Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Dansk iværksætter hjælper megabyer med at kontrollere Airbnb-boom

Tirsdag - Ulrik Airbnb
Den danske Ulrik Binzer er lige nu i Silicon Valley ved at bygge en forretning op, der hjælper myndigheder med at skabe ro og orden i den vilde deleøkonomi.

En dansker i Silicon Valley er lige nu ved at bygge en forretning op, der hjælper myndigheder med at skabe ro og orden i den vilde deleøkonomi.

Ulrik Binzer har byerne Los Angeles, Toronto og Vancouver på kundelisten og har succes i Nordamerika med at tøjle en del af den vildt voksende ­deleøkonomi.

Deleøkonomien boomer i en sådan grad over hele verden, at det eksisterende samfund har vanskeligt ved at følge med. Byer kæmper med at håndtere det voksende marked for udlejning af boliger, som ikke mindst Airbnb er ­repræsentant for.

US-IT-INTERNET-LIFESTYLE-LABOR

For hvad siger naboerne til, at lejligheden inde ved siden af konstant er lejet ud, hvad betyder det for boligpriserne, hvad betyder det for lokalområdet, og hvordan får myndighederne udlejerne til at betale skat?

Med ankomsten af Airbnb og bare i USA 120 andre udlejningsportaler har det aldrig været nemmere at leje sin bolig ud. Myndighederne over hele verden – også i Danmark – har sit hyr med at regulere det voldsomt voksende ­område. Problemet er, at byerne ganske enkelt ikke kan finde frem til de, der lejer ud.

I Danmark har skatteminister Karsten Lauritzen (V) for nyligt lokket med et ekstra skattefradrag til de private boligudlejere. Det er dog betinget af, at portaler som Airbnb frivilligt sørger for systematisk at indberette ­brugernes indtægter.

AIRBNB

Byer som Berlin og en stribe amerikanske byer er gået i defensiven og har ganske enkelt forbudt korttidsudlejning for private. Andre byer vedtager love om, at udlejere skal bo fast i boligen, eller at der kun gives et begrænset antal tilladelser til privat boligudlejning i hver bydel.

Og nu vender vi tilbage til danske Ulrik ­Binzer. For det er i halen på den udvikling, at den danske iværksætter med base i Silicon Valley har set sit snit til at hjælpe byer med at holde styr på det nye vilde udlejningsmarked.

»På overfladen kan det se ud, som om vi ødelægger Airbnbs forretning, men det er ikke det, der sker. Udlejningsportaler som Airbnb kan se, at deres forretning kan blive ødelagt af stram lovgivning. Så de er interesseret i, at der implementeres en blødere og mere fair lov­givning, men det sker kun, hvis myndig­hederne har nogle effektive værktøjer til at effektuere lovgivningen,« forklarer Ulrik ­Binzer.

tILDE

Med virksomheden Host Compliance benytter han sig af big data og avancerede algoritmer til at finde frem til dem, der lejer boliger ud. Byerne køber dermed et overblik over ­omfanget af udlejning, hvem de skal sende en skatteregning til, og om udlejerne overholder den pågældende bys regler.

Ulrik Binzer har været i gang i cirka et år og har 17 nordamerikanske byer som kunder. Ud over Los Angeles, Toronto og Vancouver er det mindre byer med mange udlejningsboliger som strand- eller skibyer. Han tjener penge på at sælge data til byerne og andre myndigheder samt konsulentydelser inden for området.

Forretningen er i høj grad udviklet til det amerikanske marked, men han udelukker ­ikke, at den også kunne fungere i Danmark. Teknologien kan benyttes på et hvert marked, men strukturelle forskelle gør markedet i USA ­mere oplagt.

michael

Når det gælder privatudlejning af boliger, er det de enkelte byer i USA, der lovgiver, ­regulerer og beskatter. I Danmark er det staten, der står for det meste, og byerne spiller sekundær rolle.

»I USA er det byen, der har problemet, og det er byerne, der indkræver skattekronerne. Byerne har et klart incitament. I Danmark får staten skattekronerne, men det er byen, der har problemet. Spørgsmålet i Danmark er så, hvem der vil betale for at løse problemet.«

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen