Berlingske Business
15:19Sanofi-aktien fortsætter fald efter opkøb

Dansk opfindelse skaber revolution i fysiklokalet

25BUSlabster.jpg
Mads Bonde, der står bag virksomheden Labster, har udviklet et virtuelt laboratorium, der er målrettet undervisning på gymnasier og universiteter, og som kan fungere på almindelige computere og tablets. Foto: Simon Læssøe

Virksomheden Labster har fået millionstøtte fra Markedsmodningsfonden til et projekt, der skaber et virtuelt laboratorium via et sæt virtual reality-briller og taktile handsker. Flere af verdens førende universiteter er med i udviklingen af teknologien.

Avancerede forsøg i laboratorier er ofte dyre og kræver en masse kostbart udstyr, og derfor har de færreste gymnasier og universiteter økonomi til at tilbyde eleverne mulighed for at gennemføre højteknologiske laboratorieforsøg. Men det problem løser en ny dansk opfindelse.

Det er virksomheden Labster, der via et computerprogram har skabt et virtuelt laboratorium, der kan bruges på almindelige computere og tablets. De studerende får dermed reelt adgang til et fuldt udstyret, virtuelt laboratorium, hvor man kan udføre nøjagtig de samme forsøg som i et virkeligt laboratorium på et højt niveau.

»Man kan gå ind i et laboratorium, der er lige så avanceret som det, man finder på Harvard University eller hos de fleste avancerede biotekvirksomheder, og hvor man kan foretage forsøg, som de studerende slet ikke har adgang til nu. Derudover kan man med teknologien zoome ind på molekylært niveau, så man kan se, hvad der sker inde i cellerne,« siger Mads Bonde, stifter og adm. direktør i Labster.

Innovation

Virksomheden har allerede færdigudviklet det virtuelle laboratorium som et program på en computer, der bruges i undervisningen på en række universiteter i Danmark, England og USA, men nu er teknologien også udviklet til et program på en smartphone, der kan sættes ind i virtual reality-briller.

Til brillerne hører et sæt handsker, der via sensorer kan mærke, hvordan man bevæger hånden, eller man kan bruge en anden teknologi, hvor man tager et armbånd om håndleddet, der kan mærke musklerne i underarmen og derved regne ud, hvordan man bevæger fingrene.

»Vi er meget passionerede omkring at bruge den nyeste teknologi. Ikke bare for at bruge teknologien, men for at gå målrettet efter at gøre det sjovere for eleverne, samtidig med at de lærer mere. Der kan vi se, at der ved at bruge virtual reality er nogle helt unikke muligheder, som vi tror kommer til at revolutionere undervisningen,« siger Mads Bonde.

04BUSAsetek#2.jpg

»Det her kan blive rigtigt stort«

Labster er én af de virksomheder, der har fået økonomisk støtte fra staten via Markedsmodningsfonden. Det nye projekt forventes at koste 9,9 mio. kr., og deraf støtter fonden med 5,7 mio. kr.

»Det er vigtigt for os at få den støtte, fordi vi får mulighed for at fokusere på et projekt med et meget stort potentiale, men hvor der også er en stor del innovation i det. Elementet af innovation gør, at det kan være svært at satse på uden støtte,« siger Mads Bonde.

Folkeskole

Tidligere har teknologien med virtual reality været forholdsvis dyr at anvende, men der er sket en stor udvikling både i teknologi og i pris. Derfor kan Labster sælge deres produkt, der indeholder computerprogrammet, virtual reality-briller og handsker med sensorer for omkring 1.500 kr. eller 200 dollar.

»Nu er selve hardwaren i en prisklasse, så skolerne og universiteterne kan være med. Vi forudser, at det om få år er standard at tage virtual reality-briller på og være i en virtuel verden optimeret til effektiv undervisning, når man skal lære naturvidenskab,« siger Mads Bonde.

Labster samarbejder allerede med en lang række gymnasier i Danmark og derudover også ledende forskningsinstitutioner som MIT (Massachusetts Institute of Technology), Harvard og Stanford, samtidig med at Labster fortsat er på udkig efter flere partnere i form af gymnasier og universiteter til at prøve teknologien af.

BM Den gartneruddannede kinesiske forsker Zhang Yang

»Vi har færdigudviklet ét af vores virtuelle laboratorier, der fungerer fuldstændig, som det skal. Nu er næste skridt at udvikle flere laboratorier til virtual reality og få det ud på skolerne og se, hvordan det bliver modtaget af eleverne. Samtidig vil universitetsforskere i projektet undersøge, hvordan programmet fungerer i forhold til at gøre det samme i virkeligheden,« siger Mads Bonde.

Hans forhåbning er, at statens støtte til Labster vil gavne samfundet på længere sigt.

»Vi er overbeviste om, at det her kan blive rigtigt stort og dermed også skabe mange arbejdspladser i Danmark,« siger Mads Bonde.

innovation

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen