Berlingske Business
17:42

Danske e-bogsbrødre hitter i Afrika med gratis studiebøger

Bookboon
E-bogsforlaget Bookboon er et hit blandt afrikanske studerende for deres gratis studiebøger. Her står Thomas Buus Madsen, der er den ene af to brødre bag virksomheden. Foto:

De seneste år har mere end fem millioner afrikanske studerende downloadet gratis studiebøger gennem e-bogsforlaget Bookboon, som to danske brødre står bag. Guld værd for Afrika, mener forsker.

Glem regninger på flere tusinde kroner til dyre studiebøger. På det danske e-bogsforlag Bookboon kan studerende med et par klik få adgang til en gratis guldgrube af viden skrevet af professorer fra hele verden.

Forlaget er grundlagt af to danske brødre, som er deres danske uddannelsesarv bevidst – uddannelse bør være gratis, lyder devisen nemlig fra den ene stifter Thomas Buus Madsen.

»Vores plan har fra starten af været den samme som i Danmark – at man skal kunne studere gratis i hele verden. Vi kan ikke ændre på, hvad det koster at studere i de enkelte lande, men vi kan give dem gratis studiebøger. Det er vores bidrag,« siger han.

13BUSnigeria-134528.jpg

Særligt i Afrika, hvor høje studieafgifter forhindrer mange i at tage en uddannelse, er de gratis e-bøger blevet mødt med kyshånd. Alene på det afrikanske kontinent sparer Bookboon de studerende for mere end 400 millioner kroner årligt, forklarer Thomas Buus Madsen.

De afrikanske studerende står for omkring 15-20 procent af Bookboons samlede downloads. Det betyder, at forlaget i løbet af det seneste år har hjulpet 5 millioner afrikanske studerende med studiebøger. Og det er blevet bemærket. I maj var Bookboon inviteret ind på tv-kanalen CNBC Africa for at fortælle om Bookboon i Sydafrika.

Virksomheder finansierer gildet
Men det er ikke filantropi. Allerede i 2013 skrev Berlingske om virksomheden, der på daværende tidspunkt havde 35 medarbejdere og om deres forretningsmodel, som giver overskud i en presset forlagsbranche.

I dag har Bookboon omkring 50 ansatte og kontorer i London, Amsterdam og København og stifterne »lever okay af det«. De seneste 4 år har forlaget vokset sig til at blive verdens største e-bogsforlag og distribuerede 50 millioner studiebøger i 2015.

Bookboons forretningsmodel er simpel. Virksomheder indrykker employer branding-annoncer i studiebøgerne, og indtægterne gør gratis studiebøger mulige.

»Det er primært de virksomheder, der indrykker annoncer i bøgerne for at nå ud til de studerende i Europa, som finansierer hele gildet,« siger Thomas Buus Madsen.

»Når de europæiske virksomheder annoncerer i bøgerne, fordi det er gode bøger, og de studerende bruger dem, er de samtidig med til at finansiere, at afrikanske studerende får adgang til gratis studiebøger,« forklarer han.

11BUSJesper-Bendix.jpg

Deling og kopier spreder idéen
Bookboon har omkring 1000 forskellige studiebøger. 750 titler er på engelsk, så studerende på tværs af nationale grænser kan være med. Samtidig deler de studerende bøgerne mellem sig ved at kopiere dem. De må ikke dele bøgerne på delingstjenester, men må gerne printe dem.

Dermed er de studerende med til at hjælpe Bookboon med at nå deres målsætning om at få gratis studiebøger ud til så mange som muligt.

»Når vi spørger de studerende, fortæller de, at de i gennemsnit deler bøgerne med ti andre. Så det er meget udbredt, at de videresender og kopierer bøgerne. Der ser vi sådan set som en måde at sprede ideen på,« siger Thomas Buus Madsen.

13busPix-Moyo1.jpg

En hovedvej ind i Afrika
I en afrikansk kontekst er uddannelse alt, derfor er det »guld værd«, at de studerende har adgang til gratis e-bøger, mener Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

»Adgang til e-bøger er en fantastisk mulighed, fordi folk kan opdatere og videreuddanne sig,« siger han.

For i mange afrikanske biblioteker står boghylderne tomme, forklarer Stig Jensen.

»Når man tager til Afrika og går ind på deres biblioteker, er der nærmest ingen bøger. Selvfølgelig er der visse lande i Afrika, som har været heldige at få en masse udviklingsbistand, men hovedparten af stederne har næsten ingen bøger. Og de bøger, der er, er nedslidte og mangler sider,« siger han.

Stig Jensen fortæller, at mange lande i Afrika oplever en massiv efterspørgsel på videregående uddannelser med et enormt udbud af private uddannelser til følge. Bookboons gratis studiebøger placerer sig dermed i en udvikling, der kan komme hele Afrika til gavn.

»Jeg mener, der er sket et heftigt uddannelsesboom allerede. Det her vil kun øge kvaliteten og på den måde give mulighed for øgede investeringer og arbejdspladser, der kommer til kontinentet. Jeg ser det som én stor positiv hovedvej ind til Afrika og afrikanerne,« siger Stig Jensen.

AUTO-MOTO-DAKAR-ER RACHIDIA-LANDSCAPE

I 2015 sparede verdens studerende over seks milliarder danske kroner på at downloade studiebøgerne gratis på Bookboon.

Forlagets bøger er skrevet af professorer fra hele verden. Det danske bidrag kommer fra forfattere fra CBS, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU og Syddansk Universitet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen