Berlingske Business
17:59Business Live er tilbage i morgen kl 7

Dansk IT-selskab scorer gigantkunde i USA

Xstream
Det danske softwareselskab Xstream har indgået en aftale med det teknologiselskab Fuhu om at levere software til den populære mini-computer Nabi. Det forventes, at der bliver solgt syv millioner eksemplarer af Nabi i USA.

Et kæmpe gennembrud, kalder en iværksætter aftalen med et amerikansk teknologiselskab. En aftale, der sender dansk software ud i syv millioner solgte minicomputere om året.

De seneste to år har softwareselskabet Xstream haft fart på. Virksomheden, der leverer den software, som gør det muligt at streame TV og film på nettet, er gået fra 18 til 75 medarbejdere.

Årets resultat er øget fra lige under en million kroner til over 12 million kroner. Og vigtigst af alt har Xstream fået plantet en fod solidt på det amerikanske marked i form af en stor og markant international kunde.

Danske Xstream har indgået aftale med teknologivirksomheden Fuhu, der producerer en af de mest solgte og populære mini-computere til børn i USA: The Nabi. Her er det dansk software, der gør det muligt for amerikanske børn at se tegnefilm og børne- TV på den såkaldte tablet.

»Det er et kæmpe gennembrud for os, og i vores branche må man sige, at der er tale om en ønskekunde. Nabi tablet er et enormt stort produkt og et af de mest hypede i USA netop nu. De sælges i flere af de store supermarkeder som Wallmart til overkommelige priser, og man forventer, at der bare i år sælges syv millioner Nabi tablets,« forklarer ejer og adm. direktør i Xstream, Frank Thorup.

Kontor i Canada og snart i New York

Størstedelen af Xstreams forretning hentes i dag i Norden, og det er også her, at væksten i årets regnskab stammer fra. Flere lande i Europa er på kundelisten, og markedet i USA er nu ved at vokse markant for det danske software selskab.

Ambitionerne er store i Xstream og perspektiverne i aftalen med Fuhu er lige så. Særligt peger han på ejerkredsen af Fuhu, som et springbræt til udvikling og mere vækst. Fuhu ejes blandt andet af det taiwanesiske selskab Foxconn, der er den største producent af teknologi i verden, og som blandt andet producerer iPhones, iPads og Playstation. Derudover er Acer og Kingston Technology blandt ejerne.

»De ejerselskaber giver os nogle spændende perspektiver,« siger Frank Thorup, som har en plan om at være i top fem inden for det marked, som Xstream leverer til, inden 2015.

Xstream har allerede et kontor i Toronto, men er ved at åbne kontorer i både New York og Los Angeles i løbet af 2013 og begyndelsen af 2014.

Vejen til det amerikanske marked, har reelt taget næsten 14 år for Frank Thorup. Han begyndte at udvikle streamingtjenester til nettet ved årtusindskiftet til forskellige danske medier, og i dag leverer virksomheden software til langt de fleste medier i Norden.

Telenor er en god partner

Norge er det største marked i dag, hvilket især skyldes den meget store norske mediekoncern Schibsted og Telenor. Især aftalen med Telenor har bragt Xstream frem til en position, hvor et mindre danske softwareselskab er en interessant samarbejdspartner for en amerikansk teknologigigant.

»Vi har nydt godt af, at Telenor har været frontløbere på streamingprodukter, og har været en kunde, der har udfordret os teknologisk de seneste i fem år. Det har skabt et produkt, der ligger godt i markedet,« siger Frank Thorup.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen