Berlingske Business
17:42

29-årig chef: »Jeg skulle løbe, mens jeg bandt mine sko«

09BUSPix2-Nathalie-Camilla-.jpg
29-årige Nathalie Camilla Larsen (th.) er ugens gæst i Talentjagten med Ane Cortzen. Foto: Sofie Mathiassen

Nathalie Camilla Larsen blev i en alder af 28 år digital chef hos LEAD Agency og har siden da skullet tackle ansvaret som leder samtidig med de mange forventninger, der følger med rollen. Det fortæller hun mere om i podcasten Talentjagten.

Allerede i studietiden begyndte Nathalie Camilla Larsens interesse for de sociale medier at vokse. I en periode, hvor mange omkring hende betragtede sociale medier som en fase, fik Nathalie Camilla Larsen et studiejob, hvor hun skulle gøre sociale platforme interessante. At være før sin tid og det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, mener hun selv, er en af årsagerne til, at hun som 29-årig er blevet udvalgt til Berlingskes Talent100.

13BUSTalentjagten-104357.jpg

»På det tidspunkt, hvor jeg tænkte, at sociale medier kunne gøres til en forretning, var der ikke så mange andre, der satte ind og satsede på platformene,« fortæller hun i det nyeste afsnit af Talentjagten, som denne gang handler om at håndtere store forventninger i en ung alder.

Der gik ikke lang tid, før markedsføring på sociale medier fik fodfæste på markedet, og Nathalie Camilla Larsen etablerede sit eget firma, mens hun studerede. Hun blev efterfølgende headhuntet af et kommunikationsbureau, hvor hun senere blev ansat som konsulent i sociale medier. I dag er hun digital chef hos kommunikationsbureauet LEAD Agency, hvor hun er ansvarlig for alle større kampagner og koncepter på sociale platforme.

03BUSOpinion-CBS-Talent-100.jpg

»Jeg har haft en ægte nysgerrighed efter at finde ud af, hvorfor folk samler sig i fællesskaber på sociale medier. Hvad er det, der gør, at du og jeg for eksempel kan være politisk uenige, men til gengæld kan mødes omkring nogle nicheting i en gruppe på nettet eller på en platform, der er skræddersyet til det?« lyder det fra Nathalie Camilla Larsen.

Find alle afsnit af »Talentjagten« på iTunes, på Spreaker.com eller i din podcast-app eller på Apple-TV. Hver fredag udkommer et nyt afsnit. Podcasts fra Berlingske Business sponsoreres af Nordea.

En styrke at bede om hjælp

Med titlen som digital chef følger også store ansvarsområder, og Nathalie Camilla Larsen står ofte i situationer, hvor hun på erfaring skal måle sig med partnere og rådgivere, der har været hele deres liv i branchen. Erfaringen skulle hun derfor tilegne sig hurtigt og beskriver det som at løbe, mens hun bandt sine sko.

»Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at man skal bede om hjælp. I starten ville jeg klare det hele selv, fordi jeg gerne ville bevise mig selv over for andre. Men den største styrke er at kunne sige »det her er jeg rigtigt dårlig til, det her er jeg bedre til, og det her er jeg rigtigt god til« og ansætte nogle, som er bedre end én selv,« fortæller hun.

Morten Møskov Jarlstrup-øko

Nathalie Camilla Larsen mener i sidste ende, at de fleste gerne vil have en rådgiver, som uanset alder og erfaring hviler i sig selv, er menneske og lytter til sin mavefornemmelse og faglige viden.

»Vi har en stående joke i virksomheden om, at jeg er den eneste, der pitcher og sælger iført sneakers. Men det er det, jeg finder mig bedst tilpas i, og det, tror jeg, folk kan mærke,« forklarer hun.

Rød, gul og grøn

For at balancere ansvaret og arbejdsopgaverne har Nathalie Camilla Larsen et personligt system: Den røde, gule og grønne zone. I den grønne zone kan man opgaverne til fingerspidserne, i den gule bliver man udfordret, og i den røde zone er man på dybt vand. For Nathalie Camilla Larsen handler det om at have en balance mellem opgaver i alle tre zoner.

»For meget af det ene eller det andet skaber ubalance, og så begynder man enten at kede sig eller få ondt i maven. For mig er det vigtigt, at de fleste arbejdsopgaver er grønne, men jeg skal have noget rødt, for ellers bliver jeg for afslappet,« forklarer hun.

Til slut i podcasten inviteres du indenfor hos Nordea, hvor deres eksperter og egne talenter giver gode råd til talentudvikling. I dette afsnit giver Marianne Egelund Siig, der er chef for diversitet og inklusion i Nordea, sine gode råd til, hvordan man bedst tackler forestillingerne om de forventninger, der følger med at være et udpeget talent.

Find alle afsnit af »Talentjagten« på iTunes, på Spreaker.com eller i din podcast-app eller på Apple-TV. Hver fredag udkommer et nyt afsnit. Podcasts fra Berlingske Business sponsoreres af Nordea.

05BUSPix-Talent-Thorhauge-1.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen