Berlingske Business

Banker afskærer virksomheder fra alternativ finansiering

07BUSJuri-Cetti-og-Kasper-O.jpg
Juri Cetti (tv.) og Kasper Oldby har oprettet Dansk Faktura Børs, hvor virksomheder kan belåne deres fakturaer og på den måde få deres udstående regninger vekslet til kontanter. Men de oplever, at bankerne efterhånden bruger virksomhedspanter så hårdt, at virksomhederne ikke længere kan sælge deres fakturaer. Foto: Søren Bidstrup

Det såkaldte virksomhedspant blev indført i 2006 for at gøre det lettere for mindre virksomheder at få bankfinansiering. Det har også hjulpet i nogle tilfælde, men factoringselskaberne oplever, at bankerne har brugt pantet så hårdt efter finanskrisen, at små firmaer har svært ved at anvende alternative finansieringskilder.

Meningen var, at virksomhedernes finansieringsmuligheder skulle blive bedre. Men i praksis oplever mange virksomheder, at mulighederne er indsnævret. Det handler om det såkaldte »virksomhedspant«, som blev indført i 2006.

Med virksomhedspantet håbede den daværende borgerlige regering, at flere små virksomheder kunne opnå finansiering, fordi virksomhedsspantet udvidede bankernes muligheder for at tage sikkerhed i varelagre, driftsmidler, motorkøretøjer, og immaterielle rettigheder som eksempelvis patenter. Men her snart ti år år efter indførelsen af virksomhedspantet oplever en del virksomheder, at bankerne i vid udstrækning har benyttet de nye muligheder for at tage pant til at holde andre finansieringskilder ude. Navnlig afskæres virksomhederne fra at belåne fakturaer og dermed forbedre deres likviditet. Det er et stigende problem, fordi kredittiderne bliver stadig længere.

Kutyme efter finanskrisen er ifølge flere factoringselskaber, at mange banker tager pant i alle de nævnte aktiver ved genforhandling af kassekreditter. De krydser så at sige »hele smørrebrødssedlen af«. Muligvis fordi bankerne er blevet stillet over for myndighedskrav om at styrke sikkerheden for deres udlån.

Et skøn foretaget af Justitsministeriet i 2012 konkluderede, at ni procent af aktivmassen i danske virksomheder var omfattet af virksomhedspant, men tallet kan sagtens være større, da man kun kender antallet af pantsætninger og ikke, hvor store aktiver de omfatter.

Siden loven om virksomhedspant blev vedtaget i 2005, er der tinglyst omkring 40.000 panter som virksomhedspant.

Pant er bare en ekstra omkostning

»Vi har været i mange situationer, hvor banken afviser, at virksomheden kan sælge deres fakturaer. Også selv om provenuet indgår på virksomhedernes kassekredit,« siger direktør Juri Cetti, partner i Dansk Faktura Børs, hvor virksomheder kan sælge deres fakturaer til investorer for højeste bud.

Det samme siger kundechef Niels Olsen, AL Finans:

»Vi oplever det som et problem, næsten dagligt. Det generer dansk erhvervsliv, der i mange situationer har brug for ekstra likviditet – især, efter at kredittiderne er forlænget fra 30 og op til 90 dage i mange større virksomheder.«

Grundlæggende finder de begge tanken med virksomhedspantet god.

Problemet opstår, når banken udnytter sin styrke over for virksomhederne til at påtvinge virksomhedspant og efterfølgende ikke tillader, at andre finansieringskilder lukkes ind.

»Pantet svarer ofte til størrelsen på kassekreditten, men trods den øgede sikkerhed får virksomhederne sjældent lavere renter eller en højere kreditramme. Dermed bliver pantet blot en ekstra sikkerhed for banken og en ekstra omkostning fra virksomheden,« mener Juri Cetti.

Det fungerer bedre i Sverige

Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR, Danske Revisorer, vurderer dog, at virksomhedspantet fungerer godt og i flere tilfælde har givet virksomhederne øgede kreditmuligheder. Men han tilføjer, at finanskrisen har vist, hvor vigtigt det er, at virksomheder har adgang til flere finanskilder.

»Noget kunne tyde på, at vi bør undersøge igen, hvordan virksomhedspantet fungerer. Det bør ikke bruges sådan, at virksomhederne afskæres fra at have flere finansieringskilder,« siger Tom Vile Jensen.

Direktør i brancheforeningen Finans og Leasing Christian Brandt har foreslået Justitsministeriet, at reglerne om virksomhedspant ændres, så simple fordringer kan udskilles fra virksomhedspantet og blive en del af den regelmæssige drift.

Som det er i dag, skal en virksomhed, der ønsker at belåne sine fakturaer i et factoringsselskab, i hvert enkelt tilfælde bede banken om en tilbagetrædelseserklæring, hvis banken har udtaget pant i virksomhedens fakturaer. Og det er næsten altid tilfældet. Det gør banken til en slags overdommer i forhold til virksomhedens likviditetsstyring.

Christian Brandt peger på, at hvis virksomheden sælger sine varer kontant, omfattes betalingen ikke af virksomhedspantet. Derfor bør det ikke at forholde sig anderledes, blot fordi virksomheden sælger på kredit. Under et virksomhedspant bliver fakturaer ikke tillagt nogen særlig stor belåningsværdi, mens der under en traditionel fakturabelåningsordning typisk opnås 80 pct. finansiering, fordi man følger tæt med i boniteten af de enkelte fordringer.

Loven bør derfor ændres, så virksomheden er frit stillet til at dirigere belåningen af fremtidige fordringer derhen, hvor der er de bedste vilkår, tilføjer han. Han bakkes op af Dansk Erhverv, der har henvist til, at man i Sverige har gode erfaringer med at holde de simple fordringer adskilt fra virksomhedspantet.

Pant påtvinges virksomheder

En undersøgelse blandt revisorer fra 2011 viste, at brugen af virksomheds- og fordringspant ofte ikke sker på frivillig basis. Tre ud af fire adspurgte revisorer svarede, at de var bekendt med tilfælde, hvor virksomhederne er blevet presset til at tildele banken virksomhedspant. Underdirektør i Finansrådet Susanne Dolberg, afviser kritikken fra factoringselskaberne.

»Når virksomhederne forhandler et virksomhedspant med en bank, kan virksomheden betinge sig, at fakturaer ikke indgår,« påpeger hun. Hun tilføjer, at virksomhedspantet har medvirket til at øge udlånet til virksomhederne, og henviser til, at Justitsministeriet i 2012 vurderede ordningen og ikke fandt anledning til at ændre den.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen