Berlingske Business
BREAKINGUber bliver forbudt i London

Dansk crowdfunding buldrer frem

MATE.bike
Crowdfundig: Så mange mio. har danske projekter fået. MATE. bike har DK-rekord. Her søskendeparret Christian Adel Michael, og Julie Kronstrøm Carton med deres sammenfoldelige el-cykle "Mate" Foto:

2016 har været et eventyrår for dansk crowdfunding, viser en ny analyse, der er den første af sin slags. Det er særligt en dansk elcykel, der har trukket for op ad vækstbjerget.

2016 blev året, hvor crowdfunding for alvor slog igennem i Danmark. Det viser en analyse fra Dansk Crowdfunding Forening, der afslører, at danske projekter har rejst mere end 46 mio. kroner i såkaldt reward-crowdfunding siden årsskiftet. Det er en stigning på mere end 250 procent sammenlignet med sidste år, og tilsvarende den samlede sum for perioden 2009-2015. Formanden for Dansk Crowdfunding Forening, Frederik Ploug Søgaard, kalder resultatet opmuntrende:

aiaiai

»Jeg er overrasket over, at reward-crowdfunding har fået så meget vind i sejlene i 2016, men jeg ser det som en bekræftelse af, at der er et stort potentiale for crowdfunding i Danmark. Det er meget glædeligt.«

Danmarksrekord
En del af forklaringen på det succesfulde år skal findes hos el-cykeliværksætterne MATE.bike, der i 2016 satte dansk rekord for crowdfunding. Knap 23 mio. havde søskendeparret Christian Adel Michael og Julie Kronstrøm Carton indsamlet via platformen Indiegogo, da analysen fra Dansk Crowdfunding Forening blev foretaget. Men selv uden rekordcyklen, var der sket en betydelig stigning, der ifølge Frederik Ploug Søgaard skyldes gode rammevilkår, klare regler og positive erfaringer:

Peter Kjær

»Den vigtigste årsag er, at folk har set, at crowdfunding virker. Jeg er sikker på, at MATE.bike kommer til at stå som et eksempel og en stor inspiration for mange i 2017. Det er et marked i fortsat vækst,« siger Dansk Crowdfunding Forenings formand.

Skaberne af MATE.bike selv peger på, at der er flere positive ting ved crowdfunding set fra iværksætteres perspektiv. Det vægtigste er dog muligheden for at afprøve sin idé på et marked, uden at det koster noget, siger Christian Adel Michael:

»Med crowdfunding kan man risikofrit få afprøvet og valideret sin idé. Man skal bare have den første prototype af sit produkt og en pris klar, så kan man se, hvordan det bliver modtaget af forbrugerne,« fortæller den ene halvdel af MATE-duoen, inden hans samarbejdspartner og søster, Julie Kronstrøm Carton, overtager:

»De internationale platforme som Indiegogo har en masse brugere, der gerne vil være first-movers. Det generer også en del markedsføring direkte til kunderne.«

Opskriften på succes
Det er netop Indiegogo, amerikanske Kickstarter samt danske Booomerang, analysen fra Dansk Crowdfunding Forening har undersøgt. Selvom sidstnævnte har oplevet en tredobling i rejst kapital sammenlignet med sidste år, er det fortsat de internationale sites, der bidrager mest til det danske crowdfunding-regnskab. Knap 15,5 mio. kroner er blevet tilført danske projekter via Kickstarter i år, mens Indiegogos brugere har bidraget med godt 25 millioner – ikke mindst takket være MATE.bike, der er blandt de mest støttede projekter i Indiegogos historie.

BELGIUM-BEER/PIPELINE

Men det er ikke kun potentialet, der er større på de internationale platforme. Det samme er konkurrencen og kravene, hvis man vil skille sig ud. Derfor skal man fremstå professionel og sørge for, at alt er velovervejet, inden man lancerer sin kampagne, lyder rådet fra MATE.bike.

»Præsentationen er alt. Man skal fremstå troværdig og kampagnen gennemarbejdet. Folk skal få en følelse af, at der er kælet for detaljerne. Alt, der kan give folk en følelse af, at de måske aldrig får deres varer, skal elimineres,« fortæller Christian og Julie fra MATE.bike i fællesskab, inden de afslører, at de har brugt i omegnen af to måneders fuldtidsarbejde bare på at gøre kampagnen klar.

Vækst og skrappere regler
Overfor Berlingske Business vurderer både Frederik Ploug Søgaard og søskendeparret fra MATE, at markedet endnu rummer vækstmuligheder. Christian Adel Michael mener dog, at de store platforme i fremtiden meget vel kan komme til at kontrollere projekterne mere, så risikoen for snyd og bedrag mindskes.

»Jeg tror, vi fortsætter med at se kraftig vækst. Men jeg tror også, der kommer strengere krav, regler og mere sikkerhed. Markedet er ikke mæt, men det er muligt at snyde, hvis man vil det, og det er skidt for alle.«

MateBike_podcast

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen