Berlingske Business

Cleantech er lige så dyrt som biotech

Havvindmøller på Storebælt d. 10.12.2012
Foto:

Vi hører hele tiden fra politikerne, at vi skal leve af grønne løsninger i erhvervslivet. For det er vi så gode til. Det er sådan set også rigtigt.

Men problemet er, at de fleste, der forsøger sig med grønne investeringer, kommer galt af sted. Ikke mindst inden for det man kalder cleantech. Altså teknologi, der skal optimere energiudnyttelsen og forbedre miljøet.

Det er besværligt og tager lang tid at udvikle, teste og producere cleantech-­løsninger. Ofte er cleantech også tung industri – forstået på den måde, at den er kapitalintensiv. Der skal investeres meget i mennesker, maskiner, processer, laboratorier og test, inden man har et færdigt produkt.

På dagens vækstsider kan vi læse om Zhuoyan Cai, der har udviklet en metode til at rense industrielt spildevand totalt og gøre det brugeligt som procesvand eller lede det ud i havet.

09BUScai.jpg

Zhuoyan Cai er fra Singapore. Han kom til Danmark i 2005, fandt et patent, blev begejstret og gik i gang.

Han håbede, det ville tage to år at udvikle løsningen, men det har taget ti. Nu er den klar, men Zhuoyan er i en tocifret milliongæld til sin asiatiske far, som har troet på projektet og stadig gør det, selv om han endnu ikke har modtaget afdrag på de penge, han har lånt sin søn.

Så tålmodige er danske institutionelle investorer ikke. Og man kan ikke bebrejde dem, for der er langt flere fiaskoer i cleantech, end der er succeser – også sammenlignet med andre brancher.

Man kunne godt spekulere på, om det virkelig skal være sådan, at cleantech-investorer skal have en mæcen i ryggen for at kunne klare sig.

De, der har, gør det somme tider. Ejendomsinvestoren Mikael Goldschmidt har købt Aquaporin, et selskab med en anden vandrensningsteknologi, der gør det muligt at filtrere og rense urenheder fra vand, så det bliver til rent drikkevand. Det er der et marked for overalt i den tredje verden.

Renseanlæg i Bruunshåb

Aquaporin blev løftet ud af Vækstfondens regi og over til Goldschmidt. Efter en lang og kostbar research-fase er teknologien ved at være på plads, og både Danica Pension og kinesiske partnere har investeret trecifrede millionbeløb i virksomheden. Om den bliver en succes, ved vi ikke endnu.

Det, vi foreløbig kan konstatere, er, at clean­tech bestemt kan udvikles, men det kræver stamina og tro på, at teknologien og processerne er de rigtige. Sikkerhed kan man ikke få.

Der er lige så mange muligheder for at begå fejl som i andre brancher. Forskellen er, at hvis man gør det i cleantech, er det særligt dyrt – lige så dyrt som inden for biotech. Og det er der faktisk ikke ret mange investorer, der har råd til eller kan holde til.

Hvor skal pengene så komme fra. Måske fra eksisterende større virksomheder eller fra energiselskaberne.

Men også her tøver man. Vi mangler nogle gode solide succeshistorier på feltet.

Klimatop2009

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen