Berlingske Business

Arkitektbranchen genopbygger sig selv

02BUSTorben-Klausen._Business
Arkitekt Torben Klausen, adm. direktør i arkitektfirmaet Årstiderne i Herning.

Med en medarbejdernedgang på 20 pct. er arkitektbranchen skrumpet betydeligt de seneste fire år, hvor krisen er den gennemgående forklaring. Branchen er dog ved at genopfinde sig selv og opruster sin økonomistyring.

Det er en af Danmarks signaturbrancher og et symbol på dansk kreativitet, innovation og eksklusivitet.

Alligevel har arkitektbranchen været hårdt plaget af de seneste års økonomiske krise, og det kommer til nu til udtryk i beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik og Dansk Erhverv, der viser, at branchen har haft en negativ vækst på 20 pct. fra 2009 til 2013.

Dermed beskæftiger den i forvejen relativt lille branche nu omkring 5.200 ansatte i modsætning til 6.600 for fire år siden. Et hårdt slag, men på trods af indskrumpningen prikker krisen ikke længere så hårdt til landets velansete tegnestuer. På grund af den nye økonomiske virkelighed, der indtraf for fire-fem år siden, har branchen fået øjnene op for nye værdier.

20BUSDI-bygning.jpg

Hvor arkitekter traditionelt har anset sig selv for kunstnere, er der ved at komme en erkendelse af, at det ikke alene er vigtigt at have æstetikken på plads. Det konforme ord »økonomi« er begyndt at vinde indpas på landets tegnestuer, fortæller Christian Lerche, direktør for brancheorganisationen for danske arkitektvirksomheder Danske Ark.

»Der breder sig en langt stærkere forretningsforståelse i arkitektbranchen end tidligere. Hvor det traditionelt var arkitekterne selv, der sad som administrerende direktører, er der kommet en større bevidsthed om, at der er behov for ikke bare at skabe omsætning, men også resultater på bundlinjen. Derfor ser vi i højere grad, at der er kommet økonomer og jurister til, der har trimmet organisationerne for at styrke de målsætninger,« siger han.

Udtalelsen bakkes op af tal fra Berlingske Research, der viser, at 60 af landets største arkitektvirksomheder samlet præsterede et positivt resultat efter skat på 113 mio. kroner for 2012.

Et beskedent tal sammenlignet med andre brancher, men med en vækst på 107 pct. siden 2010, der fortæller, at det konjunkturfølsomme marked for arkitekter trods alt har set værre tider.

Byggeri

Christian Lerche forklarer, at det er Danmarks førte økonomiske politik, der har holdt hånden under branchen. Mens den private byggesektor længe har stået stille og faldt fuldstændig sammen hånd i hånd med finansverdenen, har de offentlige byggerier været kilden til vækst og stabilitet.

»Når det ikke er gået værre, skal det ses i sammenhæng med den førte finanspolitik herhjemme. Den offentlige sektor har været ganske aktiv med investeringer i nye bygge- og anlægsprojekter. Ikke mindst tæller supersygehusene, men også skoler, universiteter og daginstitutioner. Det er vi meget taknemmelige for,« siger han.

Derfor er konkurrencen også hård om at vinde de offentlige udbud, og det er ifølge branchedirektøren den væsentligste årsag til, at arkitektbranchen i disse tider oplever en forretningsmæssig og økonomisk professionalisering, påpeger han.

»Der har været en omfordeling af medarbejderkapaciteten i branchen, sådan at nogle virksomheder er blevet slankere, mens andre er vokset. Det hænger sammen med, hvem der har fået en bid af de store offentlige investeringer, hvor sygehusene tæller meget stærkt. Vilkårene for de offentlige kontrakter er ekstremt stramme, og konkurrencen er benhård. Hvis man vil gøre sig gældende på det marked, kræver det, at man ikke laver nogen svinkeærinder, men har fokus på at optimere produktionen.«

Blandt de store arkitektvirksomheder, der har styrket det økonomiske fokus, finder hman Aarstiderne Arkitekter, som før krisen beskæftigede 205 medarbejdere, men som fik et hårdt slag og nåede helt ned under 80 ansatte i den værste periode.

Siden da har virksomheden arbejdet sig ud af et underskud på godt fire millioner kroner til senest at have et overskud på 5,2 millioner kroner og 170 ansatte. 60 af dem arbejder i virksomhedens afdeling i Bangladesh, hvor noget af det mere simple tegnearbejde og digitale løsninger udføres.

pix-bjarke ingels-biz

For adm. direktør Torben Klausen, der selv har en civiløkonomisk baggrund, er der ingen tvivl om, at krisen fordrede en effektivisering og en mere bevidst økonomisk tankegang i branchen og i Aarstiderne Arkitekter, som han har været leder af siden 2008.

Som i så mange andre virksomheder og brancher betød det, at organisationerne blev skåret til, der blev afskediget medarbejdere, og flere afdelinger blev centraliseret.

Vejen ud af klemmen hænger dog ifølge direktøren også sammen med et opgør med den traditionelle arkitekttankegang, hvor det gør ondt i det professionelle hjerte at takke nej til opgaver. Det er dog præcis, hvad Aarstiderne gjorde.

»Vi havde oprindeligt den tilgang til markedet, at vi var gode til alt og kunne tilbyde alle løsninger på alle hylder. En så ufokuseret indsats gavner sjældent noget forretningsmæssigt. Vi skar ind til benet og fandt ud af, hvad vi var bedst til. Det har virkelig hjulpet os, og det betyder, at når vi indgår i konkurrencer, har vi en høj succesrate, fordi vi konkurrerer om projekter, som vi har prøvet mange gange før,« siger Torben Klausen.

bota1

Vurderingen lød, at kompetencerne godt nok ikke lå inden for supersygehuse, som andre af virksomhederne herhjemme ellers har nydt godt af.

Til gengæld har virksomheden specialiseret sig i kontordomiciler, boliger og alle former for detailhandel. Virksomheden lavede samtidig enorme investeringer i opkvalificering af personalet i netop de kerneopgaver for at blive endnu mere konkurrencedygtige.

»I starten oplevede jeg en stor skepsis hos arkitekterne over, at de skulle til at være kreative under rammer. Efterhånden har jeg oplevet, at hvis rammerne ikke er der, når vi går i gang med at løse en opgave, bliver de efterspurgt, fordi man ellers ikke kan levere et ordentligt produkt. Det er en ny erkendelse og en større ansvarlighedsfølelse over for andre folks penge,« siger Torben Klausen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen