Berlingske Business
14:04Endnu en Uber-chef siger op

Varebiler på bil-messe

Varebiler er en del af indholdet på Biler i Bella 2002, som åbner i morgen i Bella Center. Men de vil for de flestes vedkommende

ikke falde igennem, selv om de står side om side med de mange nye personbiler, der udstilles. For nu er designet, som altid

har været alfa og omega blandt personbiler, også slået igennem blandt kommercielle køretøjer.


Årets

Varebil''''er i Danmark 2002, Opel Vivaro og Renault Trafic, topper når det gælder flot design. Mere vovet en streg skal

man lede længe efter - ikke mindst bulen i karosseriet over førerkabinen vækker opmærksomhed. Og så

kører bilerne godt.


Deres smidige dieselmotorer efter Common Rail princippet (fælles fødeskinne til cylindrene

med højst indsprøjtningstryk) giver en fornem trækkraft. Samtidig er der fin komfort til chaufføren.


I

januar vandt de to biler også den internationale titel Van of the Year 2002, så fagpressen herhjemme og i udlandet er

enige om at Opels og Renaults vovemod skal belønnes.


Nu mangler købernes gunst - og nu er der tale om professionelle

brugere, der først og fremmest kræver funktionelle arbejdsredskaber og et godt salgs- og serviceapparat. Men de to fabrikker

og deres importører i Danmark er i gang, for salg af varebiler er ikke blot at skrue nummerplader på. Her kræves

viden om bl.a. indretning og finansiering.


GM-forhandlerne skal så at sige tilbage til fremtiden -for fra 50''''erne og op

i 80''''erne havde Bedford CF kæmpe succes på varebilmarkedet. Postvæsenet brugte Bedford -sammen med den danske Nimbus

motorcykel - til at samle og distribuere posten.

Lille forspring

Renault har et lille forspring på varebilfronten fordi

deres Master kom før Opels tilsvarende Movano varebil. Opel har dog øvet sig på deres populære Zafira FlexiVan

-med succes. Og de kommer inden længe også med deres nye Combo herhjemme - på basis af Corsa


Og konkurrencen

er hård i denne varebilbranche. Ford, VW og Toyota har i årevis siddet på en stor del af Van-markedet - og har da

også alle deres særlige erhvervsafdelinger/specialister hos forhandlerne. Det samme kan siges om Fiat, Citroen og Peugeot,

der også er med i varebilernes "superliga" herhjemme. De tre mærker har netop vist de nye fælles varebiler

Ducato, Jumper og Boxer med nye motorer og ny indretning.

Miljøkrav

Fords Transit kommer nu, ikke mindst p.g.a. fremtidige

miljømæssige EURO4 krav til udstødningsemissioner, med Common Rail motor - og så er bilen vel nærmest

perfekt, ikke mindst takket været den førervenlige kabine. Duratorq-motorerne i Transit er dog meget økonomiske,

men ikke specielt lydefri. Sidst på året fuldender Ford deres Van-succes med deres Transit Connect - en mini-Transit bygget

efter samme krav som "storebror".


VW fortsætter med deres Transporter - kaldet T4 - et år endnu, med gennemprøvet

TDI teknik. Afløseren, kaldet T5, menes at blive præsenteret sidst på året - med salgsstart i begyndelsen

af 2003.


Et Van-designstudie blev vist på forrige års Detroit-udstilling - og det menes at give et fingerpeg om T5''''erens

udseende. At T4 stadig er populær vidner en førsteplads i varevognssalg i fjor om.


Toyota er stadig bestseller med

deres SportsVan og Hi-Ace-modeller - og den nye Corolla CombiVan kommer nu også med som varebil til 30 pct. afgift.

Afgiftsgrænse

Denne

afgift er temmelig væsentlig for, at en varebil får succes.


Betingelsen er bl.a., at totalvægten skal op på

2.025 kg. Ellers er der dømt 95 pct. afgift - og i princippet udelukkelse, som bl.a. Renault kan tale med om med deres lille

Kangoo, der mangler 1-200 kg. De kan se de næsten identiske - men tungere - Citroen Berlingo og Peugeot Partner løbe med

salget i minivan-gruppen. Varevognsmodeller af egentlige st.cars er alle på 95 pct. afgift og bygges stort set kun på

bestilling.


30 pct. grænsen styrer også salget i mini-MPV gruppen samt SUV/MPV gruppen. Det omfatter bl.a. biler

som hhv. Toyota SportsVan/Ford Galaxy og BMW X5/Mercedes ML.


De fleste importører tager faktisk sjældent én

af disse biler hjem, hvis ikke den kan godkendes til over 30 pct.-grænsen.


Endelig skal vi nævne firehjulstrækkere,

som i dag faktisk kun sælges som varebiler.


Her er Suzuki Vitara suveræn med en tredjedel af off road markedet -

tæt fulgt af Toyota RAV-4, men der er mange om buddet.


Ser man separat på pick up bilerne, tegner Toyota Hi-Lux

sig for 44 pct.- og Nissan Pick Up sig for 29 pct. af salget.





Citroen


Citroen har Picasso Van og den helt nye Citroen

Jumper med på standen. Samt Berlingo og den nye MPV C8, der afløser Evasion.


Daewoo


Daewoo satser på

varebilsiden på Van-udgaven af deres Tacuma.


Fiat


Fiat viser den nye Ducato på deres stand - bilen, der nu kan

fås med side airbags. Desuden står den kompakte Doblo JTD med Common Rail motor.


Ford


Ford Transit er blandt

bestsellerne i varebilsegmentet herhjemme - og har derfor en naturlig plads på Ford standen, sammen med bl.a. Ford Galaxy.


Honda


Honda

udstiller Stream Van, som er navnet på Hondas mini MPV - samt den helt nye CR-V, der tilhører SUV-segmentet.


Hyundai


Trajet

MPV i Van udgave er sammen med firehjulstrækkeren Santa Fe vigtige varebiludgaver hos Hyundai forhandlerne. De er begge i Bella

Center.


Kia


Kia udstiller deres nye Carnival og K 2700 udgør samt kassevognen Pregio, som vil kunne sælges

for under 100.000 kroner plus moms.


Land-Rover


Alle Land-Rover modeller er med i Bella Center - på gule nummerplader. Dvs.

Defender og Discovery samt Freelander, der er mærkets bestseller med 205 enheder i 2001, eller 5,5 pct af off road segmentet.

Med er også den nuværende Range Rover.


En ny udgave er netop vist - og kommer senere på året - også

som varebil.


Mercedes-Benz


Mercedes udstiller kun én varebil - den nye SUV-model ML 400 CDI med V8 motor.


Mitsubishi




Mitsubishi standen kan man se en Danmarks-premiere i form af L200 Sports Cab med Fullbox hardtop.


Desuden er der den kraftige

Pajero Sport 3,0 V6 sammen med hele Pajero-programmet - inklusive den kompakte Pinin GDI. MPV Van-modellen Space Wagon er også

udstillet.


Nissan


Nissan har sine firehjulstrækkere i Bella Center - bl.a. den nye King Cab Navarra Pick Up og Terrano

II, men også den store Patrol- og X-Trail udgave. Desuden udstilles Almera Tino Starvan.


Opel


Opel udstiller Årets

Varebil 2002, Opel Vivaro, sammen med den større Movano samt bestselleren Zafira FlexiVan. Den nye Opel Combo når også frem.


Peugeot


Peugeot

har deres nye Boxer med i Bella Center - foruden den lille Partner Van. Frisk fra Geneve-udstillingen har men den nye 807 MPV, der

herhjemme primært sælges som varebil.


Renault


Årets Varebil 2002, Renault Trafic, har hæderspladsen

på Renaults stand - og den får følgeskab af den større Renault Master, årets varebil i Danmark for

to år siden.


Suzuki


Suzukis varebilmodel Vitara er den mest solgte 4x4-bil i Danmark - og har også en central

placering i standen i Bella Center.


Toyota


Toyota udstiller deres nye Corolla CombiVan - sammen med succes''''en SportsVan.

Også kassevognen Hi-Ace er med - tillige med firehjulstrækkerne RAV4 4WD, Land-Cruiser GX 90 og -VX 100. Dertil Previa

Van og Hi-Lux Extra Cab pick up.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen