Berlingske Business

Byggecentre presset af forsigtige forbrugere

Byggecentre
Trods det pressede marked varsler jem & fix ekspansion med flere butikker landet over. Foto:

Byggemarkederne er ramt af byggekrise og valne gør-det-selv-folk. Lavpriskæde varsler voldsom vækst.

Lavpriskæden jem & fix føjer sig til rækken af byggemarkedsvirksomheder med sløjere indtjening; i 2012-regnskabet er overskuddet faldet med en tredjedel, selv om salget på knap 1,6 milliarder kroner voksede en lille bitte smule.

»Danskerne beholder pungen nede i lommerne, så vi er ret tilfredse, men havde da drømt om stigende resultat,« siger administrerende direktør Svend Pedersen til Berlingske Business.

De påholdende gør-det-selv-folk og andre forbrugerne er et problem for hele branchen, som også døjer med historisk lavt nybyggeri, så der er blevet længere mellem håndværkere og byggefolk i Bauhaus og Silvan. Oven i murerkasketten kommer en benhård konkurrence, forstærket af nethandel med forbedrede muligheder for pristjek.

Nyhedsbrev

Bliv tilmeldt Berlingske Business-nyhedsbrev om ejendomme og byggeri. Klik her.

En branche på skrump

De samlede branchetal viste i foråret et lille fald i 2012-salget til knap 50 milliarder kroner mod et historisk gennemsnit på 65 milliarder – og andre end jem & fix har fremlagt sløje indtjeningstal:

* Det familieejede Bygma har købt sig til øget omsætning, men overskuddet faldt en tredjedel.

bygma

* I det schweiziske Bauhaus skrumpede salget en anelse, og overskuddet før skat blev halveret.

 Den schweizisk-ejede kæde tjente penge for første gang siden 2007, men halser efter flere konkurrenter.

* Det tidligere Danske Trælast med Silvan og Stark, i dag ejet af britiske Wolseley, øgede salget for 2011/2012 med knap fire procent, men overskuddet faldt med en sjettedel.

pix-Stark Byggemarked_business

* Sydjyske Davidsen øgede salget med fem procent, men overskuddet stod stille.

* Vejen Trælast, en anden af branchens mellemstore, tabte 13 procent i omsætning og gik fra sort til rød bundlinje og har netop meldt, at to afdelinger bliver lukket.

Forsigtig optimisme

I Berlingskes brancheanalyse i marts spåede DI Handel en »yderst begrænset vækst« for 2013.

Og foreningen Danske Byggecentre svingede sig op til at tro på »et par procents fremgang«, fordi et stort flertal i Folketinget var i færd med at vedtage den store vækstpakke, som blandt andet genoplivede håndværkerfradraget.

Men måske var forårets forsigtige optimisme ikke forsigtig nok: For få uger siden råbte Danske Byggecentre vagt i gevær, fordi »det er tydeligt, at vendingen ikke er kommet«.

Vilde vækstplaner

Trods det stagnerende salg og den hårde konkurrence har flere i branchen planer om at vokse.

Bauhaus åbnede i sidste måned i Roskilde sit 16. byggemarked og har varslet at sætte bynavn på butik nummer 17 inden årets udgang.

Størst voksetrang har dog jem & fix, der er ejet af rigmanden Kurt Daell. Han ejer også Harald Nyborg, der dog ikke har udsendt 2012-regnskab endnu.

»Vores 2016-plan er at nå to milliarder kroner i omsætning og 125 butikker. Sidste år åbnede vi kun tre, men renoverede og flyttede også nogle. I år åbner vi ni, både næste år og i 2014 er målet yderligere 15, og så fem i 2016,« fortæller direktør Svend Pedersen.

Butik nummer 87 og 88 slog dørene op i Faxe og Aarhus-forstaden Tranberg i sidste måned, og i hovedstadsområdet er lokaliteter som Valby, Birkerød, Farum og Kokkedal i kikkerten.

Og ikke kun de helt store vil vokse: Davidsens Tømmerhandel åbnede sidste år en ny, jysk afdeling og rundede en milliard i omsætning, og i går meldte den sydjyske familiekoncern sin sjællandske entre med opkøbet HC Trælast og Byggemarked ved Skibby ved Roskilde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen