Berlingske Business
17:16

Dansk virksomhedsklenodie vinder ærespris

ey
Arkivfoto. Entrepreneur of the Year er skudt i gang, og en af de første til at blive hædret i virksomhedsdystens finale er en af dansk erhvervslivs internationale spydspidser. Foto:

Entrepreneur of the Year er skudt i gang, og en af de første til at blive hædret i virksomhedsdystens finale er en af dansk erhvervslivs internationale spydspidser.

Torsdag aften er der tændt for de fejende spotlights i Forum på Frederiksberg. Her løber årets nationale finale i virksomhedskonkurrencen Entrepreneur of the Year nemlig af stablen.

En af de første virksomheder til at komme i rampelyset er Coloplast. Den danske medicokoncern har nemlig modtaget konkurrencens ærespris. Prisen går lige så meget til Niels Peter Louis-Hansen, der er næstformand i Coloplasts bestyrelse og repræsentant for stifterfamilien.

Det er revisionshuset EY, der står bag den internationale virksomhedsdyst, og revisionshuset forklarer selv, at man med æresprisen vil skabe fokus på og forståelse for værdien af familieejerskabet og vækstskabelse gennem generationer samt de udfordringer, der er knyttet til denne virksomhedstype. Æresprisen markerer altså, at familieejede virksomheder er blandt hjørnestenene i det danske erhvervsliv.

dsf

Den beskrivelse matcher Coloplast og Niels Peter Louis-Hansen i den grad, lyder det fra ærespris-juryformanden Christian Frigast i en skriftlig kommentar.

»Coloplast er en virksomhed, der gennem sin historie, resultater og unikke bidrag til det danske samfund skiller sig ud – en virksomhed, der på alle måder er en værdig modtager af denne anerkendelse, som ikke mindst er en hyldest til familiens engagement og ledelse gennem generationer,« siger han og tilføjer:

»I dag kender vi Coloplast som et børsnoteret selskab, men også et selskab hvor familieejerskab stadig er aktuelt og væsentligt. Niels Peter Louis-Hansen er næstformand for Coloplast A/S og viderefører også familiens arv i rollen som Formand for fondsbestyrelsen i Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.«

30BUSLars-Floee-Nielsen-jur.jpg

Coloplast har efterhånden 60 år på bagen. Udgangspunktet for den danske medicovirksomhed var det arbejde, som Aage Louis-Hansen, civilingeniør og plastemballagefabrikant, og hans hustru, Johanne Louis-Hansen, som var uddannet sygeplejerske, udførte. De realiserede ideen om stomiposen, der hjælper mennesker med at leve livet på trods af alvorlige mén efter operationer på fordøjelsessystemet.

Coloplast udvikler simpelthen produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med meget personlige og private lidelser. Dette er den dag i dag en helt central del af virksomhedens mission: At gøre livet lettere for mennesker med behov inden for intim sundhedspleje.

05BUSMarie-Louise-Bjerg-092.jpg

Den mission påpeger Søren Smedegaard Hvid, der er partner i EY og direktør for EY Entrepreneur of the Year, er bemærkelsesværdig. Ikke mindst fordi Coloplast i dag er blevet en stor, internationalt fokuseret kæmpe inden for sit felt.

»Her i året for virksomhedens 60-års jubilæum forekommer det særligt væsentligt at hædre det initiativ, de ideer og den indsats, som Aage Louis-Hansen og hustru Johanne Louis-Hansen begyndte, og som næste generation ved Niels Peter Louis-Hansen viderefører – i dag i en global virksomhed med over 10.000 medarbejdere,« siger Søren Smedegaard Hvid.

Æresprisen er den tredje pris, der torsdag aften er uddelt ved finalen i Forum. Tidligere på aftenen blev det offentliggjort, at fintech-firmaet November First har vundet årets startup-pris, mens entreprenørvirksomheden N. H. Hansen & Søn A/S har vundet den såkaldte turnaround-pris.

Senere på aftenen bliver de øvrige vindere præsenteret.

01BUSEntrepreneur-of-the-#2.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen