Berlingske Business
16:27Eurozonen: Forbrugertilliden lidt bedre end ventet i oktober

Da en flamboyant nordmand væltede ind i København iført Dannebrogsjakke

Stordalen
Overskrift
Pressemøde i Den gamle postteminal På Tietgensgade ved Hovedbanegårdens bagside. Den norske hotelkonge Petter Stordalen fortæller om sit københavnske hotelprojekt Foto:
 

Den norske milliardær Petter Stordalen offentliggjorde mandag morgen, at han åbner endnu et hotel i København. Og den farverige rigmand havde iført sig en Dannebrogs-blazer og et smil, der gik fra øre til øre, da Berlingske Business mødte ham.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

»Det her placering er en triple A beliggenhed i København. Ikke endnu men det bliver det med alle de planer, der ligger for »Postgrunden.« Fantastisk beliggenhed,« råber Petter Stordalen begejstret og kigger op fra sine cue cards.

Vi står i smukke omgivelser i den gamle Postcentralbygning på Tietgensgade i centrum af København. Hans »optræden« starter med en James Bond-lignende introduktions-video, hvor milliardæren rappeller ned af et af hans hoteller, står på ski og fester. Den farverige mangemilliardær griner over hele hovedet og snakker med hele kroppen. Selvom han ikke er særlig stor af bygning, fylder han hele lokalet.

»Vi skal transformere hele denne grund til noget nyt, noget pulserende. Det bliver en mødeplads for turister, for københavnere, for skandinavere, for alle. Men, at vi kommer her, betyder ikke, at Danmark skal afstå store arealer som i 1864,« siger han ikke særligt fordækt. Vi griner.

Stordalen

Han ved, at der har været mange utilfredse røster omkring planerne for området, »Postgrunden,« som hans hotelprojekt er første skridt i retningen af. Og som en ulv i fåreklæder har iført sig en Dannebrogs-blazer.

»Jeg har selv designet den, men jeg har ikke selv syet den, det fik jeg nogen på kontoret til at gøre,« forklarer han mig med et stort grin og peger ud af vinduet.

»Her har vi en unik mulighed for at skabe et nyt flagskibshotel i Norden på en location, som er fantastisk,«

Her afbryder jeg ham. Hvis jeg kigger ud af vinduet, så ser jeg jo ikke ligefrem pulserende byliv?

»Det kommer til at blive et nyt område og byrum. Her ligger nogle af de vigtigste transportknudepunkter i København. Byen vokser hvert år, og det skal vi være en del af. København for mig er magi og liv, og det kommer her, når der kommer restauranter og barer, og du kan sidde og nyde en bajer. Her skal der altid være liv, her skal altid være lys 24/7, 365 dage om året,« svarer han og klapper.

TIL BT 1-6%03

Klog af skade

Hotellet skal efter planen stå færdig med 380 værelser og fem restauranter i 2020. Selvom det er ejet af Stordalens hotelkæde Nordic Choice Hotels, skal hotellet være et fritstående hotel med eget navn og identitet. Og billigt bliver det ikke at ombygge postcentralen:

»Jeg regner med, at jeg skal investere 1,3 milliarder norske kroner, men det kan også være, at det bliver 1,5,« siger Stordalen.

I 2011 trak Stordalen sig fra det danske hotelmarked efter tab på omkring en milliard norske kroner. I 2013 var han allerede tilbage igen og købte Hotel Skt. Petri i det centrale København. Centralpostbygningen bliver hans 5. hotel i Danmark.

»Sidst vi var her, fejlede vi med timingen og analysen, og de hoteller, vi satsede på, var for små. Vi bestemte ikke vores egen destiny (skæbne red.),« siger han og slår i bordet.

»Succes er summen af en del fiaskoer.«

Og rigmanden har i den grad oplevet modgang på det seneste, hans kone Gunhild, der er noget af en kendis-figur i Norge, er alvorligt syg og har været det længe. Sammen driver de en stor velgørenhedsfond, og de filantropiske tanker kommer danskerne også til at se:

»Vi driver et selskab baseret på tre hovedprincipper: People, Planet og Profit. Og det er vigtigt for os, at vi hjælper dem, der har brug for hjælp. Jeg vil ikke se til, mens flygtninge skal sove på gaden i Oslo, som er hovedstaden i et af verdens rigeste lande. Så vi samarbejder med UNICEF, vi laver mad-arrangementer for fattige, og vi ansætter flygtninge i vores køkkener og på vores rengøringshold. Jeg er ikke naiv, jeg tror ikke, at vi kan redde alle, men alle kan gøre noget. Og det kommer danskerne også til at få at se.”

hotel

Og den flamboyante rigmand ser frem til at drive endnu forretning i København, det skal være med til at styrke hans position i hele Norden. Jeg spørger ham, hvor han ikke søger til verdens store metropoler i stedet. Han fnyser.

»Norden er mit hjemmemarked. Og der er en grund til, at det er mig og ikke dig, der er milliardæren. Jeg bliver tilbudt New York, Tyskland, Mallorca, alt muligt. Og jeg gør det aldrig. Ved du, hvorfor?«

Nej.

»Jeg vil hellere være en stor fisk i en lille dam, end jeg vil være en lille fisk i New York. Jeg skal være nummer 1 i Norden, men jeg skal ikke være en haj, jeg skal være en flot fisk. En delfin, måske i Dannebrogsjakke,« griner han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen