iværksættere hovedet mod muren på grund af manglende risikovillig kapital fra investorer.

»Det er ikke godt, skal jeg være ærlig at sige,« konstaterer Jim Hagemann Snabe, der er chairman i World Economic Forum USA. Han er desuden tidligere CEO i SAP og sidder i dag i bestyrelsen i blandt andre Siemens, Alliance og Danske Bank.

19BUS1SEKTION-191222.jpg

Iværksættere kan afblæse vækstkrisen

»Vi lever i en tid med radikale forandringer. Det vil sige, at virksomheder, der finder på nye innovationer, kan skabe vækst. Grundlaget for at kunne det, er, at der er en kombination af gode ideer og penge til at finansiere de gode ideer,« siger Jim Hagemann Snabe.

De gode ideer og kreativiteten er der, pointere han – Danmark har en kreativ kultur og har vist evnen til at skabe virksomheder, men den manglende finansiering til iværksættere er et dansk problem.

»Det er bekymrende, at vi ikke har etableret en virksomhed med mere end 1.000 ansatte siden 1996, fordi det er en periode, hvor der er sket rigtigt meget teknologisk,« siger Jim Hagemann Snabe.

Ifølge serieiværksætteren Martin Thorborg, der blandt andet har stiftet Jubii og Deniro, er det især de uprøvede iværksættere, der har svært ved at skaffe den fornødne risikovillige kapital i opstartsfasen.

»I Danmark kræver det faktisk nærmest, at du har en ongoing business, før du kan få penge, hvor du i andre lande kan få finansieret en god idé. Det er klart, at det rammer de nye iværksættere, for det kræver jo som regel en del kapital at skabe en prototype, et proof of concept og at finde det rigtige team. Så adgangsbarriererne for nye iværksættere er klart højere end i mange andre lande, og det er selvfølgelig synd og skam,« siger Martin Thorborg.

Morten Wulff GameAnalytics

Den danske vækst snegler sig af sted med årlige vækstrater på lidt over en procent, og hvis væksten skal styrkes, kræver det mere fokus på virksomhederne, der driver væksten, mener Jannick Nytoft, der er adm. direktør i DVCA – den danske brancheorganisation for venture- og kapitalfonde samt business angels.

»Rapporten her viser endnu en gang, at der er behov for, at man får forbedret rammevilkårene for den risikovillige kapital i Danmark,« siger Jannick Nytoft.

Han peger på den danske beskatning som en afgørende hæmsko for den risikovillige kapital i Danmark.

»I Sverige har man eksempelvis en beskatning af unoterede aktier på 25 procent. I Danmark er det 42 procent – det vil sige en forskel på 17 procentpoint, og det er altså til at tage og føle på.« siger Jannick Nytoft.

Regeringen præsenterer ny strategi

Erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V) kalder Danmarks placering som nummer 72 for »alt andet end prangende for at sige det mildt«.

»Adgang til venturekapital er et af de parametre, hvor man kan sige, at vi slår skidt ud. Vi er sådan set enige i, at det er en udfordring,« siger Torsten Schack Pedersen.

»Derfor arbejder vi i øjeblikket på et udspil om iværksætteri, hvor adgangen til risikovillig kapital bestemt også vil blive et tema,« siger Torsten Schack Pedersen.

michael

Foreløbigt har regeringen nedsat Produktionspanel 4.0, der blandt andet får til opgave at »se på barrierer for investeringer, kompetencer og det offentliges rolle i at understøtte, at virksomhederne får et digitalt løft.«

Produktionspanel 4.0 får Niels B. Christiansen, der er adm. direktør i Danfoss, som formand. Han var også formand for det forrige produktionspanel, der i maj 2015 blandt andet anbefalede at investeringsklimaet i Danmark mindst skal være på niveau med sammenlignelige lande.

Når Danmark ligger væsentligt lavere i undersøgelsen end eksempelvis Sverige, skyldes det dels traditioner, for succeser er selvforstærkende, siger Jim Hagemann Snabe. Men det skyldes også, at rammebetingelserne er forskellige, og de kan ændres.

Send pensionspengene i arbejde

»Jeg tror, at der er nogle rammebetingelser, som man enten kan forbedre eller forværre. Blandt andet kan man sige, at vi i Danmark jo har begunstiget det at spare op i et hus eller til pensionen, og det kunne man jo måske tænke anderledes. I England har de jo stor begunstigelse for investering af private penge i startups,« siger Jim Hagemann Snabe.

07BUSPix-Konrad-A-Kierklo-2.jpg

Han mener, at Danmark har alle forudsætninger for at forbedre 72. pladsen og kravle op ad listen.

»Vi har tidligere vist, at vi godt kan være helt langt fremme, selv om vi er et lille land, og jeg synes også, at vi har nogle brancher, som netop viser globalt lederskab; inden for energi er vi langt fremme og også inden for fødevarer og pharma. Så vi kan godt være blandt de bedste, og ambitionen skal selvfølgelig være at være blandt de ti bedste, ikke nede på en plads som nummer 72,« siger Jim Hagemann Snabe.

Ifølge toplederne i World Economic Forums undersøgelse er der også plads til forbedring, når det kommer til regeringens fokus på informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Her bliver Danmark som nummer 36 igen lavest placeret af de skandinaviske lande. Ligeledes er regeringen ifølge undersøgelsen den dårligste i Skandinavien til at fremme IKT.

»Det er meget bekymrende, at Danmark efter danske topchefers vurdering skiller sig ud fra andre lande ved ikke at have fokus på digitalisering. I DI har vi også peget på, at regeringen bør sætte mere fokus på digitalisering. Det er vigtigt, at de initiativer, regeringen har igangsat på området, følges op med handling, hvis vi igen skal på niveau med de lande, vi typisk sammenligner os med inden for offentlig digitalisering,« siger Adam Lebech, der er branchedirektør i DI Digital.

BM

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen