Berlingske Business

Danmark giver millioner til kvinder med iværksætterdrømme

GERMANY-G20-SUMMIT
Ivanka Trump og chefen for the International Monetary Fund (IMF) Christine Lagarde ved en paneldiskussion om finansiering af kvindelige iværksættere i Hamborg Foto:

Danmark giver 69 millioner kroner til ny fond for kvindelige iværksættere, som Ivanka Trump er fortaler for.

Kvinder i udviklingslande skal have bedre mulighed for at forfølge deres drømme om at blive iværksættere.

Det er ambitionen bag en ny fond, som er blevet til i samarbejde mellem Verdensbanken og den amerikanske præsidentdatter Ivanka Trump.

Og det er en god idé, mener minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V).

Hun vil derfor støtte fonden med 69 millioner kroner over tre år.

- Det handler om at fjerne barrierer for, at kvinder kan blive fuldgyldige medlemmer af erhvervslivet, siger hun.

- Vi er desværre i dag i en situation, hvor kvinder ikke har de samme muligheder som mænd.

31BUS20170329-155337-4-1640.jpg

Ifølge Ulla Tørnæs skal fonden især bidrage med at give lån til de kvinder, der ønsker at starte en virksomhed. Den skal også hjælpe dem til at få et bedre netværk og få adgang til den nødvendige viden og til juridisk hjælp.

Fonden får navnet Women Entrepreneurship Finance Facility og bliver annonceret lørdag under weekendens G20-topmøde i Hamburg.

Den forventes ifølge Udenrigsministeriet at kunne samle op til 6,5 milliarder kroner i offentlige og private midler.

Både USA og Tyskland har været med til at sætte gang i initiativet. De forventes hver at bidrage med 25-50 millioner dollar.

Og Ulla Tørnæs glæder sig over, at amerikanerne støtter op. Især efter at præsident Donald Trumps regering har lavet boykot af organisationer, der støtter eller oplyser om abort.

15BUSDan-Adamsen-Fiskehandl.jpg

- Når vi støtter kvindelige entreprenører, så er vi i høj grad også med til at fremme kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, siger hun.

- I det øjeblik en kvinde får mulighed for at etablere sin egen virksomhed, så får hun også i højere grad mulighed for at bestemme over sin egen krop og derved undgå at skulle føde otte, ni, ti eller måske flere børn.

Også Norge har meldt sig som bidragyder. Det samme har blandt andet Canada, Kina og Pakistan.

18BUSdtu-180904.jpg

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen